Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Raziel efter 12 Maj , 2014, 11:17

Titel: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: Raziel efter 12 Maj , 2014, 11:17
Fra morgenen af var min ene skrukhøne et sørgeligt syn. Hun har smadret nogle af sine æg i reden (4 stk) og var helt smurt ind i æg, og der hang æggeskaller og et helt æg fra hendes mave. Jeg fik hende vasket med sæbevand og fik de 5 hele æg skyllet i kropsvarmt vand.

Hun har lagt i en stor kattetransportkasse, og jeg tror den har været for lille/smal til at hun kunne vende sig ordentlig om på æggene, men heldigvis accepterede hun sin nye redekasse, som er en lav papkasse.

Er I enige med mig i at det nok var kassen, der var for lille? Og har hendes resterende æg mon ok chancer for at klække om to uger?

1. foto er før vask og 2. foto er efter vask.
Titel: Sv: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: Rixen efter 12 Maj , 2014, 21:03
Kunne være lidt bange for hun måske har spist af rugeæggene,,håber ikke hun har fået smag for dem. Tror det er svært for de helt store racer som Orpington og Brahma med at ruge, de er tit for klodsede og tramper æg i stykker,,men helt fantastiske mødre er de til gengæld når de små titter frem..
Titel: Sv: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: madsen efter 12 Maj , 2014, 21:12
Du kan lyse æggene og lyse igen om nogen dage, så kan du se om de stadig er i vækst. Jeg er begyndt at give mine Brahma en bunke hø på gulvet når de skal ruge, og indtil videre har det været den bedste løsning.
Titel: Sv: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: Raziel efter 12 Maj , 2014, 22:28
Håber ikke hun får smag for æg, men jeg tror og håber hun var smurt ind i hovedet fordi hun prøvede at fjerne al det der sad på maven.

Den anden brahma jeg har, der ruger, ligger også i sådan en flad papkasse, og det er gået rigtig fint. Det er jo også nemt at skifte ud, når den bliver beskidt.
Titel: Sv: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Maj , 2014, 22:49
og fik de 5 hele æg skyllet i kropsvarmt vand.

Spørgsmålet er om disse 5 æg er gået til, enten fordi de blev kvalt i snask fra de itugåede æg eller fra din afvaskning af æggene. Men en god ide at lyse dem om nogle dage for at se om der stadig er udvikling.
Titel: Sv: Høne indsmurt i smadrede rugeæg
Indlæg af: Raziel efter 13 Maj , 2014, 08:58
Ja jeg vil prøve at lyse dem og se hvordan det står til... De var nemlig fra ca 50-75% dækket af æggesnask :(