Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Nybegynder efter 31 Marts , 2014, 20:01
-
Min far og jeg har fem høns. Hans er to hvide hybrider, som jeg har glemt navnet på og mine er tre silker.
Problemet er de to hvide, som de seneste uger ikke har lagt æg. De ser ellers ud til at trives. I begyndelsen af vinteren fældede de begge og stoppede med at lægge æg en tid, men de kom i gang igen ved nytårstid, mener jeg. Der har været et par æg uden skal. Jeg har læst om æggenød, men ingen af dem lader til at have ubehag og det ville vel også være temmelig tilfældigt, hvis det skulle ske for dem begge samtidig? De har adgang til skaller, så de burde heller ikke mangle kalk og de er ude fra ca kl 6 til de selv går ind, så lyset burde jo også være i orden. Kan det allerede være alder? De skulle være knap et år, da han købte dem i efteråret, så nu er de vel ca halvandet år.
De har nøjagtig samme forhold som silkerne, der er lidt yngre og først begyndte at lægge æg for et par måneder siden. De lægger til gengæld mange æg. To af dem har haft et par dage, hvor vi troede, de var skruk, men så har de rejst sig igen.
De er de hvide, der bestemmer i flokken, men der er ikke kampe imellem dem eller noget.
Det var mange oplysninger :), jeg håber, nogen har et gæt på, hvad der er galt
-
Hvor meget ude kan de komme fra kl. 6? Kan de have en ny rede et nyt sted. Det er lidt usandsynlig at de begge stopper med at lægge æg på en gang, men hvis den ene har fundet et nyt sted til hendes æg så kan de godt lægge æg der begge to.
-
Altså du tænker på, om de lægger æggene et sted, vi ikke opdager? De har en forholdsvis stor gård, jeg ved ikke lige målene på den, men der er ikke rigtig gemmesteder. Lidt buske uden blade og en overdækning, men vi er derinde hver dag og ordne mad og vand og har også kigget under huset, hvor man ikke lige går
-
Så er det nok ikke det. Hvad fodrer du med, udover skaller? Får de protein nok? Er de måske for fede?
-
Hmmm jeg ved ikke lige, hvordan man ser, om en høne er fed. De ser ikke større ud, end de hele tiden har gjort, også mens de lagde masser af æg. De får nogle piller og så lidt rester alt efter hvad der er. Hvordan finder jeg ud af, om de er fede?
-
Jeg synes faktisk, silkerne ser federe ud end de andre, men de har selvfølgelig også kortere ben og jeg har haft dem fra kyllinger, så sammenlignet med dengang, er de naturligvis blevet noget større :)
-
jeg tvivler på at hybriderne kan blive for fede. hos min veninde spiser de en del mere end racehønsene. især æglægningspillerne er de vilde med og mener ikke hun giver andet end æglægningstilskud og hvede til dem. hvor race og blandings hønsene også får byg.
og hybriderne ligger så også rigtig mange æg, så de skal også omsætte meget foder.
de burde ikke være stoppet æglægning pga alder, men måske gået lidt ned ad pakke.
eneste bud som andre også nævner er at de ikke får protein nok, når de ikke ligger ægene andre steder.
-
Jeg har nogenlunde samme historie fra forrige år.. Min nabo fik to unge hybrider, hvid Lohmann. De gik igang med æglægning og lavede kæææmpe æg.. Efter kun 1,5 måned stoppede de... Og der gik rigtig lang tid, måske et par måneder, så blev vi enige om, at hun lige så godt kunne hugge hovedet af dem, de duede simpelthen ikke til det! Men så var det, at hun opdagede en sprække under hønsehuset på ca 10-15 cm, hvor sandet/jorden efterhånden var skrabet lidt væk.. Under hønsehuset lå der SÅ mange hvide æg, og KUN deres egne.. Alle øvrige 10 høns lagde æg i huset... Så jeg håber, at du enten finder den hemmelige rede eller at de begynder snart igen ;)
-
det her er også hvid lohmann og de har klart været de bedste æglæggere. især i forhold til isa brown og warren..
spændende om de bare har gemt ægene eller andet er galt for det lyder lidt mærkeligt de helt er stoppet.
