Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Frk.olsen efter 06 April , 2009, 17:50
-
Så har vi fået samlet skrukhuset og sat mindre tråd på, så kyllerne ikke kan komme ud. Vi mangler lige at finde en jævn plade vi kan bruge til bund, så ikke de små kyllefødder kommer i klemme i den nuværende bund.
Skrukken er også klar, hun har de sidste par dage ligget og blokkeret redekassen for de andre på sine 7 golfbolde. Planen er at jeg vil flytte hende over i huset i aften efter sengetid, og henter rugeæg til hende i morgen, men...!!!
- skal skrukhuset stå i nærheden af hønsegården, så hun ikke bliver ensom, mens hun ligger og ruger, eller har hun kun godt af freden???
- Jeg har hørt at andre stiller en opvaskebalje ind, som rede - er det en god ide og laver I indgang i baljen, eller må hun bare tage turen over kanten, når hun skal ind og ud??? og hvad så når kyllerne skal ud???
- Er der noget jeg skal tænke over mens hun ligger der og ruger???
Uha, jeg er så spændt, så spændt...
-
Uha, jeg kender jo følelsen su går rundt med i maven alt for godt. Jeg har jo lige været igennem det hele. ;)
Jeg ved ikke hvad "man" gør, men jeg kan fortælle hvad jeg gjorde (med stor hjælp fra vennerne på Forum - og tak til dem :-*).
Jeg flyttede skrukken over i skrukkehuset, da hun havde ruget på de rigtige æg i ca 2 uger. Hun skulle lige guides derhen igen, når hun havde været ude, for da gik hun tilbage til den rede hun lå på i hønsehuset. Efter 4 dage på den nye rede i skrukkevillaen fandt hun selv "hjem", når hun havde været ude.
Jeg stillede skrukkehuset lidt væk fra hønsehuset, men resten af hønsene gik jo rundt om skrukkehuset om dagen, når de var ude, så hun var ikke helt alene i verden.
Jeg lavede en rede i skrukkehuset af en gammel vaskebalje med spåner i bunden og så godt med halm. Der lå hun så og tronede. ;) Hun havde også foder, vand og skaller inde i huset med ved siden af reden (der er god plads i skrukkehuset).
Nu hvor kyllingerne er kommet flytter jeg hele familien ud af baljen og forer med ekstra halm. Så kan kyllingerne selv gå ud af reden for at spise og drikke og ind under hønen igen.
-
Jeg ved heller ike hvad "man" gør, men vi gerne fortælle hvad jeg gør :)
Hele året rundt har jeg en flyttekasse stående i hønsehuset. Der er laver en indgang på den lange side og ellers bare masser af halm. Her ligger jeg snydeæggene, og hver gang har skukkerne lagt sig her.
Lige nu har jeg en skruk som ligger på 12 æg. Da hun lagde sig tog jeg hele kassen og flyttede ind i et rum for sig selv. Der er lidt halvmørkt hele dagen. Hun har så fået mad og drikke derind, og ligger helt for sig selv. Dog kan hun høre de andre høns, men hun kan ikke komme ud til dem. Hun har masser af plads til at løbe rundt på indenfor, men hun kan ikke komme udenfor.
Det virker for mig :)
-
Så er skrukken flyttet over i en opvaskebalje med spåner og halm i der står i det nye skrukhus. Huset med tilhørende gård, står lidt fra hønsegården - så det kan ses fra terassen ;)
Skrukken brokkede sig højlydt, da jeg lagde hende over i opvaskebaljen, men da jeg lagde golfboldene under hende igen, virkede hun tilfreds.
Hvis hun stadig ligger der i morgen, henter jeg æg på vej hjem fra arbejde.
Uha, det bliver spændende... men 21 dage er det ikke laaaaaang tid???
