Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lone efter 27 Marts , 2009, 18:01
-
<W <Y
Ja, så kunne jeg ikke dy mig længere i søndags, havde fundet rugemaskinen frem, kørt den i stilling med konstant temperatur og lagt 40 velvalgte æg i.
Det kørte fint, stille og roligt stod maskinen på sit vibrationsdæmpende håndklæde og brummede på sin vante plads i gæstebadeværelset og lovede kyllinger og forår. Og Konen med Æggene gik og drømte om søde, dunede kyllinger af både silker og araucanere.
Så kom datterens lille terrier-blanding i pleje (den er p.t. skilsmissehund), men intet problem i det, den plejer at bo i badeværelset for ikke at rage uklar med de 2 fastboende hunde. Rugemaskinen blev selvfølgelig rykket op på sektionen ved siden af håndvasken, for at kræet ikke skulle tygge i ledningen, det er nemlig set før.. Og den stod også ganske udmærket fast dér.
Måske har I gættet fortsættelsen? Jeps, ved ikke lige hvordan, men i formiddags, efter morgenfodringsturen, var alle æg på gulvet, maskinen oven på og alle håb om kyllinger knust.
Nå, maskinen ser ikke ud til at have taget skade, og æggene var af egen produktion, så de er ikke uerstattelige.
Jeg må på den igen - med nye æg!
-
Nej Lone hvor ærgeligt, dem du har tiltænkt mig skal du da bare bruge, jeg venter til du har nogle æg igen :D
-
Øv, altså Lone, <W
Hvor længe havde æggene ligget i maskinen?
Stort kram fra mig.
-
Æggene havde heldigvis kun ligget der i 5 dage, så det var da begrænset, hvormeget tid, der går til spilde. Og Berit, selvfølgelig får du dine æg på onsdag, jeg kan bare ruge på silker i stedet, og desuden er araucanerne så produktive, at der nok bliver æg til os begge.
-
Æv for dig Lone. Nu håber jeg bare for dig at maskinen ikke har taget skade. Surt show sådan at finde det hele i en pærevælling. Det er utroligt så hurtigt ens indre billede kan ændre sig. Fra små dunbolde til ubrugelig æggekage.
Godt du hurtigt kan komme i gang igen :)
-
Ja, man kunne næsten gætte udfaldet undervejs i dit indlæg.
Men det var da trist. Jeg håber da heller ikke at din maskine har taget skade. Det ville da være det værste.
Åd hunden så en æggekage lavet af hele 40 æg?
Godt at jeg ikke skulle sove i samme rum som den, den efterfølgende nat <R
Danny
-
Ja det var da ærgerligt og man bliver jo ihvertfald sat en 3 ugers tid tilbage + de dage det tager at samle æggene i, og tiden den går bare og lige pludseligt er det for sent at lave kyllinger.
I hvertfald hvis man har de helt store racer.
-
Nej hvor er det ærgerligt.
Øv, øv og mega-øv. :'(
-
Tak Lone det er super sødt af dig, og selvfølelig vil jeg mægtig gerne hente de æg, jeg glæder mig også til at få dem i maskinen, Vi ses :D
-
Øv øv øv, for dig og æggene! Og stakkels hund! Den må da have fået et gevaldigt chok, da hele miseren ragede på gulvet. Er den ok???
-
Altså, både hund og rugemaskine overlevede, i bedste velgående. Og hunden havde ikke forædt sig, den havde faktisk stadig sin skål med et råt æg fra morgenmaden stående, urørt. Det eneste, der tog varig skade, var æggene, og der kommer nye i deres sted, og jeg er nok blevet lidt klogere.. ::)