Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: renepaulsen efter 14 November , 2014, 09:25
-
Vi har p.t. 1.6 sussex gående.
Men min datter vil gerne have et kæledyr. Men pga. pelsdyrallergi i familien er hund, kat kaniner mm. nok desværre udelukket (jeg ville ellers elske at opdrætte slagtekaniner), og jeg tænkte derfor om der findes nogle racer der er mere anvendelige som kæledyr end andre? Silkehøns? Brahma? Hvad ved jeg? :)
Og lige til slut, hvor stort mener du et anlæg til ca. 10 høns plus lidt kyllinger bør være? :)
-
I en flok høns er der altid en som er størst og mindst. Der er også en som forekommer mere rolig end de andre.
Store høns er ofte rolige høns og et bedre valg end de flyvende æglæggere.
Men også dværge i silkehøns og Kochin kan være dejlige som kæledyr. At finde den rette er derfor også afhængig af smag og behag. Farverolles og Orpington er også gode valg.
(Se evt. Den dejlige tråd: Hanegal på armen :))
Vigtigst at starte med kyllinger, og derefter handler det om at bruge tid på dem.
God fornøjelse /o
-
Den med kyllinger var jeg klar over ( /o), og jeg tror ungerne synes det er helt OK at starte med kyllinger. Det gør ikke noget de ikke lægger mange æg - faktisk er ideen lidt at dem jeg påtænker som kæledyr faktisk kan holdes lidt udenfor "produktionen".
De skal dog gå i samme indhegning/have med de andre. :)
-
Moderne eng. dværgkamphøns er fantastiske til børn /o
de er rolige og utroligt tillidsfulde af natur
-
Kan dværghøns godt gå sammen med store høns? (sussex?)
-
Jeg har en enkelt hollandsk dværg, og hun begår sig fint blandt de store maraner. Den hollandske dværg er i øvrigt meget tam, og vejer bare 400 g. Det var måske også en mulighed :).
-
tja tror ikke det et problem mine har ofte været på havetur med store barnevelder og der har aldrig været noget.
men som tanja skriver er hollænder os en mulighed
-
De 3 mest kælne her er 2 hybrider og en Farverolles- ærligt talt tror jeg, at det har noget med appetit at gøre ::)
Den ene hybridkrydsning, "Plet (splash)" flyver stadig over hegn på 180cm for at komme ind i stuen, hvis skydedøren er åben. Hun lægger et fint turkisfarvet æg i bryggerset hver dag og ville følge mig overalt, hvis hun fik lov... min mand er IKKE begejstret for høns i huset, så jeg afleverer hende altså i hønsehaven igen efter æglægning- hun følger mig som hundene, så det er ikke et problem :)
Kæleputte, en næsten hvid Farverolles kan godt lide at blive nusset, og Røde Grethe, en såkaldt amerikaner, elsker at "komme op" i mine arme. Kæleputte er nu en ret tung dame, og jeg er glad for, at kun de små hopper op og vil løftes :P
-
Hmm, det er godt nok svært. Er silkehøns nemme at få tamme, fra kyllinger af?
Og hvor meget plads mener I at 10 høns (+ evt. lidt kyllinger) skal have?
-
Ko shamo, MEDK og GEDK er meget rolige og meget små racer, som gør dem nemme for små børn at håndtere.
-
Hej
Jeg tror, du skal være lidt forsigtig med at have et par små høns sammen med de store. Jeg fik som de første høns en blandet flok (store, små, fjer på benene, top osv.) De kom såmænd godt nok ud af det med hinanden, men det pinte de små, at de forskellige haner (jeg har af andre årsager måttet skifte hane nogle gange), ikke regnede med dem. De små hørte ikke med til flokken og gik gerne deres egne veje.
Høns kan blive glade (som andre dyr). Den mindste høne blev lykkelig, da jeg fik en ung, uerfaren hane, som opvartede netop hende (han var dengang bange for de store høns). Hun klistrede simpelthen op af ham. Altså hanen må ikke være for stor og tung.
Din kælehøne skal være kæledyr, men det vigtigste for hønen er at være fuldgyldigt medlem af en flok, ikke at blive kanøflet og ved passende lejligheder blive nærmest voldtaget af en alt for stor og tung hane, som ellers er ligeglad med hende.
Jeg vil råde dig til at finde en sød kælehøne af samme størrelse og gemyt som de andre høns, men selvfølgelig gerne ekstra sød og tillidsfuld. Det kan du opnå ved at udsøge dig en i et hold kyllinger. Og lad nu være med at kaste kærligheden på en hanekylling. Alt for tamme haner kan i nogle tilfælde blive et problem.
-
Tak for de gode svar indtil nu.