-
Tak for jeres bud :). Mht protein, så går jeg ud fra, der er noget inkluderet i de der fuldfoder-piller, de får. Men det kan da være, vi skal være obs på det, når de får rester. De får godt nok også kødsovs og den slags, hvis det er tilbage, men der er nok mere brød og grønt.
Jeg kan simpelthen ikke se, hvor de skulle kunne gemme æg, men jeg må ud med en lup. Huset er hævet en halv meter, så det er jo ikke meget vanskeligt at kigge ind under det. Kan de måske grave dem ned? Evt ved et uheld? De skraber helt utrolig meget og har nærmest været ved at grave sig ud af gården på et tidspunkt :)
-
Hmmm..så er det ihvertfald ikke under huset, at de gemmer dem. Men de burde sagtens kunne lægge æg på det, du giver dem!
-
Et vildt bud - Kan der være rovdyr, der stjæler æggene, hvis de lægger dem i det fri?
Og ellers holder de måske "bare" en pause? Vores lagde ikke et eneste æg i 14 dage, da vi sidst på vinteren måtte aflive en fra flokken, som var blevet syg..
-
Det skulle i så fald virkelig være et lille rovdyr, da det hele er hegnet ind også på toppen. Og det skulle også være et rovdyr, der kun spiste æg fra én slags høns, da silkehønsenes æg jo stadig er der
-
Hmm jahh... Skrev også det var et vildt bud ::)
-
Haha, jamen alle bud er velkomne. Hvis det var super oplagt, havde vi garanteret selv regnet det ud, så det er alt det, vi ikke selv har tænkt på, vi leder efter :).
Jeg er begyndt at tænke, om de måske bare er væsentlig ældre, end mkn far er blevet oplyst, da han købte dem
-
Hej du skriver at der er nogle buske i gården ? Mine høns elsker at grave reder mellem rødder og grene og de dækker æggene med visne blade og tabte fjer så frem med luppen :-)
-
Jeg skal ud med knæbeskytter og lup i morgen, men jeg vil godt nok blive overrasket, hvis jeg finder noget. Buskene er meget, meget små og har endnu ikke fået blade. Faktisk er det nærmest to gange fire pinde :D. Men jeg må prøve at rode selv de mest usandsynligt steder og grave lidt. Jeg håber virkelig, jeg finder noget, så I også kan få en forklaring :).
Ville det egentlig ikke også være underligt, hvis to høns, der hidtil har lagt æg i hønsehuset, pludselig bliver enige om, at lægge dem et andet sted?
Jeg har faktisk også tænkt på, om de er begyndt at lægge meget mindre æg, så vi tror, de allesammen er fra silkerne. Men igen, skulle det jo være begge høns, der var begyndt på det og der har været MARKANT forskel på størrelserne. Min mor mener desuden at kunne smage/mærke forskel på æggene, da silkernes er mere faste i hviden
-
Så har jeg været ude med lup, knæbeskyttere og rive. Jeg har kravlet langs alle kanter, haft fingrene inde i de mindste sprækker, revet hele gården igennem og løftet ALT, hvad løftes kunne og kigget under det. Der ER altså ikke en gemt skatkiste fuld af æg :D.
Vi må jo bare vente og se. De holdt som sagt en lille vinterpause, da det begyndte at blive markant mørkere, men de kom hurtigere i gang igen, end vi havde forventet. Måske tager de sig bare en forsinket ferie.
