Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Morten RM efter 26 Maj , 2014, 23:22

Titel: Høns og allergi
Indlæg af: Morten RM efter 26 Maj , 2014, 23:22
Hej alle I gode eksperter,

Jeg har lige registreret mig i DFF (fedt site, tak  :D) og skal til at starte høns med mine 4 børn. Det ene barn (13 år) er stærkt allergisk over for blandt andet halm og/eller hø. Har I erfaringer med hvordan et hønsehold plager allergikere? Kan man bruge savsmuld, sand, flis, eller hvordan?

Gode råd modtages meget gerne. / Morten Ronnenberg
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: pilegaarden efter 27 Maj , 2014, 00:01
Velkommen på et dejligt Forum Morten.

Der er som sådan ikke behov for at bruge hverken hø eller halm ifm hønsehold.
Du kan bruge sand eller savsmuld på gulvet. Flis skulle ikke være så godt da det kan indeholde/være grobund for en del svampesporer.
Der findes et produkt der hedder 'Easy strø', som, så vidt jeg har forstået det er varmebehandlet. Måske det kunne anvendes til redekasser.

Når det er sagt er der jo i dag glimrende midler til at afhjælpe allergi. Jeg er selv svært allergisk overfor en del ting, heriblandt heste og fjerkræ. Jeg klarer mig fint i hverdagen, uden de store problemer, med en enkelt Mildin tablet hver morgen.

Jeg har i dag høns og gæs, uden problemer. Da min yngste datter stadig boede hjemme, havde hun et par heste gående, som jeg ofte måtte hjælpe hende med, og det gjorde jeg uden at mærke meget til min allergi.   
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Helle K. efter 27 Maj , 2014, 06:01
Easy Strø er et fremragende produkt, men det er altså varmebehandlet, fintsnittet halm, så med mindre varmebehandlingen 'gør noget ved halmen' så er det måske ikke så godt til en allergiker.

I kan sagtens undgå halm og hø i et hønsehold. Spåner vil være fint i redekasserne og så sand for resten. Hvis jeres kommende høns kan gå frit i haven om dagen, så mindskes støv og 'fnuller' koncentrationen i hønsehuset og resten af hønsenes omgivelser.
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: frydensberg efter 27 Maj , 2014, 09:37
Easystrø er ikke halm, det er finsnittet hamp. Det er blandt andet meget mindre støvende end halm. Super godt produkt, det ville jeg forsøge mig med til redekasser.
På gulvet bruger jeg sand.
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Helle K. efter 27 Maj , 2014, 09:45
Easystrø er ikke halm, det er finsnittet hamp. Det er blandt andet meget mindre støvende end halm. Super godt produkt, det ville jeg forsøge mig med til redekasser.
På gulvet bruger jeg sand.

http://www.easy-stroe-shop.dk/info/easy_str%C3%B8_107l1.aspx

Jeg har brugt det i årevis og er meget glad for produktet
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: frydensberg efter 27 Maj , 2014, 10:14
http://www.easy-stroe-shop.dk/info/easy_str%C3%B8_107l1.aspx

Jeg har brugt det i årevis og er meget glad for produktet

Undskyld, jeg blander tingene sammen...
Det jeg taler om er biobase. Det har jeg brugt i årevis til kaniner og høns:)
Det kan anbefales især i forbindelse med allergi (det virker i hvert fald for mig)
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Helle K. efter 27 Maj , 2014, 10:23
 ;) bare vi lige får tingene på rette plads

..men Lena...hvis du selv er allergiker, så kan Morten jo sikkert få mange gode råd af dig i forbindelse med etablering af et støvfrit hønsehold /o
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Lene Skelmose efter 27 Maj , 2014, 19:31
Jeg bruger savsmuld ved hønsene og har ingen problemer med hverken høns eller savsmuld. Er også medlem af 'multiallergiklubben'.
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Edmond efter 27 Maj , 2014, 20:01
Jeg hører også til dem, der er er allergisk overfor næsten alt. Min stakkels mand skal høre på snøften, næsepudsning, hosten og nyde mine smukke rødsprængte øjne det meste af året.
Det er svært at give råd, for vi reagerer alle forskelligt. Jeg har ikke det store problem med fjerkræet , eller jeg har vænnet mig til det.
Vores høns går på savspåner blandet med jord og sand. De elsker det og får aldrig utøj.
Som multiallergiker må man kunne tåle mange gener. Jeg bliver mere syg af medicinen, så det afholder jeg mig fra, med mindre jeg bliver bidt af myrer eller bier og hvepse eller kommer i nærheden af angora eller stinkende tryksager og deoderanter. Så er skadestuen opfundet.

 
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Gitte12345 efter 27 Maj , 2014, 22:09
Jeg bruger hampestrøelse m. Eucalyptus som jeg syntes egner sig rigtig godt til det lille hønsehold i villa kvarteret. Det er meget behageligt at arbejde med og giver mindre lugt fra hønsehuset og så nedbrydes det meget hurtigt. Til gengæld er det lidt dyrt i forhold til halm.
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Gitte12345 efter 27 Maj , 2014, 22:09
 :)
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: Morten RM efter 27 Maj , 2014, 22:30
Hold op hvor er det imponerende, så mange gode svar I giver. Mange tak! Så er jeg beroliget. Så skal jeg ud at finde nogle 'børnehøns' der også lægger æg og ikke sidder det meste af tiden på naboens tag. ;) Dværg Kuchin måske - men det må jeg hellere spørge om i en anden tråd. Tak for tips.
Titel: Sv: Høns og allergi
Indlæg af: pilegaarden efter 27 Maj , 2014, 22:50
i forbindelse med etablering af et støvfrit hønsehold

Lena er allergiker, ikke troldmand m/k  ;D ;D

Støvfri dyrehold er nærmest umulige at få, men man kan naturligvis gøre sit til at reducere støvet lidt.