Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: renepaulsen efter 26 Marts , 2014, 21:34

Titel: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: renepaulsen efter 26 Marts , 2014, 21:34
Hejsa.
Vi fik for et par måneder siden 6 hvide høns der flittigt lægger æg.
Vi bor dog i byen, og derfor tør vi ikke skaffe os en hane.
Jeg kunne dog godt tænke mig at høre hvad der er af muligheder for dyr der kan gøre det sjovt at være selvforsynende med kød i villahaven.
Jeg spekulerer lidt på vagtler eller kaniner, eller måske noget helt andet? Vi har en alm. parcelhus grund.
Hvad kan man holde som børnene synes er sjovt (evt. noget man kan avle på), og som er nyttigt (mad) :)
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 26 Marts , 2014, 22:07
Som du selv nævner Vagtler, men indenfor den gruppe måske også Stenhøns eller Agerhøns kunne være muligt.

En anden ting er Duer selvfølgelig og de kan blive særdeles tamme også plus de findes i et væld af farver og fjerdragter og størrelser så der er lidt for enhver smag.

Du nævner også Kaniner og der er jo også Marsvin især en race er lavet til dette formål selvom denne ikke er et optimalt kæledyr(kan være rigtig vild).

Andre ting der måske kunne være sjove selvom man ikke selv vil spise dem er melorme, blomsterbiller, vandrene pinde og regnorme. Om ikke andet et godt tilskud til hønsene og kan give tidsfordriv for høns, vagtler eller Agerhøns.

Et par ællinger der vokser op kan måske også være sjove og blive god julemad.

 
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Anders Christensen efter 26 Marts , 2014, 22:55
Bare fordi du bor i en by kan du jo altså godt have en hane alligevel...

Det er ikke altid naboerne der skal bestemme  :D
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 27 Marts , 2014, 07:14
Kaniner, som du selv er inde på, smager jo fortræffeligt, og der er godt med kød på de store slagtekaniner. Samtidig kan du garve skindet.
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Finn Jensen efter 27 Marts , 2014, 07:52
Vagtler er ikke så store, men til gengæld så vokser de temmelig hurtigt. 6-8 uger efter klækning kan de slagtes (eller begynder at lægge æg). Men der skal jo en del hvis det skal mætte en familie...
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Metmus efter 27 Marts , 2014, 08:42
Vi bor selv i "kun" et parcelhus med en stor have.. Jeg har høns og ænder og jeg elsker mine ænder.. De er sjove, tamme, rolige og så smager deres afkom mega godt ;) Forrige år havde jeg et par kalkuner...de klippede græsset på den mest fantastiske måde og endte med at smage super duper.. I år vil jeg prøve med et par gæs, blot for at smage rigtig god kvalitetskød fra gås, som jeg i øvrigt aldrig har smagt. Nogen siger de larmer, men det gør de kæmpe store landbrugsmaskiner, der kører lige forbi vores køkken og stue vindue dagligt...desuden har man hørt, at gæs skulle være de bedste vagthunde, så det er jeg spændt på. Kaniner smager super, men jeg kan ikke få mig selv til at slagte et dyr med pels :/ Vagtler mener jeg selv er fuldstændig vidunderligt dyr at have gående i drivhuset, æggene smager fortræffeligt, men slagte dem, nej, det er de simpelthen for små til efter min mening.. Lad os vide, hvad du finder på af sjove dyr på matriklen :)
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: Edmond efter 27 Marts , 2014, 09:45
Vi har nogle områder på grunden, der forbliver urørte af hensyn til padderne.
Der er flere forskellige slags frøer og tudser. Mange af disse overvintrer i brønden under pumpen. Det er sjovt at se, når vi fjerner isoleringen om foråret. Jeg ved ikke , hvordan de kommer op af den, men de hopper vel op på pumpen. Der kan være helt tæt af dem på den ene græsplæne, når de små nye kommer.
Bjergsalamanderen har vi ikke set, siden vi sløjfede et fugtigt bed. (nye tagrender)
Vi har også Eghjort.
Vores yngling er Fuglekongen. Der bor flere par bagved, hvor de kan være i fred. Det sker, at de flyver helt ind i stuen, så vi må fange dem og sætte dem udenfor.
Lige nu er ringduen i gang igen med at bygge rede i kirsebærtræet udenfor vinduet. Duerikken forærede hende en lille kvist i går. Han måtte nusse hende længe, før hun lagde den på den sædvanlige redeplads i træet. Sidste år gav det tre unger.
Vi fodrer havens fugle om vinteren med fuglefrø, korn og fedtblokke.
Titel: Sv: Hygge/nyttedyr
Indlæg af: renepaulsen efter 27 Marts , 2014, 20:00
Tak for de gode indspark. Det giver stof til eftertanke.
Jeg har overvejet ænder og kalkuner, men det ville næsten kræve en indhegning ekstra her hos os (mange klatter i haven), og det går ud over børnenes legeareal (i hvert fald med de dimensioner jeg har læst mig til) :)