Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: MariaR84 efter 05 Oktober , 2014, 16:30

Titel: Sjove oplevelser med høns
Indlæg af: MariaR84 efter 05 Oktober , 2014, 16:30
Jeg synes vi skal have en tråd hvor vi kan skrive om de sjove oplevelser vi indimellem kommer ud for i vores dagligdag sammen med hønsene  :)

Jeg kan starte med, at jeg i dag har leget pirat inde i hønsehuset, men istedet for en papegøje på skulderen, så sad der en høne. Jeg ville gøre lidt rent inde i deres indhegning og hønsene er så nysgerrige, så da jeg satte mig på hug, så sad der pludselig en høne på min ryg. Men det var åbenbart ikke godt nok, så hønen skulle op og sidde på min skulder istedet.
De er altså sjove og fjollede de kære høns  ;D
Titel: Sv: Sjove oplevelser med høns
Indlæg af: Raziel efter 05 Oktober , 2014, 16:56
Apropos papegøjer, så er der en af mine silkehøner, der går rundt og siger som en ara papegøje ;) Tror måske det er når hun er på vej til at lægge et æg.
Titel: Sv: Sjove oplevelser med høns
Indlæg af: Daisy Cluck efter 05 Oktober , 2014, 23:05
God ide med sådan en tråd!
Sidste år havde jeg en hanekylling, mr. Wattles.
Slå selv ordet op...
Meget distingveret - han sad om aftenen på min skulder, vi så engelske krimier i fjernsynet og så kom han ud i sin egen afdeling. Jeg tror, han foretrak "Midsummer Murders" (Barnaby).
Mr. Wattles fik et nyt hjem og eget harem på Amager.