Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Pimu efter 19 Juni , 2014, 07:42
-
Min ene høne var så fræk at hoppe ind i gåsehuset og lagde sig skruk på gåsens rede. Gåsen accepterede åbenbart situationen og fortsatte ufortrødent sin æglægning nu halvt siddende oven på hønen :o ;D
På et tidspunkt valgte jeg at lave en ny rede til gåsen klods op ad hønen, så hun kunne fortsætte sin æglægning der.
Til min store overraskelse dukkede der efter 4 uger 5 fine gæslinger op under hønen!
Da så gåsen er inde for at lægge sit æg og løfter sig fra reden, står der pludselig en gæsling ved siden af hende, som hun forelsker sig hovedkuls i :-* Hun viger ikke fra den. Samtidig vogter hun over sine egne æg for at se, om der skulle dukke flere gæslinger op ;D
Først forsøger jeg at jage hende væk fra huset, men hun har ikke tænkt sig at gå nogen steder, så hun vender tilbage.
I et aflukke har jeg samtidig 9 maskinudrugede gæslinger, der på det tidspunkt er er mellem 1 og 4 dage gamle.
En veninde, med lidt mere gåseerfaring end mig, foreslår, at jeg lægger de 9 under hønen i håb om, at høne og gås måske kan deles om dem.
Det gør jeg og det går overraskende godt. De bliver accepteret af begge damer med det samme.
I dag halvanden uge senere går høne, gås og gase fortsat sammen og passer nu 14 fine gæslinger.
Hønen leder an og er moren. Gåsen er ekstramor og gåseforbillede(!). Og gasen er opdrageren, beskytteren og den der holder gæslingerne samlet.
Jeg overvejede kort, om jeg skulle lade gåsen få alle 14 gæslinger selv og så give hønen en flok daggamle kyllinger i stedet. Men da gåsen er fra sidste sommer og desuden ikke selv har udruget gæslingerne, så turde jeg ikke stole på, at hun kunne klare opgaven selv.
Jeg er meget spændt på hvorlænge arrangementet kan fortsætte også uden stridigheder mellem høne og gæs.
Er der nogen, der ved om der er nogen forholdsregler (fx karantæne), jeg skal tage, inden hønen skal ind og gå sammen med de andre høns igen? Her tænker jeg på lovgivning omkring fugleinfluenza.
Pia
-
lad dem dog passe sig selv selv om din høne godt nok ikk må gå sammen med svømmefugle, så flyver hun sikkert tilbage hvis du flytter hende, og hun vil hade dig for det. nyd det sjove venskab og se hvorlænge det holder
-
Helt enig, Kristian! Og det var heller ikke min tanke at flytte hende nu. Mit spørgsmål gik mere på, om der kan være nogen risiko for de øvrige høns, når hun engang skal tilbage til dem. Og i så fald hvilke forholdsregler, jeg evt skal tage; karantæne eller lign.
Jeg mener, der må jo være en fornuftig forklaring på, at fjerkræ og svømmefugle skal holdes adskilt... Eller?
-
så vidt jeg ved er der fornuftige den danske definetion af eu regler, i tyskland må de gerne
-
Jeg kender ikke reglerne og hvorfor fjerkræ og svømmefugle ikke må gå sammen i DK - men for pokker en dejlig histore, Pimu - åhh..det ville være dejligt med billeder ;)
-
Helt enig, Kristian! Og det var heller ikke min tanke at flytte hende nu. Mit spørgsmål gik mere på, om der kan være nogen risiko for de øvrige høns, når hun engang skal tilbage til dem. Og i så fald hvilke forholdsregler, jeg evt skal tage; karantæne eller lign.
Jeg mener, der må jo være en fornuftig forklaring på, at fjerkræ og svømmefugle skal holdes adskilt... Eller?
Svømmefugle bliver sjældent syge, selv om de bærer smitte, hvorimod høns i langt højere grad viser symptomer. I Tyskland vil man gerne vide, hvor en eventuel smitte er, så derfor holder man dyrene sammen. Så kan man se på hønsene, om svømmefuglene skulle være smittebærere. I Danmark har man valgt at være ligeglad med, om svømmefuglene er smittebærere, så længe de ikke smitter hønsene. Derfor skal de holdes adskilt her.
