Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: lilleholm efter 16 August , 2014, 15:05
-
Jeg vil gerne være forholdsvis anonym her.
Det drejer sig om at jeg meget tæt på min bopæl har et par (mand & kone) der jævnligt er ganske forfærdelige fulde. Og når de er fulde kommer de op og slods.
Manden vælger tit at gå sin vej - eller rettere på vej væk, når hun er åndsvag at høre på.
Konen vælger så at stige i bilen, starte den og køre efter ham. For at få ham hjem igen.
Jeg har børn der cykler på gaden, hvor de omtalte kører i bil. Og her er jo også andre børn (store som små) i byen.
Jeg har venner og kolegaer der siger at jeg ikke skal gøre mig til politi.
Men jeg er virkelig bekymret.
Skal jeg melde dem til politiet ?
I dag optog jeg en ny episode (47 sec) der viser hvorledes det går for sig !
Hvis nogen kan lægge video herind, har jeg et clip - i må se og vurderer ud fra (den viser ikke tydeligt hverken mennesker eller nr plade).
Ville du melde dem, eller ville du bare glo den anden vej ?
-
Anmeld dem, er man fuld og sætter sig ind i en bil, så er man spritbillist.
Mvh Viben
-
hvis du har kraftig mistanke om at de kører bil med alkohol i blodet, så meld dem. Det er ikke noget man skal finde sig i. Det bedste var nok om man kunne stoppe dem selv, men det er ikke altid det er muligt. At de drikker og bøvler kan ikke være andres problem så længe de ikke involverer andre, og det gør de når de kører i påvirket tilstand.
-
Meld dem! Det er ikke ok, at de opfører sig sådan og er til fare for andre.
-
Tja, en dag står der måske nogen i vejen for deres spritkørsel.....og så kan en familie hurtigt bliver ødelagt.
-
Jeg ville ikke tøve med at melde dem, hvis jeg var vidne til den fare de udsætter andre mennesker, børn - ja enddog ens egne børn for.
Dog tænker jeg at det kan blive enormt svært for dig og politiet at "fange dem på fersk gerning"?? - det er vel næppe lange ture hun kører i bilen?
Måske kunne jeg i virkeligheden finde på at konfrontere dem personligt med mine overvejelser! Simpelthen give dem en "advarsel", og bede dem stoppe deres (hendes) uansvarlige handlinger. Som medmenneske/medborger tænker jeg at vi godt må tage et personligt ansvar for sager som disse - naturligvis uden at blande sig i deres ægteskabelige problemer.
Man må godt forvente noget af sine medmennekser!!!
Nina
-
Jeg ville overhovedet ikke tøve med at melde dem :police: De er til fare for andre når de kører.
-
Uanset om de var til fare for mine børn eller ej ville jeg melde dem sprit kørsel er bare ikke iorden og det SKAL straffes husk også efter gentagende tilfælde konfiskere de bilen hvilket også er helt iorden ville aldrig tilgive mig selv hvis jeg var vidne til at det skete og der så en dag blev kørt et barn ned pga alle bare så igennem fingre med det
-
Meld dem.
Hvis du føler, at dine børn er truet, så har du al ret til at beskytte dem (og for den sags skyld også andre mennesker).
-
Hvis de er til at tale med, når de ikke er fulde ville jeg nok gøre det. Fortælle hvor bange jeg var for at der skulle ske en ulykke. Samtidig give udtryk for at hvis det sker igen, vil politiet blive kontaktet.
For som andre skriver er spritkørsel ikke ok.
-
Jeg forstår godt din frustration...og dine tvivl om at melde eller IKKE!
Jeg ser det sådan her: HVIS du vælger at tale med dem, når de ikke er påvirkede, er det ikke sikkert, de forstår (eller VIL forstå), hvad det er, du er frustreret over. Mange mener heller ikke selv, de er så påvirkede, som de i realiteten er - og nogle bliver pinligt berørte, når/hvis man konfronterer dem med sådanne ting.
Hvis det alligevel ender med, at du må melde dem til politiet, vil de vide, det er DIG, der er "bagmanden", og SÅ kan du have den virkelige ballade.
Jeg ville tage et billede næste gang - ringe til politiet med det samme - og lade dem tage sig af det. Som andre skriver, ville det ikke være til at bære, hvis der skete noget - og du intet havde gjort...desuden gør de noget ulovligt!
Jeg håber, du kommer godt ud af denne her :-\
-
Hvorfor ville det være et problem at de uansvarlige vidste hvem der havde anmeldt dem?
-
er du eneste nabo, ellers kunne I være flere til at få det stoppet, har de børn, trænger de måske til hjælp!
mvh randi
-
Nina Vitale : Hvis man ikke vil ud i direkte (mulige) stridigheder med disse UANVARLIGE, så er det vel bedre at anmelde dem og IKKE først konfrontere dem med, hvad de gør forkert. Det kan der komme rigtig meget bøvl og ballade ud af :o :o
-
jeg vil sige at jeg har indberetningspligt og fortælle dem når de er ædru ,at næste gang falder hammeren
Hvordan vil du kunne forsvare, at du har kendskab til hendes spritkørsels næste gang, hvor en osse blev kørt ned eller ihjel.
Ja de vil ryge i forsvar , men affærdige det, ved IKKE at gå i dialog.
samt hold fast i at de ellers er nogle ok naboer, men Bilkørelse og SPRIT er NUL tolerance .
Ja man skal leve med nogen naboer der evt bliver sure ...............men tag en holdning og stå ved den
Vi har en lovgivning der siger SPRIT kørelses er SKIDT
-
evt hold nøje til fakta , med datoer og klokkeslæt det sidst er sket
så de ikke afviser det som enkelståendende tilfælde
pas på med optagelser da der ikke må filmes ind på deres grund (som jeg husker det)