Jeg tror jeg vil kigge efter nogle silkekyllinger til foråret. Så kan drengene også få en, og bedre forstå hvordan man skal omgås dem.
Jeg har læst at det er en hårdfør høne, rolig og nem at gøre tam (ifølge sidens leksikon). Og den vil formentlig også se mere "kæledyrsagtig" ud med sin "pels".
Den er heller ikke helt lige så lille som mange andre dværghøns - vil de kunne gå sammen med mine Sussex?
-
Jeg synes faktisk Alice har en god pointe i det med ikke at falde for en hanekylling. Silkehøns er et godt valg, men du skal tænke over at du risikerer at stå med en hane som enten bliver aggressiv eller ikke kan enes med evt eksisterende hane.
Den fejl lavede jeg da vi startede med høns. Jeg har 5 børn, som fik en silkekylling hver. Heldigvis var der kun 2 haner imellem, men min 7 årige datters hane viste sig at være meget aggressiv, da han blev kønsmoden, så han måtte slagtes. Det var jo ikke så sjovt for min datter, så jeg har valgt fremover at børnene kun skal ha sikre høner.
Derudover er silkehøns nok den race, der er sværest at kønsbestemme tidligt. Efter min erfaring skal de være 4-5 mdr før man kan være sikker på kønnet. Nogle er så tydlige at man godt kan se det tidligere, men de fleste har jeg været i tvivl om længe.
Jeg har silkehøns i min blandede flok, men de skal skilles ad, når de store unghaner begynder at træde hønerne. De kan sagtens gå med større høner, men hanerne af de store racer er for tunge, og kan skade de mindre silkehøner når de træder dem.
-
Hej Raziel.
Jeg har tænkt over det, men jeg tænker hvis vi nu får en 8 stykker, gerne daggamle kyllinger eller lidt ældre. Så er der vel en fair chance for at der er 3 høner imellem (har 3 børn)? For ja, vi skal kun have én hane i flokken da vi bor i byen.
Og så må børnene så nusse med kyllingerne, og så må vi sælge hanerne fra/slagte dem.
Er Sussex for store til at gå med silkehøns? Vi har jo en hane?
-
Man kunne jo også have de små høns gående for sig selv. ;)
-
Det ville bare være at foretrække at have dem samlet. Måske det alligevel ikke skal være silker?
-
Hvis de skal gå med Sussex. Så kunne Brahma eller Orpington da være en mulighed for de er enormt rolige af natur. De er dog ikke så nemme at slæbe rundt på for mindre børn, men det er måske kun en fordel.
-
Jeg har overvejet orpington, da de virker store og bløde.
Grunden til jeg faldt lidt for silkehøns er dog det lidt pelsagtige udseende, og dermed også lidt mere kæledyrsagtige :)
Det gør dog ikke noget de ikke er til at slæbe på.
-
Har lige haft silkehøns & Brahma sammen fra daggamle til nu ca 3 mdr. Brahmaerne er i dette tilfælde langt de tammeste, sødeste & dem man skal passe på med ikke at træde på, og havde de ikke været med i flokken tror jeg silkerne havde været helt vilde.
-
Mine brahmaer og silkehøns har nogenlunde samme temperament. Nogen er meget tamme og nogen er knap så tamme. De mest tamme er helt klart dem, der er vokset op under varmelampen og er håndteret dagligt som små.
Og brahma kan også være et fint valg til børn ;)
(http://1.bp.blogspot.com/-lz0O8hvD7io/U6bZ0RjBfSI/AAAAAAAADp0/FrOE3Wsk0KE/s1600/IMG_7857.JPG)
-
Silkehøns er yndige, men de er altså dyr, der skal have det godt.
En sussexhane mener jeg er for stor; de vil være glade for at have en hane i samme størrelse som dem selv.
De kan ikke lide at blive våde.
Man kan risikere, at fjerprydelsen på hovedet er så stor eller dårligt anbragt, at hønen har svært ved at se. Jeg ved godt, at ifølge standard for racen osv., men når man nu står med et lille dyr med "fejl". Mine 2 toppede måtte klippes. De rankede sig og var glade efter frisørbesøget, som skal gentages, når de fælder næste gang. Forøvrigt er de de bedste æglæggere, og æggene er pænt store (53 g). Mine er dog ikke silker, men store toppede dværghøns, sikkert af lidt blandet herkomst.
-
Jeg tror jeg kigger efter nogle brahmaer så.
Raziels billede er da for kært! Og hønen er da lige til at kramme!
Hvornår er det bedst at købe nogle daggamle kyllinger?
Og hvor meget plads skal 7 sussex og 3 brahmaer have? For med flere beboere skal "anlægget" da udvides. Også selvom de (næsten) dagligt kommer ud i haven :)
-
SKØNT billede Raziel . /o