Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Frkrytter efter 30 August , 2014, 13:52
-
Hej alle sammen
Er helt ny herinde, samt i hønsehold. Har undersøgt en masse i 6 mdr og har nu 15 Maranæg i rugemaskine, hvor jeg tror, at de 12 er befrugtet og levende.
De skulle gerne klække om ca 5 dage.
Men jeg har et spg til varme til de små kyllinger. Har en stor flamingo kasse med aviser i bunden, hø, vand og mad (ikke første døgn). Jeg har hængt en alm sparepære deri, og den varmer kassen til præcis 32 grader. Kan jeg anvende dette, eller skal de være en speciel varmelampe?
Håber nogen kan hjælpe, vil jo de kære små det aller bedste.
-
Du kan sagtens bruge sådan en pære. Det er temperaturen der er vigtigst, ikke selve pæretypen. Men du skal huske at det kun er i den ene ende, der skal være varmt. De skal også kunne komme væk fra varmen.
-
Som Pia skriver, så er det vigtigt, at kyllingerne kan komme væk fra varmen - det er rigtigt, at pæretypen ikke er det vigtigste, men jeg mener, at en speciel varmepære eller en varmeplade (kyllingemoder) er at foretrække, så kyllingerne ikke skal gå i lys døgnet rundt.
Flamingo er en dårlig ide som kasse, da kyllingerne vil æde det, og det er nul nærings indtag i større mængder til små skabninger som har brug for 'sundt krudt' til at vokse. Af en eller anden grund, så elsker alle høns flamingo og kan flænse sådan en kasse i løbet af kort tid.
Mht til mad - så er det rigtigt, at kyllingerne kan klare sig uden føde i over et døgn, mens de er i rugemaskinen, men der skal fodres straks, de kommer ud i deres kasse - og her skal dine fingre agere hønemor og lære kyllingerne, hvor maden og vandet er.
Rigtig god fornøjelse med de kommende dunbolde
-
I stedet for flamingokassen kan du bruge en stor plastikbalje, som man kan købe hos fx Harald Nyborg. Men de vokser jo hurtigt ud af deres første bolig.
-
Husk at de skal have adgang til sand eller fint grus til deres kråser, drop høet og strø dem i tørt sand istedet