-
Rikke, jeg synes de sidste dage af de 21 er vældig laaaang tid ;D
-
Ja, 21 dage er spil'me lang tid at vente, når man sådan glæder sig :) Jeg har lige lagt 6 æg under en skruk her i lørdags og i går måtte jeg da lige lyse æggene ::) selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke kan spotte om der er liv i æggene før end 7 dagen, men jeg er en rigtig utålmodig sjæl :D
Held og lykke med det hele ;D
-
Så er skrukken flyttet over i en opvaskebalje med spåner og halm i der står i det nye skrukhus. Huset med tilhørende gård, står lidt fra hønsegården - så det kan ses fra terassen ;)
He he, mit skrukkehus står også så det kan ses fra viduerne og fra terrassen. Man er jo tilpas nysgerrig til at man skal følge med i ALT hvad der sker med skruk og æg. ;D
-
Hmmm, til morgen var den gode dame ud i skrukhusets tilhørende indhegning. Hun var oppe, da jeg kom ud 6.45, først omkring kl. 11 gik hun ind og lagde sig - hun har ligget lige siden.
Tør jeg give hende æg???
-
Hvis den laver et forsvindingsnummer på 4 timer, ville jeg tøve lidt med rugeæg...
-
Hun har ligget fast på reden siden, så jeg håber, at det bare var lidt forvirring over at være blevet flyttet til et nyt hus og sted i nattens mulm og mørke, der gjorde, at hun var lidt længe om at komme retur efter morgentoiletten. Ser tiden an til i morgen, inden jeg henter æg.
Ååååh, jeg kan altså bare dårlig vente ::)
-
Jubiiii, ingen afstikkere i dag!!! Hun ligger bare pænt på sin rede - flad som en punkteret badebold, let brokkende, når man nærmer sig <:
I aften får hun æg at ruge på... 22 dage og så er der små kyllekyller... <L <O
-
Hvor er det godt. ;D
Det bliver spændende at følge din skruk. :P
-
I går aftes byttede vi så skrukkens golfbolde ud med 11 Mille fleur æg. Hun lagde sig lige så fint på dem, møflede dem lidt rundt, og så var hun tilbage i sin trance. Om 21 dage... Nedtællingen er begyndt! ;)
Jeg kan ikke se, at hun har været ude, hverken i går eller her til morgen. Ingen store grimme skrukklatter og det ser heller ikke ud som om, at hun har rørt maden - skal jeg være bekymret???
-
Rikke, hvor spændende *y
Jeg ville ikke være bekymret, men skrukken skulle da gerne en tur af reden i dag. Hvis ikke kan du bare løfte hende af og sætte hende udenfor. Så får hun nok klaret det, hun skal.
Det er rigtigt, som du gør med at tjekke, om der er store klatter.
Tit er skrukken nemlig af reden i så kort tid og så diskret, at du ikke opdager det.
-
Både i går og i dag har jeg måtte hive skrukken af reden for at hun kunne komme af med "klattEN" og få lidt at spise!
Er der nogen der kan sige mig, hvorfor hun ikke selv gør det??? Hun kan sagtens komme ind og ud af redebaljen...
-
Mine plejer at vare ret gode til at klare det hele selv. Jeg kunne bare huske, at jeg havde læst, at hvis de ikke kom af, så skulle man hjælpe dem.
Men hvad tid på dagen er det, at du hiver hende af? Det kan sagtens være, at hun af sig selv vil hoppe af sidst på dagen.
Held og ykke med hende :D
-
Første gang hev jeg hende af ved 10 tiden, der havde hun ligget min. 48 timer! I går ventede jeg netop til kl. 19 inden jeg hev hende af, der havde hun så ligget i 33 timer - det synes jeg dæleme er længe! Det er jo også næsten elefantlorte der kommer ud af hende, når hun endelig kommer af...