Jeg har også studeret dem nøje for at overveje igen, om det kunne være liggende, men de ser glade og friske ud, er nysgerrige, spiser, skraber og følger med i alt, man foretager sig i og rundt om gården. Alt ånder fred og idyl også imellem dem og silkerne, så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis der skulle være noget galt med dem
-
De æg skal nok komme igen - og glem alt om læggenød. Ved læggenød bliver hønen dårlig...meget dårlig og syg at se på og står med sænkede vinger, hovedet nedbøjet og man kan se rytmiske sammentrækninger ved lukkemusklen samt rytmisk indtrukket bug - tilstanden er dødelig i løbet af nogle få døgn, hvis ægget ikke kommer af sig selv eller hønen ikke får hjælp
-
Ja ok, det lider ingen af dem så af i hvert fald. Nu har jeg godt nok ikke kigget dem helt ind i enden, men dette har også stået på en tid efterhånden, så hvis det går så hurtigt, skulle de være døde for længst.
-
Fra hvad jeg har kunnet læse i tråden burde det ikke være foderet. Der burde være protein nok, selvom et æglægningsfoder nok kunne øge mængden af æg. Og foderet har heller ikke gjort dem for fede til at lægge æg. Alderen burde heller ikke være årsag. Og da de ikke gemmer æggene i en 'ukendt' rede kan det også udelukkes.
Utøj?
Har I bemærket en ændring i farven på kam og hagelapper? Sunde høns har kraftigt røde hoveddele. Er hoveddelene matte/blege er det typisk et tegn på at et eller andet er galt, og æglægning reduceres kraftigt eller ophører helt fra sådanne høns.
-
Utøj, som Erik skriver.. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg fandt ud af sidste år, hvor meget fx lus kan betyde for hønsenes æglægning, dog har mine to hybridblandinger altid lagt æg til trods for lus..
Blodmider kunne desværre også være en forklaring..!??
-
Nej det har jeg ikke skænket en tanke. Jeg synes nu bestemt ikke, de ser blege ud, kan jeg lægge billeder ind her? Jeg har nemlig et helt friskt nærbillede på telefonen fra i dag af den ene hvide.
Hvis det er utøj, ville det så være muligt, at silkerne tilsyneladende er fuldstændig upåvirkede mht æglægningen?
-
Hvis det er utøj, ville det så være muligt, at silkerne tilsyneladende er fuldstændig upåvirkede mht æglægningen?
Det KAN det faktisk godt..
Tjek for lus: i dagslys, tag en høne, løft den op evt sammen med en hjælper, det er lidt lettere, bunden i vejret, pust eller med fingre bladr fjerene til side nede for enden af brystbene og se, om der kravler lus rundt helt inde på huden..
Tjek for blodmider: Når det er mørkt udenfor ( sen aften el meget tidlig morgen), tag et stykke køkkenrulle, kør køkkenrullet over siddepindene i hønsehuset, gerne flere steder.. Lys med lommelygte eller gå ind og se på papiret, er det rødt eller mørke striber, så har du tværet blodmider ud på papiret..
-
Det må vi prøve. Vores høns er lidt underlige, de sover nemlig ikke på pind men i kasser
-
Jeg synes nu bestemt ikke, de ser blege ud, kan jeg lægge billeder ind her?
Du kan sagtens lægge billeder ind her men du skal nok via din pc og et billedredigeringsprogram så du kan reducere billedstørrelsen. Den skal ned under 528 kb for at kunne vedhæftes.
Mht blodmider har jeg en fornemmelse af at de ikke er specielt udpræget i vintermånederne, men det er dog ikke noget jeg er sikker på.
Nogen med erfaringer heromkring?
-
Tak for hjælpen :), min pc virker ikke, så jeg må opgive billedet
-
Der er sikkert også muligheder for at lægge billeder ind direkte fra din mobil, men andre må så hjælpe med en 'vejledning' da jeg ikke ved hvordan det gøres.
ANDRE - hjælp venligst.
-
Mht blodmider har jeg en fornemmelse af at de ikke er specielt udpræget i vintermånederne, men det er dog ikke noget jeg er sikker på.
