Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: FruBro efter 13 Juli , 2014, 09:11

Titel: Viril ungersvend
Indlæg af: FruBro efter 13 Juli , 2014, 09:11
Et lidt bekymret spørgsmål fra nybegynder:
Vores fine unge hane på knap 16 uger, trådte igår en af hønsene. Det var lidt voldsomt, da han nærmest tvang hende ned, ved at holde kraftigt fat i hendes hovedfjer, det tog jo kun to sekunder, men alligevel blev jeg, som første sæson hønseejer, bekymret, da hønen er af samme alder, altså 16 uger. Så nu går jeg jo rundt og tænker om han har gjort skade på den stakkels høne pige? Hanen var efterfølgende utrolig selvtilfreds, og vi fik en fantastisk opvisning i "se hvor lækker, stor og stærk en hane jeg er!" mens han dansede og pustede sig op og gjorde sig til over for hønen han lige havde trådt. Skal jeg være bekymret?
Titel: Sv: Viril ungersvend
Indlæg af: Raziel efter 13 Juli , 2014, 09:29
Det skal du ikke være bekymret over. Sådan foregår det i hønseverdenen ;) Bare sørg for at have nok høner til din hane, så han forhåbentlig kan dele lidt ud af kærligheden. Du kan dog godt risikere at han har/får en yndlingshøne, som kan blive noget slidt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage hanen fra lidt eller evt give hønen dækken på, hvis hun mister for mange fjer og/eller får sår på ryggen.
Titel: Sv: Viril ungersvend
Indlæg af: Helle K. efter 13 Juli , 2014, 11:39
Nå da da - den unge mand har fundet ud af, hvad livet bringer af muligheder og at han har lækre pi'r ;D Jeg kan godt forstå, at han er stolt af sig selv og så er han heldigvis så galant at han danser for 'offeret'. Det kan være lidt voldsomt at se på, når sådan en nybegynder tager fat, men er der høner nok, så skal det hele nok gå godt.
Titel: Sv: Viril ungersvend
Indlæg af: FruBro efter 13 Juli , 2014, 12:53
Tak for svar. Jeg blev bare bekymret, da jeg har læst et sted, at de bliver trådt ti dage før æglægningen begynder. Og det er der jo mere end en måned til +, så jeg tænkte "åh nej, åh nej, hun er for ung, uha da da" Men damer har han nok af, så et skal nok gå. Jeg slapper af  ;) og nyder at min hane er en "rigtig mand" nu! Og det er han meget stolt af! Han blev lige et par centimeter højere efter. Hans "lækker-mås" dans efterføgende var så morsom og fantastisk! Jeg elsker at have høns!