Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Vipse efter 05 Maj , 2014, 18:58

Titel: Dueæg på afveje
Indlæg af: Vipse efter 05 Maj , 2014, 18:58
Min søde mand kom for 4 dage siden farende ind med et bedårende lille æg, som han havde fundet i græsset under vores kæmpestore kastanjetræ, hvor et due par holder til. Vi lagde det for sjov i rugemaskinen sammen med gåseæggene, da jeg kunne se at det muligvis var befrugtet. Nu lyste jeg det så igen i aftes sammen med de andre æg og minsandten om ikke der er den fineste edderkop derinde. Men hvad hulen gør man egentlig med sådan en lille dueunge :o  Jeg havde da slet ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at den kunne klare faldet fra træet og jeg er godt nok i tvivl om hvad jeg skal gøre......ruge den ud eller være hård og stoppe processen nu  :blank:
Min mand vil gerne have at vi ruger den ud, men hvordan passer man sådan en lille fyr ? hvad spiser den og er det ikke synd at den er alene uden en mor eller søskende. Er det i det hele taget muligt at passe den ordentligt ???  Er der nogen derude som vil dele sin erfaring med mig  <+
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: Raziel efter 05 Maj , 2014, 19:02
Såvidt jeg ved er det meget meget svært, for ikke at sige umuligt, at opfostre dueunger, fordi de voksne duer laver en speciel duemælk til deres unger i starten, som vist ikke kan genskabes. Jeg ville smide ægget ud med det samme og stoppe processen.
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 05 Maj , 2014, 19:27
Kan man godt, men ikke let. Dog ikke umuligt.

Istedet for duemælk(pap) kan man bruge fodererstatning til papegøjeunger de første dage og når de er lidt over en uge begynde med småfrø og så senere ærter indtil de kan spise selv.
Det skal gøres ofte især til at starte med og kan påvirke nattesøvnen.
Husk den også skal have varme indtil den har fået fjer.

Sådan en unge vil blive meget tam og uden artsfælder vil den være svær at sætte fri eller tilvende til artsfælder da den vil tro I er det. Så den vil kræve ligeså meget pleje som en tampapegøje og skal holdes med selvskab det meste af dagen.

Desuden ved jeg ikke om det er lovligt at udruge æg fra tyrkerduer eller ringduer fra naturen.
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: Vipse efter 05 Maj , 2014, 19:37
Jeg hælder nok også selv mest til at stoppe processen, men....som altid....gør det lidt ondt i hjertet at afslutte et begyndende liv.
Vi kender jo nok alle herinde på forum det der magiske ved at se den fantastiske edderkop, som udvikler sig derind i ægget  *p
Min lille mand bliver nok lidt knust, men jeg overvejer at trøste ham med at købe et par duer til ham, så han kan få det dueslag, som han altid har ønsker sig  /o
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 05 Maj , 2014, 19:43
Det var en god ide og der kan man også få nogle der nemt bliver tamme eller laver en sjov lyd eller kunster i luften.
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: Raziel efter 05 Maj , 2014, 19:53
Desuden ved jeg ikke om det er lovligt at udruge æg fra tyrkerduer eller ringduer fra naturen.

Det er i hvert ikke lovligt at beholde den i fangenskab. Det må man ikke med dyr, der er naturligt hjemmehørende i den danske natur.
Titel: Sv: Dueæg på afveje
Indlæg af: ncj efter 05 Maj , 2014, 21:01
Som dreng lavede jeg et nummer med min far,som havde et hav af brevduer.Jeg røvede simpelthen en ringduerede for æg i en nærliggende granplantage,byttede dem med et par æg fra præmieduerne hjemme i slaget,han var noget undrende kort tid efter udrugningen,men fandt dog hurtig ud af at noget var galt.Hans opmærksomhed var straks henledt til mig,og til min undren tog han det ganske pænt.De endte vist nok i gryden med andre ikke artsfælder ;D.Hvis du udruger duen, kan du sikkert ikke lukke den ud i naturen,men den kan vel spises. ;)