Nogen med erfaringer heromkring?
Er der nogen af de godt 8.000 medlemmer herinde der har erfaringer/viden???
-
Jeg forsøgte at logge på fra telefonen og oprette et galleri for evt at lægge billedet ind der, men det så ud til at kræve flash player, som ikke findes på iphone og ipad, så jeg må nok opgive det og blot konstatere, at de er knaldrøde i kammen :). Vi har kigget efter lus nu og ikke fundet noget, men vi skal nok prøve igen, da det ikke var fordi, hønsene ligefrem lå stille og lod sig tjekke :D
-
Du kan vedlægge også store billeder direkte fra telefonen, hvis du bruger Tapatalk. Selve galleriet bruger flash og i nogle tilfælde også java, så det duer ikke fra telefon
-
Ah, må lige prøve, lm jeg kan hitte ud af det :)
-
Hep, det lykkedes sørme. Her er den ene af de ikke-æglæggende? Ser hun bleg ud?
-
den ser bestemt ikke bleg ud. Mit bedste bud ville være og holde igen med hvidt brød, og så ellers tjekke dem ordentlig efter for utøj. Eventuelt give dem et pust staldchok i rumpen for og være sikker
-
Hvad gør hvidt brød, Jes?
-
Hvad gør hvidt brød, Jes?
Gør hønsene mætte uden at tilføre dem nogen form for brugbar næring....til f. eks. æglægning
-
Ja men lidt Hvidt brød skader altså ikke æglægning.. Her spytter de æg ud som tosset og får nok i gn.snit. 4 skiver Hvidt brød dagligt plus al den hvede, de vil æde (næsten) ;)
-
Har du prøvet at fx sætte en ny redekasse op inde i huset eksempelvis en lille trækasse med et klæde over, som en slags hule... Altså jeg tænker her rent forsøgsbasis for at se, om de viser interesse for en evt nyt sted at lægge deres æg ( selvom de ikke gør det lige pt) :)
-
Nåh ok, men de får nu ikke Hvidt brød dagligt og ikke i store mængder, men vi kan da være obs på det.
Der står faktisk en lille kasse i forvejen, da de alle bestemte sig for ikke at sove på pinde, så det blev lidt trangt i de to redekasser. Så vi kan da prøve at lægge noget over den. Jeg ville nu mene, der var nok at vælge imellem med trækassen, de to almindelige redekasser og et lille kaninhus ude i gården, som de også kan gå ind i. Men det er jo nemt at afprøve og et forsøg værd :)
-
Af hvede bliver de fede.
Hvidt brød er typisk lavet på hvede.
Fede høns giver færre eller ingen æg.
-
Nu har vi tjekket dem for lus igen og ikke fundet noget. MEN måske har vi fundet noget af forklaringen. Kan det ske, at de pludselig lægger væsentlig mindre æg? Vi taler om ca halv størrelse af deres rekord.
I dag var der nemlig tre æg. To, der var stort set identiske og et, der så lidt større ud og var en anelse mørkere i farven. De to mindste vejede 42 og 44 og det mørkere 50. Jeg har lagt mærke til et par gange før, mens vi har troet, der kun var æg fra silkerne, at ét har været lidt større, men da de stadig var meget mindre end de hvides normale æg, har vi ikke troet, det var fra dem.
Det ville dog undre mig meget, hvis silkerne havde lagt tre på en dag, da den ene af dem har virket småskruk her i weekenden, så det ville jo passe fint, hvis det tredje æg var fra en hvid høne. Eller hvad?
-
Er der nogen af de godt 8.000 medlemmer herinde der har erfaringer/viden???
Er der nogen af de godt 8.000 medlemmer herinde der har erfaringer/viden???
Nu er jeg ( vi ) jo lidt oppe i alderen men mon ikke der er unge mennesker ( -45 ) der har en løsning på problemet ?