Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Brandi efter 03 Maj , 2014, 20:06
-
Er der nogen som har en smart fidus til en vandautomat til gæs?? Det skal være til indendørs brug, altså i deres hus...
-
Vandautomater er generelt ikke gode til svømmefugle, fordi de skal have mulighed for at dyppe hele hovedet i vandet. De skal kunne skylle både næb og øjne.
Hvis du vil give voksne gæs adgang til vand indendørs - og undgå alt for meget pjaskeri - er en mælkejunge måske en god ide. Noget forholdsvis højt, tungt (så de ikke vælter det) og med smal åbning.
Hvis det er til gæslinger, skal beholderen selvfølgelig ikke være så høj, og åbningen må ikke være så stor, at de kan falde i. Til lidt større gæslinger (fra 2-3 uger) har jeg brugt en piskekande som denne - selvfølgelig uden det lille låg:
(http://www.fotoagent.dk/single_picture/10135/138/mega/0160308_2.jpg)
Den er dog ret let at vælte, så den skal i hvert fald stå i et hjørne. Du kan evt. sikre den med noget beslagagtigt; jeg tænker hulbånd eller lignende? Ikke noget, som gæslingerne kan komme til at æde. Eller du kan være heldig at finde noget tilsvarende i keramik eller metal, som ikke vælter så let.
-
Man kan lave et stykke kloakrør (måske 20cm i Ø) der er lukket i begge ender. Lukningerne i platikrøret skal være tætte selvfølgelig. Så limer men fødder på, så den ikke kan rulle. I toppen af røret bores der store huller (med kopbor) vandret i røret, så hullerne bliver aflange. Der kan svømmefugle både drikke og dyppe hovedet under vand, men ikke bade.
Hvis man vil tilslutte vandslange, så den er automatisk, så monterer man en svømmer fra et toilet inden i, i den ene ende:)