Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: hundemassøren efter 11 Juni , 2014, 08:28
-
Jeg satte tre 20 ugers høner ind til en eksisterende flok på tre 1 år gamle høner + en hane. De nye fik lov at gå for sig selv den første dag med hanen på den ene side i en indhegning og de gamle gik på den anden side. Så kunne de se hinanden lidt an. Næste dag blev de ført sammen, og der var selvfølgelig lidt skærmydsler, men ikke noget alvorligt. Efter en uge var to af de nye hakket til blods i nakken. Så meget, at jeg besluttede at slagte dem. Det var voldsomt. Jeg fandt efterfølgende ud af, at det var den daværende hane, der førte an i dette, for næste morgen, da jeg kom ud i hønsehuset, var han i gang med den tredje høne. Det blev så hans endeligt, da han måtte lade livet for sine gerninger. Jeg fik fat i en anden hane - en silkehane - og han befinder sig fint i denne flok. Den nye høne får stadig nogle hak af de andre høns, men hun er jo også nederst i hierakiet nu.
Jeg vil gerne have sat to ny høns ind i flokken til erstatning for de to, der måtte slagtes, men hvordan gør jeg det med succes? Kan jeg regne med, at det voldsomme hakkeri er overstået ved at jeg har slagtet den gamle hane?
-
En af hanens opgaver i hønsegården er blandt ande at tage pænt imod nye medlemmer og skræme dem imod lidt iltre 'gamle' høners fremturen mod de nye, så det var på sin plads, at din gamle hane måtte væk - når hanen begynder at hakke nyankomne er det en invitation til hans dame om at følge trop.
Har dine høns god plads, så tror jeg du ar gode muligheder for en blid sammenføring, nu hvor flokken har en hane, som forhåbentlig har lidt mere tjek på sine ansvarsområder - så gør du blot, lige som du gjorde sidst.
-
Jeg vil godt lige hægte mig på med et spørgsmål:
Vi har ingen hane og når vi har fået nye høns plejer vi bare at sætte dem sammen og så går det som oftest fint nok. Vi har dog to gange oplevet at have en høne (første gang en orpington og anden gang en australorp) som ikke kunne finde ud af at lade de nye høns være. Faktisk havde austraen konstant problemer med at hun blev ved med at små jagte den nederste i hierakiet - sådan rigtigt mobbe agtigt. Vi tog konsekvensen begge gange og skilte os af med dem, der ikke kunne opføre sig ordentligt.
Men nu sker der så bare det, at hende der før var nederst (en søster til den mobbende austra) nu bliver den nye mobber overfor de nye høns og de kyllinger vi har haft gående som nu er 8 uger.
Vi ved godt at det er normalt at de lige skal have et hak for at kende deres plads, og det får de også af gårdens overhøne - men austraen jagter dem og nærmest bider sig fast i dem, så de får ingen ro.
Nu har vi lavet en "passage" hvor de små kan komme ind og de stor ikke kan, så der kan de finde helle - men hvor længe og hvor voldsomt skal man regne med at det foregår? Er austraer pr. definition bare dårlige til at acceptere nye høns?
For hverken orpingtonen som er nr. 2 i rangen eller flokkens overhøne som er en blanding behandler nogle af de nye på den måde. De kan måske give dem et par klaps i starten men så er det også det.
mvh
Maj-Britt
(som er ejer af 1 orpington, 1 blanding, 2 dværg wyandotter, 1 autralorp og 3 austra kyllnger på 8 uger, hvoraf de to er haner der skal salgtes ;))
-
Når der kommer nye høner ind i en flok, vil det altid være den lavest rangerende i den bestående flok, som er hårdest ved de nye. Ganske logisk...da den lavest rangerende ikke vil risikere at ryge under de nye i hierakiet. Det kan godt se noget voldsomt ud, men jeg har aldrig oplevet andet, end at det går over igen, når de nye har accepteret og fundet deres plads i flokken.
De tidligere lavest rangeren i flokken vil dog stadig blive ved med at være mest på mærkerne, hvis en af de sidst ankomne begynder at stikke næbbet for langt frem - dette gøres bl. a. ved at holde på, at man har førsteret til madskålen osv.
I en sundt fungerende flok vil der meget sjældent være problemer med hakkeri og markering fra de øverst rangerende
-
Tak for svaret - det er også lidt det vi oplever med de to øverste. De gør ikke så meget væsen af sig andet end at opdrage på kyllingerne, så de lærer deres plads.
Det er mere hende den tidligere "laveste" der har bekymret os - men vi ser tiden an om ikke hun falder til ro og lader være med at mobbe :-)) Den nye ser nu heller ikke ud som om den tager sig så meget af det - den smutter bare væk når hun kommer, for den ved godt hvad hun kan finde på. Og det er rigtigt som du skriver - det er mest når der ligger dejlig mad :-)))
-
Hun falder til ro - helt sikkert. Lige nu er det forståeligt nok ret fedt at have nogle at bestemme over og sætte på plads - det er jo en helt ny fornemmelse for hende, så hun nyder at vise sig ;) - og som du selv skriver, så tager de nye det ikke så tungt, og ved at man bare kan stikke af. Mobbetøsen er jo heller ikke ond ved dem - hun soler sig blot i sin ophøjede pladsering i hierakiet :)