Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Leif Tranum efter 26 Oktober , 2014, 15:23

Titel: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Leif Tranum efter 26 Oktober , 2014, 15:23
Er DFF ved at lukke ned ? 9034 brugere og 8 aktive brugere ???? Har ikke "været på" i 3-4 mdr. og troede ikke der var så lidt aktivitet.Stoppede selv p.g.a. klikedannelse mellem de "gamle" brugere.Man skulle være "inde i varmen" for at få respons på sine indlæg.Det er måske årsagen til den lave aktivitet. /d /d /d
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Veteranen efter 26 Oktober , 2014, 16:50
Kære Leif
Jeg er ny bruger af vores forum, og kan slet ikke genkende det du skriver. Tværtimod er jeg overrasket over hvor hurtigt gode svar møder de stillede spørgsmål.
Der er mange hard core hønsefolk med i flokken, men ingen synes at være for "fine" til at svare på vi andres lægmands-spørgsmål.
Jeg har med afbrud haft høns siden 1987, og de erfaringer jeg har deler jeg gerne.
Det er desuden min opfattelse, at der ud over den rent faglige rådgivning er plads til både hjerte, humor og et kollegialt fællesskab. Bliv endelig i kredsen, og jeg er sikker på at du fortsat vil have gavn af fjerkræ forum.
Mvh
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Leif Tranum efter 26 Oktober , 2014, 16:53
Du bliver nok klogere.........
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Veteranen efter 26 Oktober , 2014, 17:17
Det sete afhænger af øjet som ser :-), Og JA, jeg syntes jeg blivere klogere hver gang jeg læser indlæggene eller blot surfer rundt i Leksikon eller de mange gamle svar som fortsat er valide.
Med de bedste hilsner herfra
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Leif Tranum efter 26 Oktober , 2014, 17:25
Håber du bliver tilfreds.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Soria efter 26 Oktober , 2014, 18:19
Jeg startede ud med høns for ca. 14 mdr. siden, og jeg har haft meget gavn og glæde af at læse indlæg her på DFF's side. Jeg har både købt høns og rugeæg her, men ellers primært søgt informationer, og til begge formål har DDF's garvede brugere fuldt levet op til mine forventninger. "Kliker" dannes jo ofte blandt de mest entusiastiske og energiske medlemmer, og hvis man ikke selv vil yde så meget eller hænger på så længe, er det vel naturligt at man ikke bliver en del af "inderkredsen". Det finder jeg kun rimeligt og retfærdigt. Faktisk har jeg af og til beundret de rutinerede medlemmer for deres engagerede svar på spørgsmål, der bare i den tid jeg har været medlem har været gentaget og behandlet grundigt adskillige gange her på sitet. Så mange tak for det!
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: kristiank efter 26 Oktober , 2014, 19:34
leif få lige ja hatten på igen, hvis man er anderledes end flertallet, kan man måske være sin egen kligge, i den store helhed. her er jo plads til næsten alle, ja selv mig.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Finn Jensen efter 26 Oktober , 2014, 19:38
Jeg har ikke hørt noget om at vi lukker ned...
Idag har der været 191 medlemmer logget på, i de seneste 3 dage 397 og i den seneste uge 593.
Det har altid været forskelligt med aktivitet, afhængig af årstiden og lige nu er nok en stille periode. Ikke mange anskaffer sig høns lige nu og udstillingerne er kun lige begyndt så dem er der heller ikke meget snak om. Men det skal såmænd nok komme.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: maja1981 efter 26 Oktober , 2014, 19:46
jeg syntes nu heller ikke jeg kan se det du beskriver Leif.

jeg har selv brugt dette forum meget og kommer også ofte med råd og svar. og får hjælp hvis jeg selv har brug for det. om man er ny med fjerkræ eller gammel garvet syntes jeg ikke giver problemer.

syntes alle svarer pænt og man skriver jo det man mener. ikke alle er enige i alt og sådan skal det jo også være. vi har alle forskellige erfaringer og meninger.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Lene Lestat efter 26 Oktober , 2014, 20:08
Klike dannelse, hmmm. Måske, måske ikke. Men folk mødes jo og lærer hinanden at kende..... Men kliker synes jeg nu ikke der er, og Leif, jeg får heller ikke altid svar på alt det som jeg slår op her, men det lægger jeg nu ikke så meget i, for hey folk kommer og går. Og er ikke på 24/7, det kan man jo hverken forlange eller blive sur over. For det er livet dæleme for kort til.  ;) :D ;D

Jeg er dog heller ikke så meget på mere, for jeg savner en masse af dem, som engang var her og var interesserede i racer, raceavl og udstillinger...-... men sådan er det vel bare nu.
Til gengæld bruger jeg selv en del tid på Facebook nu, hvor jeg har startet mine egne grupper, hvor man kan nørde en masse racefjerkræ, avl og udstillinger.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 26 Oktober , 2014, 20:13
Dansk Fjerkræ Forum er da i fuld vigør :). Jovist er der mange der logger på andre medier for at søge råd, men forum er her og vil blive her - for alle <I.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Edmond efter 27 Oktober , 2014, 01:32
Jeg synes, det fungerer fint.  /o
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Lene Skelmose efter 27 Oktober , 2014, 10:25
Inderkredse opstår vel altid - af dem der er interesseret i at yde en ekstra indsats og gør det. Tror det gælder alle foreninger. Det er der ildsjælene findes. Hvad skulle vi andre gøre uden dem?

Jeg synes der er fin aktivitet herinde og meget hjælp at hente.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: CLarsen efter 27 Oktober , 2014, 15:44
Jeg er ny hønseejer, har haft mine høns 1,3 Wyandotter i 3 uger. Jeg har ikke selv stillet nogle spørgsmål herinde men jeg har gjort stor brug af de svar andre bruger har fået og jeg er meget glad for al den information om høns jeg kan hente på disse side. /o :D
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: Veteranen efter 27 Oktober , 2014, 16:35
DFF er ikke lukningstruet. Dette er vist afklaret efter denne tråd.
Ingen ting er perfekte, og kritikken har givet flere af os lidt stof til eftertanke.
Et flag viser sig smukkest i modvind, så ok at Leif fik lidt luft alligevel.
 - og lad os så komme videre.......
Mvh.
Titel: Sv: Er DFF ved at lukke ???
Indlæg af: MariaR84 efter 27 Oktober , 2014, 21:23
Jeg synes jeg er blevet godt modtaget som ny og grøn hønseejer. De svar jeg har fået på mine spørgsmål har også været gode og høflige, selvom det nok er rutine spørgsmål for de garvede hønse ejere. Så jeg er glad for at være herinde  /o