Men jeg må jo bare blive ved med at tage hende af hver aften, hvis hun ikke lærer det selv... Det må betyde, at hun er vældig dedikeret til sit arbejde ;o)
-
Hvis jeg var dig så ville jeg lade hende selv bestemme hvornår hun skal af med klatten, mine klare det fuldstændigt selv hvornår de skal og ikke skal *r
-
Jeg følte også meget med min skruk, der bare lå og lå. Hendes be måtte da komme til at sove forfærdeligt. Men hun om af mere eller mindre hver dag. Kun til sidst ville hun ikke af sine æg. Jeg tror også nok hun skal finde ud af det selv. Det ville jo være vildt ærgerligt hvis hun opgiver fordi hun ikke selv bestemmer hvornår hun hopper ud og fikser det der skal fikses. ::)
Jeg synes det var meget svært at tage let på hvordan skrukken havde det da det var min første gang med skruk og udrugning. Hønsene har jo klaret det i mange mange generationer, så hun skal nok klare det med bravour. *p
-
Det kan godt være at jeg skal lade hende selv om det, jeg er bare så bange for at hun får forstoppelse eller ... eksploderer *r
Prøver at lade hende være lidt... Men mere end 3 dage, tror jeg altså ikke jeg kan klare... ::)
-
Min skruk har nu ligget i ca 7 dage, og har kun været ude og ligge en en klat en eneste gang. En gang vippede jeg den ud for at den kunne spise og drikke. Men den gik på igen efter 2 mundfulde mad, så jeg tror også det er nemmere bare at lade dem klare det selv.
-
Frk. Olsen: Har du prøvet at sætte lidt mad ind til hende, så hun kan nå det fra barselssengen? Jeg lagde noget mad til min skruk og det forsvandt, inden jeg så til hede igen. Så får hun da lidt mere end to mundfulde.
Jeg var noget nervøs for at min skruk skulle blive underernæret af ikke at få mere mad, men da hun kom ud med de små kyllinger var hun flottere end nogen sinde både i fjerdragt og foderstand.
-
Hun har maden stående liiiige uden for sengen, men om hun kan nå det der fra ved jeg ikke. Men jeg kan se at hun spiser, der forsvinder lidt hver dag... Så nu er det kun eksplosionen jeg er bekymret for ;)
Jeg har lige lyst æg. Min første æglysning, foretaget med en cykellygte, der faktisk viste sig at være genial til formålet :)
6 af dem var ret sikkert nitter, de lignede de æg, jeg har liggende i køleskabet, fra høns der ikke har set en hane i laaaaang tid. 4 af dem har fine blodårer og nogle mørke områder - nogle større end andre og alle større end de billeder jeg har fundet her http://fjerkrae.dk/cpg1416/thumbnails.php?album=93 (http://fjerkrae.dk/cpg1416/thumbnails.php?album=93). De ligner mest af alt billed to, men de er kommet under hønen for ca. 8-9 dage siden??? Det sidste var også mørkt, men jeg syntes ikke jeg kunne se nogen blodårer.
Mon jeg får en 4-5 kyller eller er der noget galt???
-
Jeg ville nu mene at hønemor nok selv skal forebygge en eventuelt eksplosionsfare*ss*
-
Hvis de så ud som billede 2 tror jeg da du får kyllinger. Jeg havde nogle æg, hvor jeg skrev tvivlsom på, og de klækkede alligevel med kyllinger *r
Så du må endelig lade tvivlen komme kyllingen tilgode. :D
-
Jeg har ladet ALLE æggene blive under hønen! Tror jeg må prøve at lyse dem igen på mandag (er på weekend hos svigermor...)
Håber på en 4-5 kyller, hvis der så bare er 2 høner imellem, så er jeg tilfreds... hvad der så skal ske med hanerne vil tiden vise...
-
Jeg har ladet skrukken ligge i ca. 1½ uge uden at hive hende ud. Jeg blev så glad, da jeg så, at hun sidste weekend, havde været ude og lægge en klat - og blev så igen bekymret, da jeg ikke har fundet nogen siden.
