Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Garbenfeldt efter 03 Januar , 2015, 18:55

Titel: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Garbenfeldt efter 03 Januar , 2015, 18:55
Mine 6 moskusænder har vænnet sig til at holde til nede ved vores sø, men jeg kunne godt tænke mig at de overnattede oppe i en af vores staldrum.
Hvordan får jeg dem til at flytte, da jeg har en fornemmelse af at de er ret glade for at opholde sig omkring søen? Men af risiko for ræven, vil jeg helst ikke de sover ude om natten.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: walter efter 03 Januar , 2015, 21:35
Hej
Jeg ville prøve kun at fodre dem om aftenen når de skal ind så kunne du måske lokke dem med noget godt
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 04 Januar , 2015, 13:15
Netop søen er vel den bedste beskyttelse mod ræve.
De svømmer bare ud, når ræven kommer.
Altså hvis søen er så stor, at ræven ikke ligefrem kan strække sig og tage dem.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Garbenfeldt efter 04 Januar , 2015, 13:18
Den er så stor at de sagtens kan svømme ud. men hvad så med rede? Skal jeg lave noget til dem omkring søen, eller hvad vil være det bedste?
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 04 Januar , 2015, 13:21
En redekasse på en pæl ude i vandet.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Garbenfeldt efter 04 Januar , 2015, 13:41
Det duer også til moskusænder?
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 04 Januar , 2015, 15:33
Det ved jeg ikke, men det skulle man da tro.
Men forresten, ræve er gode til at snige, og lynhurtige når det gælder, så hvis der er meget dækning for ræven, skulle du måske slå lidt, eller lave en flydende ø til ænderne.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Gåsepigen efter 06 Januar , 2015, 17:44
Og ræve kan godt svømme.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 06 Januar , 2015, 17:58
Ja, det kan de sagtens, og det er mærkeligt at vand er så god en barriere mod ræve. Måske skyldes det, at de ikke kan fange fuglene på vandet, eller måske at de bliver for våde, og det er koldt om vinteren, så det ikke kan betale sig.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Garbenfeldt efter 06 Januar , 2015, 18:21
Ok, men i mener altså at søen er god nok beskyttelse til ænderne?
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 06 Januar , 2015, 18:41
Du beder om en garanti, og sådan en vil jeg gerne udstede:
Jeg garanterer hermed for dine ænders sikkerhed, om de har en sø at kunne svømme i.

Men sådan en garanti, er ikke det papir værd den er skrevet på, og du er nødt til at bruge din sunde sans.
Og folks sunde sans tager fejl, sådan er livet.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Garbenfeldt efter 06 Januar , 2015, 18:45
Nej, jeg kunne aldrig finde på at bede om en garanti, men som jeg skrev i en anden besked, så er jeg glad for den viden man kan trække på fra dem der har erfaring :-)
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Jens S efter 06 Januar , 2015, 18:51
Ja, men hvad fanden skal vi sige.
Livet er stort og mangfoldigt og man kan ikke lige sætte det i ramme.
Ræve er luskede og smarte, vandfugle klarer sig ved at ligge på vandet.
DVS ikke altid.

Men ja, en sø er en mægtig god beskyttelse mod ræve for ænder.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Peter Agger efter 06 Januar , 2015, 20:28
Nu må jeg lige være lidt lyseslukker, for vi er i Januar måned. Der skal ikke meget is på vandet inden ræven ved at det kan bære.
Jeg skriver af bitter erfaring. Mistede 2 svanegæs og 3 moskusænder for nogle år siden.
De havde både en Ø og en tømmerflåde, men den første nat med frost blev isen tyk nok til at bære ræven. Jeg ved det sikkert da der lå et fint lag nyfalden sne også, så vi kunne se sporene.
Så mit råd, Tag dem ind.
Titel: Sv: Flytte tilholdssted
Indlæg af: Mette Nygaard efter 15 Januar , 2015, 12:21
Hej Garbenfelt,

jeg synes det lyder som en god idé at få ænderne til at overnatte i stalden om natten.
Det gør jeg selv med mine - så er jeg sikker på, at ræven ikke kan tage dem (medmindre jeg glemmet at lukke døren ;) ), og at de kan sove trygt, lunt og godt.

Hvordan du får vænnet dem til at sove i stalden, ja det er et godt spørgsmål.
I første omgang skal du have gennet dem ind i stalden, og der skal du nok værne dig med tålmodighed og tid :) Men en dag du har mod på det og tid til det, prøver du stille og roligt at begynde at dirigere dem hen mod stalddøren. Går du får hårdt til dem, vil de flyve væk - men stille og roligt, i tilpas afstand, og måske to mand høj, kan det godt lykkes. Og 'bevæbnet' med et par lange pinde til at 'styre' deres retning med.

Når først du har dem inde i stalden, så lad dem blive der en uges tid og vænne sig til de nye forhold. Så kan du begynde at lukke dem ud igen. Men i starten skal du nok bruge lidt tid på at få dem ind igen om aftenen - ligesom høns er de vanedyr.
Og lad dem gå sultne ud om morgenen, og beløn dem så med et godt foder, når de kommer ind om aftenen.

Sådan gør jeg selv, og mine ænder står altid og tripper utålmodigt ved stalddøren om aftenen :)

I øvrigt opholder moskusænder sig mere på land end i vand - omend de selvfølgelig er meget glade for at bade. Så jeg ved ikke, hvor naturligt de vil søge tilflugt på vandet. Tror snarere de vil prøve at flyve deres vej. Og selv om de ikke er totalt natteblinde som høns, er det ikke nemt for dem at lette eller finde vej i mørke.

Så det med et redehus på pæl i vandet, tvivler jeg på de vil finde interessant, men jeg ved det ikke. I min erfaring vil de helst ruge i noget dybt og hult og gerne i højden f.eks. på et gammelt høloft - ude på de mest møre brædder, så andepasseren bare må finde sig i at få 15-20 ællinger mere at passe :D

Der er en anden diskussion igang her om samme emne: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=41237.msg344466#msg344466