Indlæg af: Lunder efter 05 Oktober , 2014, 13:26
I foråret fik de kyllinger, og her beholdt jeg hønerne og den smukkeste og kraftigste hane SK, som nu er 4 måneder. De andre hanekyllinger er slagtet.
Jeg ved endnu ikke hvordan den ender med at blive, og om den holder standarden.
Og til mit dilemma: Min godt to år gamle hane er blevet noget aggressiv og har angrebet mig for fuld hammer nu fem gange ved at hoppe op ad mit ben. Av! Svigermor fik også en tur 8) Hanen er ellers en fin standard og passer godt på hønseflokken. Lidt for godt skulle man mene.
Den nye unghane er måske ikke så fin en standard (svært at sige da den endnu ikke er udvokset) men den virker flinkere ::)
Øksen skal snart svinges, men skal jeg mon beholde den gamle sure, eller give den unge chancen? <C
Hvad ville I gøre?
Indlæg af: viking12 efter 05 Oktober , 2014, 13:51
Indlæg af: lisaln efter 05 Oktober , 2014, 15:16
Indlæg af: Raziel efter 05 Oktober , 2014, 16:00
Indlæg af: Lunder efter 05 Oktober , 2014, 17:01
Men mht arvelighed så risikerer sønnike jo også at blive en krasbørstig herre :o
Indlæg af: Steen lillegård efter 05 Oktober , 2014, 19:05
Indlæg af: Henrik givskud efter 05 Oktober , 2014, 19:33
Indlæg af: jes.l.h efter 05 Oktober , 2014, 20:18
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 05 Oktober , 2014, 21:15
Ja temperament er bestemt arveligt, men det nedarves fra begge forældredyr. Hønerne har bestemt ligeså stor indflydelse på hvordan hanerne bliver, men viser det bare ikke pga. kønnets indflydelse.
Så derfor at tro at det er nok bare at skifte hane og så vil det være fryd og gammen fremover i de kommende generationer er en fejl. For hønernes gener vil stadig være blandt de nye generationer og kunne arve aggressiviteten videre.
Dermed kan kommende hanekyllinger stadig blive aggressive selvom man skiftede den gamle hane til en sød og venlig en af slagsen.
Den gamle hane på godt to år var altså ikke aggressiv den første avls sæson? For hvis ikke kan der nemt både være gener for både god og dårlig adfærd i ham og så kommer det an på hvad hans hanekylling har arvet fra ham samt hvad hanekyllingens mor eventuelt har givet videre af gode eller dårlige gener.
Så hvis man har en stamme hvor der falder aggressive dyr ud af og vil have ændret det ved at få en ny hane indover skal man efterfølgende sætte hønekyllingerne tilbage på faderen en gang eller to og hvis man ikke bryder sig om indavl i denne grad så blive ved med at anskaffe en ny sød hane fra en ikke aggressiv stamme.
Omkring befrugtningen og sammenhæng med aggressiv adfærd så både og når man dykker ned i genetikken. Derfor ved nogle stammer/varieteter passer det, men bestemt ikke ved alle og skal derfor ikke forsvares.
Dog kan jeg sige at dengang vi havde vildtfarvede Bantam så var der sammenhæng imellem disse to ting i genetikken og hvis dette skulle ændres skulle man ændre i deres genetiske sammensætning ved indblanding af andre gener.
Så lidt at tænke over når man møder den aggressive adfærd og hvordan det eventuelt skal håndteres.
Indlæg af: Lone efter 06 Oktober , 2014, 09:15
Indlæg af: Lene Lestat efter 06 Oktober , 2014, 10:32
Indlæg af: Lunder efter 06 Oktober , 2014, 18:50
Jeg kan forstå på Frank, at det ikke er så lige til at opspore og inddæmme aggressiviteten.
Første sæson var hanen en flinker fyr, men denne sommer har han som sagt hoppet på mig en håndfuld gange. Det var alle gangene da de løb frit i haven, og jeg kom med lidt foder. Tror måske at det stresser ham, at hønerne spæner efter mig og rundt om mine ben. Det er måske i virkeligheden ikke andet, end hvad man kan forvente af en hane??
Som Lone også skrev, så er hans sporer lange som en lillefinger og syle spidse. Og hønerne er rigtigt nok noget slidte på ryggen.
Jeg tror jeg tager chancen med den nye hane.
- så må jeg deale med svigermor på anden vis 8)
Indlæg af: Lene Skelmose efter 07 Oktober , 2014, 01:04
Indlæg af: Lone efter 07 Oktober , 2014, 08:15
Her i efteråret fik han så alligevel bekræftet sine mistanker om menneskers onde hensigter, han ligger nu i fryseren, (netop p.g.a. sporernes længde og for ikke at avle med ham på hans døtre til foråret) og det gjorde mig egentlig lidt trist, når nu han alligevel havde været modtagelig for fornuft og pædagogik.
Så en aggresiv hane behøver ikke blive ved, det handler om at tackle med omtanke. Men jeg har heller ikke hønsene gående frit i haven, eller har børn gående i hønsegården, så havde jeg nok gjort en ende på problemet straks.
Indlæg af: alrk efter 11 Oktober , 2014, 21:53
Jeg kan kun sige jeg er enig, vores egne sparsomme erfaringer med avl viser at selvom en hane har en bestemt adfærd, så kan hans yngel sagtens gå i den modsatte grøft.
For dem der vil læse historien:
Vi fik 3 hanekyllinger, 2 kryds og 1 ren faverolle. Det siger derfor sig selv at moderdyrene har spillet en rolle også, da de er forskellige racer!
Den rene faverolle var sin far op ad dage. Han var en kujon, holdt sig i baggrunden, var afstandstagende til alle mennesker og umulig at håndfodre. Han peb og spillede underdanig og turde knap vise sig blandt de to andre haner. Han var også sadist - når han trådte hønsene blev han stående på dem bagefter og tog frit en 3-4 ture (ofte mere) på samme høne til hun lå og spillede død.
Den hane vi beholdt kommer rendende og er vældig nysgerrig når vi viser os, den er sød ved hønsene, en af dem er han endda rædselsslagen for. En faverolle i slutningen af 1. læggeår kan sætte ham fuldstændigt til vægs - på trods af at han er 6mdr gammel. Nu har jeg begrænset erfaring med haner, men ham her er dælme mild i mine øjne. Viser hønen sig ved maden så springer han straks væk og ser meget nervøs ud.
Indlæg af: Lene Skelmose efter 12 Oktober , 2014, 12:42
Må lige korrigere mig selv. Havde engang en hvid Italiener-hane. Han var ikke sjov!!!