Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kiwser efter 16 Oktober , 2014, 08:25

Titel: Overdækning??
Indlæg af: Kiwser efter 16 Oktober , 2014, 08:25
Vi har 4 høns, der bor i (et ombygget) legehus med en dertil sikret gård på ca 25kvm (så har de også en fold på ca 75kvm) + haven i ny og næ (her kan de stikke af fra, derfor folden).

De har en mindre overdækning på ca 1kvm i den lille gård, men ellers ingen tørvejr udenfor - det har ikke voldet de store problemer, men nu synes jeg godt nok at det er lidt voldsomt med alt den regn.

Hvor meget overdækning har de brug for og kan de selv finde ud af at gå i tørvejr (eller skal hele gården overdækkes)? Der er en del træer og buske i folden og altid adgang til hønsehuset.
Titel: Sv: Overdækning??
Indlæg af: Helle K. efter 16 Oktober , 2014, 09:41
Høns kan sagtens finde ud af at gå i læ for regnen, hvis de vil - mange høns kan godt lide regnvejr og færdes ude, selv om de bliver drivvåde - andre derimod...som mine...kan ikke li' regn, og søger læ.

Mine høns går frit i haven, men har en helt overdækket hønsegård på ca. 10 kvm og om vinteren er drivhuset også hønsenes. Mine vil IKKE være våde og på dage med heldagsregn, er det dejligt for dem, at de kan finde beskæftigelse i den overdækkede eller drivhuset i stedet for blot at stå og kigge ud i luften på en enkelt overdækket kvm. Desuden betyder et større overdækket areal også, at der altid er tørre støvbademuligheder året rundt.

Har du mod på det, så synes jeg da, at det vil være dejligt for dine høns med lidt mere overdækning - men ikke nødvendigt - hvis de ikke lider af vandskræk, som mine høns gør.

Her er et billede af den overdækkede gård med tørt jord og 'lidt at lege med' - om efteråret sætter jeg pressenninger på siderne, så der altid er læ for vinterblæsten, regn og sne (det lille hønsehus er kyllingehus)

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10917/normal_ved_Grons_fodselsdag_169.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=22589)
Titel: Sv: Overdækning??
Indlæg af: Kiwser efter 16 Oktober , 2014, 10:24
Tak for hurtigt svar og fint billede!!

Kan se at de (3 isa brown) lige nu ligger og putter sig under den lille overdækning (undtagen den lyse sussex - hun er pladder våd og møg beskidt, men går glad rundt i folden), så vi må vidst igang med noget mere overdækning til de stakkels hønsebasser. Tror jeg går op med det samme og sætter en pressing op - så de har lidt indtil vi får købt tag!