Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: psindrup efter 19 Marts , 2014, 20:21
-
Hej alle
Når vi overtager vores landejendom den 1/6 skal vi med sikkerhed have høns i den allerede eksisterende hønsegård, men jeg syntes det kunne være hyggeligt hvis hønsene kunne gå frit omkring, så meget som praktisk muligt.
Hvad gør I? Er der nogen af jer der kun lukker jeres høns inde om natten, men i øvrigt lader dem gå frit omkring?
På forhånd tak
Peter
-
Nogle af mine høns går helt frit. På knap to år er en enkelt blevet taget af en lækat (som dagen efter gik i fælden). Ellers ingen problemer.
Nogle steder kan det ikke lade sig gøre pga. hunde eller diverse vilde rovdyr. Andre steder fungerer det fint i årevis.
-
Tillykke med jeres nye hus :).
Mine høns får adgang til friland når vi selv er hjemme, og kan kigge ud af vinduet og holde øje. Det er ingen garanti for, at en ræv eller rovfugl slår til, men det er, 7-9-13, gået fint med den ordning her. Kunne hønen selv svare, ville hun nok vælge friheden frem for hønsegården, også selv om der kan være en fare ved at gå frit.
Mine høns kommer bag lås og slå hver aften. Hønsene går selv ind når det bliver mørkt, og så er det bare med at tælle at alle er inde, og lukke for hønseklappen og døren.
-
Nu bor jeg i byen og jeg tror ikke, at mine naboer ville se med milde øjne på at mine høns hærgede deres nydelige haver, så haven er indhegnet med et lavt hegn- der går de det meste af dagen. Om aftenen lukker jeg hønsene ind i hønsegården og så går de selv ind i hønsehuset, når det bliver mørkt. Og så lukker jeg hønsehuset for natten.
Hvis jeg boede på landet ville jeg helt sikkert lade hønsene gå frit om dagen. Så får de også den bedste kost med masser af grønt og biller mm.
Mine høns spiser næsten intet foder, når de går rundt i haven.
Held og lykke med det hele!
-
Jeg bor på landet, og mine går frit hele dagen. De er lukket forsvarligt inde hele natten. Har aldrig haft besøg af ræv m.m. 7-9-13. Men det er nok rent held.
-
Jeg har pladsen til at hønsene kan gå frit, men det duer ikke her alligevel. Jeg bor for tæt på 'rævebakken'. Ja det hedder det faktisk hvis man finder kort der er detaljerede nok. Og der er ganske mange ræve i området. Så mine fjer må affinde sig med at blive i hønsegården, til deres eget bedste.
-
Hvis forholdene er til det må det være fristende at prøve. Mon ikke lette høns har størst overlevelses chance?
-
Vore gik frit en overgang, men først tog en jagthund mere end halvdelen af dem, og så fandt de utallige sorte fugle ud af, at det er sjovt at jage høns.Så nu har vi en stor hønsegård, der er overdækket med et solidt net. Gården bliver udvidet - forhåbentlig allerede i sommer - og vil med tiden dække det areal, de før gik frit på. Men - havde det kun været den dumme hund, og ikke kragerne, der var problemet, så havde jeg ikke brugt tid og penge på så megen indhegning og overdækning!
-
Vores går frit fra den automatiske hønselem åbner klokken 7 om morgenen, til de selv går ind om aftenen.
Vi har hæk omkring hele grunden, med et lavt hegn omkring. Selv om sådan en stor Maran-hane godt kan hoppe 2 meter op i luften hvis han bliver forskrækket, er de ikke klar over at de kan - de bliver fint inde på grunden.
Største ulempe er at de hopper op på havemøblerne og gør som høns gør. Men hyggeligt er det :)
Vi har ikke haft problemer med rovdyr eller lignende - og hegnet/hækken holder hunde væk. Jeg tror også at de mange træer og buske i haven gør det nemmere for dem at gemme sig, hvis der skulle komme rovfugle.
-
Jeg syntes at det kunne være mega-hyggeligt at have hønsene rendende rundt i haven, sammen med havens andre dyr. Hvor meget sviner de, hvis de har en stor græsplæne at gå rundt på? Er det noget der er et problem i dagligdagen?
Peter
-
Jeg syntes at det kunne være mega-hyggeligt at have hønsene rendende rundt i haven, sammen med havens andre dyr. Hvor meget sviner de, hvis de har en stor græsplæne at gå rundt på? Er det noget der er et problem i dagligdagen?
Peter
De klatter en del, det kan ikke undgås, og de er glade for at stå på terrassen og glo ind af vinduerne i håbe om, at der falder noget lækkert af indefra. Nu ved jeg ikke hvor stort et areal du har, men du kan evt. hegne ind med en rulle havehegn og en bunke tentorpæle, hvis du vil begrænse området med hønseklatter.
-
Vores have er så stor - og mere til - og det er hønsehuset du ser i baggrunden til venstre, så der er ligeligt plads til at de kan sprede deres aktiviteter over et større område. 8)
Peter
-
Vores have er så stor - og mere til - og det er hønsehuset du ser i baggrunden til venstre, så der er ligeligt plads til at de kan sprede deres aktiviteter over et større område. 8)
Peter
Det ser godt ud /o. Lad endelig dine høns udfolde sig i den store have :).