Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 09:05

Titel: Hvid musvåge?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 09:05
Ovre på marken over for vores hus sidder en rovfugl, som er kridhvid set forfra, fra siden og bagfra kan man se den er grå/brun i nakken, langs vingekanter og vingespidser og på halen. Den har lange hvide 'bukser'. Den er ret stor, måske som en musvåge eller lidt mindre. Den sidder på jorden og går lidt rundt. Desværre sidder den omkring 150 m væk, og jeg vil ikke kunne snige mig nærmere uden at den kan se mig. Så jeg har kun en kikkert at observere den med.

Hvad kan det mon være for en? Jeg har kigget i min fuglebog, men der er ikke rigtigt nogen fugl der ligner den helt.

Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Lene Lestat efter 22 April , 2009, 09:09
Det kan sagtens være en Musvåge, her hvor jeg bor er der et par Musvåger, hvor den ene er meget hvid/broget.
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Storm-Olsen efter 22 April , 2009, 09:11
Der bor faktisk en hvid musvåge her på egnen. Jeg ved ikke, hvor langt omkring de normalt kommer, men jeg har mødt den ved landevejen mellen Nyborg og Hesselager. Den er ikke albino, bare meget lys - og hvis ikke det er den, kan det jo være, den har en bror i nærheden af dig ;)
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 09:12
Tja, jeg bor ikke så langt fra Hesselager, så måske den lige har taget en afstikker hertil. Troede først det var en måge...  :D
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Ankerine efter 22 April , 2009, 09:58
Her hos os er det de unge musvåger, der er meget lyse. Altså ungerne fra sidste år. Mange af dem er helt hvide på undersiden, nogle også i hovedet. De voksne er brune, men med lyse aftegninger under vingerne. Jeg tror faktisk at musvågen er en af de fugle, der har individuel fjerdragt, for min svoger lidt fra os har en meget lys voksen musvåge.
Vi bor ud mod en mark og en kirsebærplantage, hvor der i mange år har været en musvågerede i læbæltet. Lige nu tigger "teenagerne" deres forældre om mad med lange, klagende skrig. Så kommer forældrefuglene og giver dem DASK med en vinge. så er det bare om at flytte hjemmefra - de små søskende er på vej!
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 22 April , 2009, 10:12
Hejsa
Det er sikkert en ung musvåge. Unge musvåger er netop kendetegnet ved at de er lyse - og de kan altså være så lyse at de næsten ser hvide ud.
mvh
Mette
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: karina dj efter 22 April , 2009, 10:26
Der findes mange af de hvide musvåger...de er vist især udbredt her på Bornholm. Husker ikke helt historien, men de har vist avlet sig ind østfra mener jeg det er  :)
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 10:31
Ja, men så skal det nok passe at det er en musvåge. Kridhvid er den over det meste af kroppen. Sjovt og anderledes. Tak for jeres indlæg  :D
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 22 April , 2009, 19:08
Kan sagtens være en musvåge. Er den kun lys på undersidden eller også på ryggen? :D
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 22 April , 2009, 19:32
Dem har vi ozz masser af her *ss*
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: karina dj efter 22 April , 2009, 20:07
De er helt hvide fortil og spættede bagtil...
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 21:43
Set forfra er den helt kridhvid, ikke bare lys. Set fra siden: lidt gråbrun i nakken, langs vingekanter og på halen. Lange hvide 'bukser'. Har set mange lyse musvåger, men aldrig en som denne. Men tak for jeres indlæg!  :D
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Tommy Andersen efter 22 April , 2009, 21:50
Hej


Det kan være en hvepsevåge, de er lidt lysere end musvåger, vi har flere eksenplare udstoppet her på skolen og jeg var lige ud og kikke efter.

Vil tage billeder i morgen.


Tommy   
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 22 April , 2009, 21:57
Kan det være en ung fjeldvåge, mon? Det passer med beskrivelsen af de buskede ben, dog er fjeldvåger ofte noget mere farverige end "kridhvid"! Men musvåger har meget stor variation i farvespillet, så det kan deres norske fætre måske også have?

Klik evt ind her og se en række billeder, måske det kan afklare om det var en fjeldvåge eller ej?

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=196



Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 April , 2009, 22:14
Hej og tak til jer begge,
Ved hjælp af dit link, Christian, er mysteriet nok opklaret - se på denne fugl, og tag det brune væk fra bryst, hovede og langs ryggen - og vupti: det er den musvåge jeg så  :)

http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=53282
Titel: Sv: Hvid musvåge?
Indlæg af: Kate efter 23 April , 2009, 07:18
Det kan have været en musvåge i vinterdragt ?