Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne M. efter 27 Marts , 2009, 09:23

Titel: En god dag...
Indlæg af: Marianne M. efter 27 Marts , 2009, 09:23
Det bliver en god dag:
Jeg har fundet en hel rulle ubrugt havehegn oppe på loftet, hvor der også ligger mange fiiine brædder (ser for mig et nyt lille hønsehus som supplement). Så nu kan jeg hegne hele min frugthave ind til hønsene - ca. 350 m3.
Der ligger sørme også noget bølgeplast, som jeg kan bruge til at overdække en mindre del af den eksisterende hønsegård med.
Min ene blomsterkyllinger (som jeg tror er en hane), ser ud til at få top - det bliver spændende at se!
Jeg har nuslet lidt ekstra om min lille silkekylling, for jeg vil gerne have den skal blive rigtigt tam, og i morges da jeg sad med den, faldt den i søvn på min mave med min hånd halvt hen over den. Hvor sødt... jeg sad lige så stille (og fik vist også lige en lille fredfyldt lur) indtil den vågnede en halv time senere. Så hyggeligt...
Men den kan jo ikke være alene silke (også et argument for at smugle endnu en høne ind på matriklen!!)...er der ikke nogle der har en silkekylling jeg kan købe (såvidt muligt høne), så de er 2? Farven er underordnet, men den må gerne være i stor, da jeg ikke har dværghøns. Og - helst ikke for langt væk, jeg bor på sydfyn.
God fredag og weekend til alle!
Titel: Sv: En god dag...
Indlæg af: Stinne efter 27 Marts , 2009, 09:39
Kære Marianne.
Sikke en dejlig fortælling fra det virkelige liv. Nu går jeg på arbejde med en glad fornemmelse i maven - med tanke på hvor meget vi skal glæde os over de "små" ting (og kyllinger ;)) i vores hverdag.

Jeg har pt. 5 kyllinger på ca 8 uger, så de bliver nok lidt for store til din lille silkebaby. Jeg har også 6 æg i "ovnen" - altså under skruk. De er -1 uge på mandag. Hvis det bliver en succesfuld udrugning og du kommer forbi Midtjylland er en af kyllingerne din.

God fradag til dig og alle andre. ;D
Titel: Sv: En god dag...
Indlæg af: Marianne M. efter 27 Marts , 2009, 09:54
Hej Stinne, og tak for de søde ord om min fortælling (ja, man skal huske at glæde sig over de nære ting og at leve i nuet!!).
Og mange tak for tilbud om kylling - jeg ved ikke lige hvornår vejen falder forbi næste gang, men jeg skal nok huske dig, hvis ikke jeg finder nogen nærmere  :D
God arbejdslyst!
Titel: Sv: En god dag...
Indlæg af: Berit efter 27 Marts , 2009, 11:09
@ Stinne jeg tror da at æggene kom under den 16/3 så på mandag er de 14 dage, har du lyst dem, jeg vil da gerne høre hvordan de er befrugtet.  ;)

@ Marianne hvor en sød historie, en skam at jeg bor så langt væk for jeg har da en lille hvid silkekylling  :D
Titel: Sv: En god dag...
Indlæg af: Stinne efter 27 Marts , 2009, 22:59
Ja, menlig Berit. De er -1 uge (minus 1 uge) på mandag. :D

Nej jeg har ikke lyst dem. Jeg tør slet ikke pille ved dem. Jeg er helt pernittengryn og skrukken får det lige som hun vil have det. Foder serveret, løbeture når hun vil og ikke ikke for meget forstyrren fra kyllingerne, der er kommet i møgunge-alderen. ;) Men nej, hvor er de dejlige.
Jeg venter og ser hvad de sker om 10 dage. Det er SÅ spændende, men har snakket med børnene om, at det ikke er sikkert at der kommer kyllinger ud af dem alle sammen.