Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: trinemia efter 09 Juni , 2014, 10:30

Titel: Hærværk i min have
Indlæg af: trinemia efter 09 Juni , 2014, 10:30
For et par uger siden fik jeg stjålet 5 kyllinger om natten. Hønemor lå alene i sit hus om morgenen og de 5 små var fordampet. Samme nat havde en haft låget åbnet på mit bistade og lukket det forkert- så lågholderen var krøllet helt sammen. Her til morgen opdager jeg at der har været natlige gæster igen. Lysføleren til den atomatiske hønselem et klippet over i 2 !!. Det er rigtig ubehageligt at mine 4 høns, ingen hane, kan provokere nogle så meget at de vælger de handlinger. Og så er jeg træt af at min ellers altid trygge fornemmelse i mit hus bliver forstyrret. Har nogle oplevet noget lign. og hvad har I gjort ? Jeg har politianmeldt det idag, så er jeg på "forkant" hvis der skulle ske mere.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 Juni , 2014, 10:51
Ja, det ER meget ubehageligt ikke at kunne føle sig tryg. Jeg selv er også blevet paranoid efter at jeg fik stjålet et par gode Svanegæs, 2 transport kasser til store høns og et stort vandtårn i februar måned. Det blev også meldt til politiet.  :police:

Nu er der lås på alt og jeg føler mig lidt som en fangevogter, når jeg skal rundt til dyrene.

Men sådan skal det åbenbart være i velfærds Danmark.  /d /d
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Lui efter 09 Juni , 2014, 11:57
Det er rigtig træls, at man er nødt til at opsætte alarmer, kameraer osv, og være nervøs for sine dyr. Men hvad med nogle kameraer? man kan også få nogle, der bare ligner de er tændt.....og kører på batteri....de er vist ikke så dyre....

Mvh.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: nimrod efter 09 Juni , 2014, 13:22
Ellers kan du få et såkaldt "vildtkamera" du kan skjule i en busk og som bliver aktiveret ved bevægelse og derved fange den/dem på fersk gerning.
Det er jo desværre nok nogen fra det nærmere naboskab der føler sig voldsomt irriterede af dine fjer, så der er god chance for identificering tænker jeg ...

Alt efter hvordan du bor så kan en bærbar + et helt almindeligt webkamera nøjagtigt det samme. Typisk skal du lige downloade software for at få de smarte overvågningsfuntioner, men selv de helt billige 100,- webkameraer er faktisk glimrende tyveriovervågning.

Jeg havde selv et setup kørende sidste år, for jeg var overbevist om at vi havde mårhund. Det eneste jeg fik var en masse film af naboens hund ...

