Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: mcsvend efter 20 Oktober , 2014, 20:44
-
Hej alle sammen
Jeg er bekymret for en af mine høns. Hendes navn er Mette, knap 2 år, en blanding af Plymouth r./sussex/kæmpe jersey, så hun er en stor pige. Mette har altid været meget madglad, og nu er hun blevet så fed at hun hverken kan løbe eller hoppe op på hendes pind - og æg har hun ikke lagt længe. Det er klart at jeg må handle, for hun lider, men jeg ønsker ikke at slagte hende, og håber derfor at en slankekur kan 'redde' hende. Problemet er, at jeg ikke kender opskriften på nogen fjerkræs-slankekure. Kan I hjælpe min Mette? Alle tip, råd og ideer er mere end meget velkomne.
På forhånd tak :)
-
Ja det er jo fantastisk, at hønsene også får velfærdssygdomme... Uden at have megen forstand på det, så tænker jeg at generelt mindre mængder af mad ville være en god ide - og skal det går hurtigt til en start, så sæt hende på en 'Low Carb' diæt - dvs undgå foder med højt indhold af stivelse og/eller sukker. Så undgå ris, pasta, kartofler, brød, kage, kornprodukter. Gå efter foderemner med højt proteinindhold og højt slagge- eller fiberindhold. Det kunne være kogte linser, revne eller kogte rodfrugter, alle varianter af kål, magert kød. Magert kød er fx. farsen med den laveste fedtprocent: okse, svinefars. Vær forsigtig med de fede ting, men lidt skal hun have, helst i form af vegetabilske olier eller levertran. Lad hende æde lige så meget græsplæne som hun vil og hvad hun ellers kan finde i haven - det er også god motion selv at gå og finde mad. Derfor er det også en god ide at sprede hendes foder over et stort område, så hun skal gå rundt og finde det.
Prøv i en uge at nøjes med at give hende 100 gram foder om dagen, alt inklusive - hvor hun så ellers må fylde græs på for resten af sulten. Vej før og efter og hold øje med fuglens velbefindende i øvrigt - og tag evt. en uge eller to mere. Hvis hun er på kur længere tid end to uger, tror jeg det vil være godt at give et vitamintilskud for at være sikker på at hun ikek mangler noget.
Hvis du selv har fået for meget på sidebenene, kan du selv gå på sådan en kur - hvis du også siger minus alt der indeholder alkohol, så vil det være en god kur for et rundt menneske :-)
-
Hej
Hvis det kun er en af dine høns som er "lidt godt i stand", så kan det være svært og måske ligefrem forkert at ændre kostplanen for hele besætningen.
Jeg havde selv en rigeligt madglad orpington som gik sammen med store kyllinger som fik voksefoder. Jeg valgte at hænge kyllingernes foder højere op så der skulle flyves en meter op til den nye spiseplads. Dette løste problemet hos mig.
Mvh.