Hvis det var min høne, der havde ligget oven i en gås i en måned uden at blive syg, ville jeg trygt regne med, at den ikke var smittet med noget farligt. Men jeg kender ikke noget til inkubationstider, så jeg har ikke noget fagligt belæg for det.
-
Tusind tak for svar og dejligt med en ordentlig begrundelse for lovgivningen på området. I øvrigt lidt sjovt, at man prioriterer forskelligt i Tyskland og i Danmark.
Jeg tager chancen og lader hønemor komme direkte tilbage til sine artsfæller, når tid er.
Helle. billeder skal du få! :)
Første billede er gåsen, der har taget fast plads klods op af hønemor og de nyklækkede gæslinger. Tre gæslinger kan ses mellem høne og gås.
Foran gåsen ligger nogle af hendes egne æg, som hun har pæret rundt i mens hun venter på, de klækker.
Andet billede er fra i forgårs, hvor hele den store familie spankulerer rundt i gæslingegården. Hønen leder an.
Pia
-
Hov, glemte billederne
-
Ja her er gæslingerne ruget ud i maskine, derefter i en varme kasse i nogle dage, hvorefter de er kommet i en tom sti med varmelampe over, men ved siden af gik der nogle høns, hvor en af dem er kommet ind til gæslingerne og lagt sig ved dem under lampen. Da de er 2-3 uger kommer de ud, men hønen vil med og leder dem rundt, som om hun selv har ruget dem ud, men hun har slet ikke været skruk.
-
Fantastisk hvad dyr kan finde ud af sammen - sikke skønne billeder *p
-
Ja der er mange regler, der skal overholdes.. Meeeenn... Herlige historier og lad dem endelig gøre, hvad de finder rigtigt. Man er ikke i tvivl den dag, hønemor eller gåsemor eller hvad man har, er klar til at forlade ungerne.. Og hvis hønen virker frisk, kan den sagtens komme retur til de andre høns, når den er klar til det :) :)
-
Nårh, hvor er de dog søde sammen!
-
EN OPDATERING
Efter 3 uger valgte hønen at forlade gæslingerne - formentlig fordi de var vokset hende over hovedet ;D
Så nu er kun gåsemor og -far tilbage ved gæslingerne. De er begge strålende til deres opgave som forældre, også selvom gåsen ikke selv har udruget dem.
:)
Sommerhilsner Pia
-
Og det er så fugleinfluenza, som myndighederne er utroligt bange for at vi alle skal dø af.
-
Efter 3 uger valgte hønen at forlade gæslingerne - formentlig fordi de var vokset hende over hovedet ;D
Hvor længe plejer en hønemor at føre sine kyllinger? Kan det passe, at de tre uger ville have været hendes naturlige afgangstid?
Dejlige billeder! Jeg tror, jeg har lidt fugleinfluenza nu - eller i hvert fald et mildt anfald af gæslingefeber. Faster Anna har lige lagt sig skruk; men det er på en golfkugle, et porcelænsæg og to marmoræg, så det kommer der næppe gæslinger ud af. Og bare rolig, vi fjerner æggene om et par dage; vi vil bare gerne være sikre på, at hun ikke bliver ved med at lægge æg.
-
Hvor længe plejer en hønemor at føre sine kyllinger? Kan det passe, at de tre uger ville have været hendes naturlige afgangstid?
3 uger er vist i den korte ende for en høne. Jeg har oplevet høner gå 2-3 måneder med deres kyllinger. Men derudover er det vist ret svingende.
For denne høne var det hendes første rugning, da hun er fra september sidste år. Det har måske lidt at sige..
I øvrigt nu hvor du nævner æggestop hos gæs, så oplevede jeg et andet sjovt fænomen, som naturen åbenbart har sørget for.
I det øjeblik, hvor gåsen havde kastet sin kærlighed på de nyklækkede gæslinger, så stoppede hun med at lægge æg.
Ganske praktisk!