Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: FK efter 05 August , 2014, 20:09

Titel: Høns og æglægning
Indlæg af: FK efter 05 August , 2014, 20:09
Jeg har otte New Hampshire høns samt en flot hane. De får æglægningsfoder med lige så stor mængde blanding af byg og hvede. De er 18 måneder gammel, og de har gennem foråret og den første del af sommeren lagt nogenlunde med æg. Nu får jeg ingen eller et til to æg om dagen. De har en hønsegård i en granplantage på ca. 1.000 m2 samt stort hønsehus. Hvad gør jeg forkert? Må jeg høre fra dig?
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: DoktorLarsen efter 05 August , 2014, 21:09
Mon de har lagt æggene et sted i plantagen? Jeg ved ikke lige hvordan man skal bære sig ad med at finde ud af om de har gjort det, det er vel noget af et arbejde at skulle kigge under hvert træ og bræt på så stort et område. Så måske er det lettere at tage sin morgenmad ud til hønsene og drikke kaffen mens man ser på hvor de tager hen.

Alternativt er der måske (uha!) en æggeæder! En af hønsene kan have lært sig selv at æde sine og andres æg. Uvanen smitter. Behandlingen, som jeg har prøvet med succes, har været sennepæg. Og hold fast, ikke chili-æg, ikke soyasauce-æg, men sennepæg! Jeg har læst om folk der brokker sig over løsningen, og spørger man nærmere har de kommet chili i ægget, fordi de syntes, at det var en bedre ide.
Høns kan ikke smage chili, men de kan "smage" sennep og det er en afskyelig smag for dem.
Rent praktisk tager man et æg, prikker hul i det og tømmer det (som med påskeæg) og så tager man ellers en sprøjte og fylder lidt sennep i. Læg det så ind til hønsene og se overraskelsen på deres ansigter!
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: Helle K. efter 05 August , 2014, 21:15
Når æglægningen går i stå på denne årstid, kan det meget vel skyldes fældning og fjerskifte
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: FK efter 06 August , 2014, 21:03
Hej igen. Tak for et hurtigt svar. Jeg vil i morgen gå i plantagen for at se. I dag onsdag var der kun et æg  :-[
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: DoktorLarsen efter 06 August , 2014, 22:08
Kan de fælde så tidligt? I august?

Tillægsspørgsmål (om jeg må have lov):  Høns der kun er 10 måneder gamle fælder ikke og bliver ved med at lægge æg igennem vinteren, ikke sandt?
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: Lene Skelmose efter 06 August , 2014, 22:15
Min 18 mdr gamle orpington er også stoppet med æglægningen- og hun fælder.
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: DoktorLarsen efter 06 August , 2014, 22:20
Øv, men en Orpington skal jo og også være prydfuld! :D

Men så lægger de ikke æg frem til næste forår?
Titel: Sv: Høns og æglægning
Indlæg af: Helle R efter 07 August , 2014, 08:45
Jeg har lagt mærke til at mine NH lægger flere æg jo mere kød/protein, der er i kosten (aftensmadsresterne). Det er selvfølgelig lidt af et problem lige pt., hvor der mange hvepse i luften som også elsker kød.