Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Randi Krak efter 31 Marts , 2009, 20:45
-
Hejsa,
hvordan ved man en høne er blevet skruk?
Jeg opdagede i dag, at en af de høner, som jeg ikke troede lagde æg endnu, lå i redekassen og nægtede at fjerne sig, selvom jeg stod helt ved hende - det skal lige nævnes, at hun kun kommer til mig, når jeg har mad i hånden..
så tænkte jeg da, det var lidt pudsigt at hun ikke løb væk fra mig..
da jeg så kom hjem fra job, var de alle på sidde pinden, men der lå et lille fint æg, der hvor hun havde puttet tidligere.. :)
Randi :o)
-
Din høne har været i gang med at lægge æg og har derfor ikke "gidet" flytte sig.
Når hun bliver skruk, vil hun blive liggende selv om du prøver at skubbe til eller flytte hende. Hun vil sikkert også hakke efter dig og brokke sig gevaldigt. Hun vil blive liggende HELE dagen (i mange dage) og kun lige gå ud og lægge en mega stor og multi ildelugtende klat, skynde sig at spise og lige løbe/baske lidt rundt og så tilbage til reden igen. Sidst men ikke mindst, så vil hun ligne en punkteret badebold - tro mig, du er IKKE i tvivl :D
Held og lykke med dine tøser...
-
Randi, høner kan godt ligge og hygge sig i lang tid i forbindelse med at de lægger æg. Jeg har nogle gange oplevet at de går ind og lægger sig i reden nogen tid, så hopper de af igen og tusser lidt rundt, for igen at vende tilbage til rede og få klaret sagen med ægget.
Skrukhøner er anderledes, de siger sådan en knurrende lyd, og de bliver også ret udflydende i faconen. Når man siger punkteret badebold, er det en ret god beskrivelse. Som regel puster de også fjerene op i hovedet, på nogle bliver kammen lidt mere bleg, og mange smider nogle fjer på maven.
Hvis de for alvor er skruk, ligger de på reden døgnet rundt, hopper bare af én gang i døgnet, hvor de sådan ret hektisk spiser, drikker, støvbader og de kan også finde på at løbe skrigende rundt med baskende vinger. Nå ja, så lægger de også en kæmpe ildelugtende klat. Døgnets eneste.
De lader sig ABSOLUT ikke træde af hanen, når de er skruk.
Der er en ret god beskrivelse af skrukhøns i leksikon her på forum.
-
Den nemmeste måde at finde ud af det på er, at hun bliver liggende hele tiden. Dvs. hver gang du kommer over i hønsehuset så ligger hun på reden. Nogle siger så at de knurrer, det har jeg ikke hørt endnu. Troede forleden at en af vores australorp var skruk, hun lød som en gal krage, men hun viste sig ikke at være skruk, bare tosset når jeg stak hånden ned til hende ;D
Hvis hun så bliver liggende og du prøver at løfte hende af reden, så ligger hun bare slapt i hånden. Du kan faktisk have hende i hænderne frit uden at fastholde hende og hun ligger bare slapt (så er det vi kalder det en punkteret badebold ;D). Så er der vist noget med at klatterne lugter afsindigt fælt, men det synes jeg næsten alle deres klatter gør ;D
-
Min nuværende skrukke-dukke gør alle de før beskrevede ting. Hun kommer også med den der helt specielle knurrende lyd og det er den eneste hun kan for tiden - også når hun er ude af reden. Hun knurrer af mig og af de andre høns og bare i det hele taget. :D