Nu har jeg så lige været ude for at lyse æggene igen og hvad finder jeg??? Skrukken HAR skidt, hun har bare ikke rejst sig for at gøre det, men bare "skudt" det op ad kanten af baljen, som hun ligger i :o
Jeg har tørret den af så godt jeg kan, men hun er jo helt snavset i fjererne bagi. En del af æggene var også snavsede. Heldigvis var det mest de æg, som alligevel er tomme. Jeg har fjernet de tomme æg, så nu ligger hun tilbage på de 4 æg, som jeg tror der er noget i + et enkelt, som jeg er i tvivl om (desværre synes tvivlen af blive mindre og mindre - til den negative side)
Skal jeg vaske hende? Æggene? skifte reden??? Fremover tror jeg altså, at hun bliver hevet ud hver 3-4 dag til skidning! ::)
Hvornår begynder æggene at pippe??? <+ (ja, ja ved godt det er kyllerne der gør det og ikke ægget) Uha, hvor er der længe til torsdag... <L
(http://lh5.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfN7DGyxBmI/AAAAAAAAJSM/cbmhpAD2LLw/s640/P1070032_small.JPG)
Hystrella synes bestemt IKKE jeg skal lyse hendes æg nu!
(http://lh6.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfN7Db7hn1I/AAAAAAAAJSU/BZNN_pBxkQE/s640/P1070031_small.JPG)
Et af de tomme :(
-
Rikke du må endelig IKKE vaske æggene! Du kan skrabe dem rene med en lille urtekniv.
Mht. at vaske Hystrella, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal foreslå, for hvis der bliver lidt fugtigt snask (mudder) siddende tilbage, kan det måske sætte sig på æggene? ???
Jeg sidder lige og tænker, at det nok er meget godt, at jeg besøger mine skrukker så meget, når de ligger, for de er helt rolige, når jeg stikker en hånd ind under for at se til æggene, og for at se om reden er ok. Jeg har ellers sommetider haft en snert af dårlig samvittighed over at jeg forstyrrede dem *e
Jeg synes dit æggelysebillede er rigtig godt og tydeligt. <I Jeg forsøgte på et tidspunkt at tage et billede, og det var totalt ubrugeligt, men jeg skal måske forsøge igen næste gang.
-
Meget, meget spændende. <L Jeg følger med...
Smart og meget pertentlig høne, forresten, sådan at skide ud over kanten og ikke forlade sin rede. Men en anelse træls for dig, kan jeg godt se. ::)
Jeg tror godt jeg ville turde at skifte reden og vaske baljen, hvis det var mig. Hun ligger jo MEGET fast. Jeg tog baljen ud og lavede en kæmpe rede af halm, da kylligerne var 1 dag gammel. Så blev de i baljen mens de klækkede og fik varme og da baljen kom ud kunne de følge deres mor ud i det blå (grønne).
-
Ja, hvis hun så bare kunne ramme UD OVER kanten, men hun rammer INDERSIDEN af kanten - det er jo det rene svineri!!! ::)
Jeg har ikke rigtig turde forstyrre hende FOR meget, når hun nu blev så hysterisk af det - jeg var bange for at hun ville stå af reden.
Derfor har jeg den sidste 1½ uge, kun lige kigget kort til hende, når hun skulle have lidt mad og frisk vand. Men nu må jeg vist liiiiige til at holde lidt mere øje med hende her de sidste par dage.
Jeg vil prøve, at skrabe æggene lidt og se om jeg kan få dem rene, vaske balje lidt med lidt rodalon og måske bare lige skifte det øverste lag af strøelsen. Mht. Hystrellas bagdel, så sviner hun vel også æggene nu???
Mht. æggelysningsbilledet, så er det et enkelt brugbart af rigtig mange forsøg. De befrugtede æg, kunne man ikke se, for der ligger kyllingen jo i vejen og er "sort", så det ser bare underligt ud....