Husk du må kun overvåge din egen matrikel, ikke villavejen :)
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Edmond efter 09 Juni , 2014, 15:04
Det er en god ide med et kamera. Det kan også placeres i en stærekasse. Jem & fix plejer at have nogle til en rimelig pris.
Vi har selv fået stjålet både fodertrug og vandautomater i vinterens løb. Vi bruger koniske vandbeholdere og gryder til foderet om vinteren, så de andre STOD i drivhuset.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Nienna efter 09 Juni , 2014, 15:25
I januar havde vi natligt besøg - jeg vågnede fordi jeg kunne høre larm fra hønsegården.
Vi styrter ned og finder den ene høne død i sneen og hele hønsehuset er åbnet.
Vi endte med at tilbageholde en 12-årig dreng, der kom tilbage for at lede efter sin mobil, som han havde tabt. Politiet blev kontaktet og drengen kørt hjem med patruljevogn. Et par dage efter, da sneen smeltede, fandt vi hans mobil i en bunke med fjer og sne i hønsegården. Den blev afleveret til politiet.
Drengen var lokal, men ikke en umiddelbar nabo. Han bor så langt væk, at han umuligt kan blive generet af vores høns, så hvad der fik ham til det, ved vi ikke.
Vi har nu sat et kamera med bevægelsessensor op, så der bliver streamet til vores mobiler hvis der er noget der bevæger sig i haven. Desuden har vi sat lås på alt.
Jeg kan godt nikke genkendende til den fornemmelse af, at man ikke føler sig tryg i sit eget hjem efter sådan en oplevelse. Der gik over en måned før jeg sov godt om natten efter det besøg.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: trinemia efter 09 Juni , 2014, 22:01
Der bliver købt kamera i morgen, vil SÅ gerne fange gerningsmanden, og helst også få afkræftet min svage mistanke til den eneste nabo jeg, hårdt presset,  kunne forestille mig det var. Det var ikke lige den slags udstyr jeg havde regnet med at skulle bruge penge på. Øv.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Metmus efter 09 Juni , 2014, 22:35
Gør det Trine, brug de penge, det koster..du vil få det Meget bedre, når du får fanget idioten, der åbenbart er en stor røv!! Vedkommende fortjener at blive fanget på kamera.. Jeg har aldrig selv prøvet det, men kan sætte mig ind i, hvor absolut ubehageligt det må være :(
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: nimrod efter 10 Juni , 2014, 07:56
Se det fra den positive side :)
Efter du har fundet den mås med ører der leger Olsen banden i din have, så kan du bruge kameraet til kylle-tv, så næste gang du har kyllinger kan den streame direkte ind til din pc/tv  ;D
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: KEW efter 10 Juni , 2014, 21:57
Husk skiltet med kamera overvågning
 :police:
Faktisk også et krav.
Jeg undersøger selv hvordan og hvilke kameraer man skal have op for vi har ting der forsvinder fra haven og potter og planter fra drivhuset
Før vi på begyndte vores tilbygning fandt vi jævnligt cigaretskoder ved et dødt fyretræ i haven ud for vores stue vinduer nu er det begyndt igen men det roder meget endnu i have med bygge materialer men nu har vi sgu fundet en zippo ligter.
Ryger personen i kamera fælden tager jeg selv kontakt til personen hvis vi kan finde ham lokalt og fortæller ham lidt om hvad fremtiden vil bringe  :o
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: Nienna efter 11 Juni , 2014, 06:14
Mig bekendt er skiltning kun et krav for private hvis der regelmæssigt er folk der arbejder på det overvågede område.
Hvis jeg f.eks. overvåger min indkørsel hvor skraldemændene kommer, skal jeg skilte.
Hvis jeg overvåger mit hus hvor f.eks. hjemmehjælpen regelmæssigt kommer, skal jeg skilte.

Men hvis jeg overvåger min have, hvor der ikke bør komme andre end mig og min familie/gæster, er det faktisk ikke et krav at jeg skilter med at jeg overvåger.

Så om der skal skiltes, kommer an på kameraets placering og om, hvorvidt der regelmæssigt er andre der har det filmede område som arbejdsplads.
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: nimrod efter 11 Juni , 2014, 06:16
det er ikke helt rigtigt det med skiltet.

Hvis du handler i en butik der har tv overvågning så skal de skilte med det, hvis du overvåger din egen have så skal du almindeligvis ikke.
Du skal skilte hvis det er et område der er åben for offentligheden/almindelig færdsel, så med mindre du har en slags åben have med kunst eller blomster (der er der jo nogen der har), så skal du ikke skilte hvis du overvåger dit eget hus/have (dataloven) :)

Hov Nienna var hurtigere ;)
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: nimrod efter 11 Juni , 2014, 06:18
http://secubi.dk/artikler/lovgivning.html (http://secubi.dk/artikler/lovgivning.html)
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: trinemia efter 11 Juni , 2014, 06:54
Haven var ikke offentlig før "han" begyndte at komme der. Skiltning vidst ikke nødvendig - tak for input 
Titel: Sv: Hærværk i min have
Indlæg af: KEW efter 11 Juni , 2014, 09:39
@nienna, nimrod
I har ret 8)