Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Helle efter 31 Marts , 2009, 22:30

Titel: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Helle efter 31 Marts , 2009, 22:30
Jeg havde det store held at få kyllinger. De klækkede sent. På 25. dagen. De er nu ca. 1½ uge gamle. I første omgang fik jeg 8 kyllinger hvoraf jeg selv aflivede en. Torsdag i sidste uge lykkes det så vores store jægerhankat at aflive 2 kyllinger inden min mand opdagede fejlen med en åbentstående dør. ÆV :'(
(Den fjel kostede ham og børnene en ny rugemaskine til mig, til gengæld for sådan en dumhed.)
Nå, men så var alt jo i den skønneste orden for resten af de 5 kyllinger. MEN....... Søndag eftermiddag lå der en død kylling i kassen. Intet tegn på sygdom forud. Der var blevet holdt nøje øje med dem, og vi havde sørget for at de var blevet kælet med og stolt vist frem. Triste miner og en forklaring om at sådan noget kan desværre ske. Det var jo kun den éne. MEN...... I morges var der endnu en død kylling i kassen.

Jeg har det som den frygtelige sang om de 10 cyklister. Der var en der var 2.... og ja, nu har jeg kun 3 kyllinger tilbage.

Jeg har varmelampe over dem. Der er ca. 30 gr. i kassen og de pipper lystigt og spiser både af maden og drikker af vandet. Jeg fordrer med sesamfrø og havregryn der har været igennem persillehakkeren. De spiser ikke voldsomt, men jeg sammenligner nok med de orpintonkyllinger jeg tidligere har haft.

De virker sunde og raske. Der har ikke været sløvhed eller klatter i enden eller noget i den retning. Kan de være svage på grund af den dårlige rugning og at denne svaghed betyder, at de ikke kan klare den udvikling de skal i gennem i deres liv ??? Eller skal jeg bare tage det som sort uheld  ???

Jeg forventer at få gang i min nye rugemaskine her i påsken så jeg forhåbentlig får et bedre resultat, men kan der være noget sygdom jeg skal være opmærksom på i forhold til de 3 der er tilbage og dem der forhåbentlig kommer til.  ???
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: hovedskov efter 01 April , 2009, 00:02
Tjae sørgeligt at miste kyller der er kommet ud !!

Jeg tænker først om der er for varmt ,el coccidiose .. Jeg plejer at købe fasan start for der er puttet noget i mod coccidiose ,ved ikke om det kan være det ,men der kommer nok flere svar fra nogle andre der har erfaring med kyller !!

Pøj pøj med de sidste og din nye ruger !!

Hilsen Lene *
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Helle efter 01 April , 2009, 05:51
Jeg bliver helt nervøs. Er usikker når jeg åbner døren, for ligger der nu endnu en død kylling ??? I går måtte jeg lige ringe hjem til min datter og høre om hun havde kigget til kyllingerne. Selvfølgelig havde hun det, som det første efter skolen. Det er jo netop derfor vi stadig har dem i kontoret. Alt var heldigvis i den skønneste orden.

@Lene. Tak for det svar, jeg håber på at heldet snart kommer i min retning. Coccidiose ??? Der er intet tegn på tynd mave. Modsat er jeg ikke sikker på, at klatterne er så store, at jeg ville kunne se det, men jeg finder små klatter, men da de går på en blanding af spåner og sand ligger klatterne ikke på "jorden", men sidder i spånerne, men det jeg kan se, ser ikke unormalt ud. Klatterne er bløde men ikke løbende.

For meget varme ??? Tja, det er en balance. Jeg synes ikke de er "flade" / sløve, hvilket er det, jeg synes sker, når de har det for varmt. Jeg vil sikkert stadig kunne dæmpe lidt af varmen. Det har jeg gjort løbende. Lige løfte lampen et par kædeled længere op.

Gode idéer er velkomne, for jeg vil enormt gerne holde liv i de kære små.  <L
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Søs, Tisted efter 01 April , 2009, 05:54
Tror måske at de simpelthen er svage ovenpå den uheldige rugning.

Jeg plejer altid at bruge kyllinge startfoder, så regner jeg med, at det er helt sikkert, de får hvad de har behov for.

Du har selvfølgelig frisk vand, som de nemt kan komme til?
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 01 April , 2009, 06:08
Jeg tro heller ikke at der er nok "power" i sesamfrø og havregryn til 1½ ugers gamle kyllinger, havregryn er fint til holde maven i orden og lære dem at æde, men de skal også have startfoder hvor der er nogle forskellige vitaminer og mineraler i.
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Helle efter 01 April , 2009, 08:46
Ja, de har frisk vand. Jeg har tidligere ventet med at gå over til startfoder til de er 2 uger gamle for der flytter jeg dem alligvel ud i hønsehuset.
Med orpintonkyllingerne har det givet sig selv. Når ikke jeg kunne holde skåle fyldt under en arbejdsdag ja, så blev de flyttet og over på startfoder. I starten med havregryn iblandet.

Jeg må vist heller starte med startfoder straks jeg kommer hjem. Vil jo gerne udelukke alle de muligheder jeg selv er herre over.
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 03 April , 2009, 17:05
Hvordan går det med resten af dem? :)
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Lene Lestat efter 03 April , 2009, 17:13
Startfoder er jo som navnet antyder : foder til at starte på, så det skal de have fra dag 1.

Men kyllinger som kommer senere end 22. dagen er nogle skravl. jeg har også mistet et par stykker og det var nogle efternølere. 
Titel: Sv: Svage kyllinger der dør
Indlæg af: Helle efter 03 April , 2009, 21:41
De tre lever lystigt. Jeg har startet dem på startfoder. Det er fra Land og fritid og det hedder Cocostart 19. Det er med coccidiostat til levekyllinger 3-8 uger, så selv om det hedder startforder er der noget der tyder på at det først er fra 3 uger. Jeg plejer nu at starte fra 2 ugers alderen for så er det svært at holde trit med den hastighed de spiser i, og startfoderet er nemmere i foderautomaten end havregryn ;)

Jeg finder trøst i at også andre har oplevet sene kyllinger som skravlede, for jeg synes ikke har har gjort noget anderledes i forhold til kyllingerne end jeg tidligere har gjort, hvor alt har fungeret godt.

De er i dag blevet beundret og vist frem i den helt store stil. 15 børn fra Sønderup skole fra 0.-2. klasse har været på besøg og kigget kyllinger og fået lov til at holde dem hvis børnene havde lyst. Det var stor succes og god læring for dem at se skemaet med kyllingens udvikling i ægget og se et rigtigt æg og til slut gav vi mine høns majs og grøntkål og snakkede om hvorfor hønsegården er bar og hvordan høner bliver skruk.

Rigtig hyggeligt og en god oplevelse for børnene at gå på påskeferie med. I løbet af de næste par dage skal jeg have flyttet dem ud i hønsehuset, men jeg vil gerne være sikker på at de kan klare sig uden varmelampen i nogle timer så jeg kan nå at få varmet underlaget i hønsehuset op inden jeg flytter de tre små derud.  :-*