Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Bjørnemor efter 09 Juni , 2014, 16:31

Titel: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 09 Juni , 2014, 16:31
Jeg har udruget 9 kyllinger i min rugemaskine for første gang. De klækkede 28. og 29. maj og er altså nu knap 2 uger gamle.
I dag opdager jeg at den ene kylling har spagatben. Det ene ben er fint, men det andet stritter ud til siden. Jeg har googlet det og ved nu at det er spagatben.
Den bliver "fikseret" med en piberenser, men er det ikke for sent? Den kommer fint rundt og spiser godt. Det er en stor og fin kleppert...
Jeg vil naturligvis prøve. Men hvad siger prognoserne?
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Helle K. efter 09 Juni , 2014, 17:24
Jeg synes, det er sent at opdage det. Spagatben er kyllingen klækket med, men selvfølgelig skal du da prøve med piberenser eller en elastik

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=37455.0

Prognose erfaring på så 'gamle' kyllinger er nok svær at finde
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 09 Juni , 2014, 18:04
Ja det er sent. Jeg har endda kigget meget på kyllingerne. Både i rugemaskinen og senere under varmelampen. Jeg har først opdaget det i dag. Jeg skulle have 3 vasket i rumpetten fordi der sad klumper af afføring. Herefter opdagede jeg det. Den kan skjule det ved at holde sig tæt op ad de andre. Det er først når den går alene man opdager at den halter.
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 10 Juni , 2014, 11:02
Altså efter næsten 2 timer med piberenser om benene (mellemrum = cirka et kyllingeskridtslængde) og den kan stadig ikke gå med det. Den trimler omkring. Den går meget bedre uden! Jeg fortsætter selvfølgelig, men er da lidt bekymret for min lille "Forrest gump".
Kan jeg gøre andet?
Lige nu er de på en times udgang i vores kyllingevoliere udenfor. Det stornyder de. Også den med piberenseren. Den går bare ikke meget rundt, sidder eller står meget. For ellers triller den. Men den er stor og stærk og spiser godt.
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Helle K. efter 10 Juni , 2014, 13:10
Hvis den kun har haft 'benlænker' på i to timer, så er der en chance for, at den lige skal finde ud af det med ikke at have frihed i benene, så du giver lidt mere tid.

Omvendt var det med min spagatkylling. Den gik fint rundt med elastik på i to døgn, dog var den noget irriteret over, at den ikke kunne komme op på forhøjninger pga elastikken, men da den fik benstøtten gik der mange timer, inden den kunne finde ud af at gå ordentligt uden støtten, selv om benene havde rettet sig.
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 10 Juni , 2014, 13:11
Da jeg startede som kyllingeholder gjorde jeg alt hvad der var i min magt for, at give "dårlige" kyllinger en ekstra chance her i livet. Men nu bliver de straks aflivet. Jeg er sikker på at jeg har voldt mine "dårlige" kyllinger mere skade end gavn. I dag får jeg stort set ingen kyllinger med skavanker, da jeg jo ikke avler på dyr der er "dårlige". Ergo sparer jeg dyrene for unødig lidelse, og mig selv for frustrationer. Men det har været en proces.
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Edmond efter 10 Juni , 2014, 13:42
Jeg avler ikke på dårlige dyr, men jeg giver dem altid en chance, hvis der er håb.
Jeg har mange gange pakket en kold kylling/ælling/ gæsling ind og anbragt den på maven til opvarmning. Det er næsten altid lykkedes, og manden fik fornyet interesse i at kigge på kavalergangen.  ;D
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 10 Juni , 2014, 14:22
Hi hi hvis det kan klares med lidt varme, er jeg også frisk. Men jeg taler om handicappede kyllinger ;)
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 12 Juni , 2014, 12:04
Forrest gump er nu befriet for piberenseren. Den går lidt bedre, benet går ikke så meget ud til den ene side, men foden er ligesom skæv. Men den er glad og absolut en af de største kyllinger. Tror det er en bette hanekylling, så den skal jo nok slagtes alligevel på et tidspunkt. Så længe den ser ud til at have det godt, beholder jeg den!
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Anna Christina Landmark efter 12 Juni , 2014, 16:46
Det var da godt, så var det jo vær at håbe. ;) Godt den fik en chance i vært fald  ;D
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 13 Juni , 2014, 16:40
Den krøller ligesom tæerne sammen så den går på ydersiden af foden. Hvis jeg forsigtigt holder benet på plads, går den fuldt på foden. Måske jeg skulle have prøvet nogle flere dage med piberenser? Det taler jo dog imod at de er over 14 dage gamle. Efter jeg har fjernet piberenseren piler den rundt. Haltende, men holder sig fint oppe.
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Bjørnemor efter 18 Juni , 2014, 19:28
Nå øv. Benet var værre her til aften og den virkede plaget af det. En ny piberenser gjorde ingen forskel, så der blev gjort kort proces. Forrest Gump er nu en saga blot. Men i det mindste prøvede jeg! Jeg er jo en erfaren hønseejer (20 år med høns) men novice udi rugning på andre måder end skruk. Har aldrig oplevet spagatben ved mine kyllinger udruget af hønemor... Nu er jeg lidt klogere på det felt.
Tak til jer, der hjalp!
Titel: Sv: Spagatben... hjælp..?!
Indlæg af: Edmond efter 18 Juni , 2014, 22:24
Det var synd, men den fik da chancen.