Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: pialouisa efter 07 Marts , 2014, 07:44

Titel: Vand til høns
Indlæg af: pialouisa efter 07 Marts , 2014, 07:44
Hej alle,
jeg har pt en drikkeautomat til mine høns - pt har jeg kun 3, men på mandag henter jeg 4 mere, og så skal jeg bruge mere vand i hønsegården. Kan de mon finde ud af at hoppe op på kanten af en spand og så drikke af den?
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 07 Marts , 2014, 07:58
Kun hvis du vil risikere at de falder ned i spanden og drukner....
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Anders Christensen efter 07 Marts , 2014, 12:32
Kun hvis du vil risikere at de falder ned i spanden og drukner....

Det Henriette siger er : Nej, du skal have en vandingsdims derude også, men med det sagt, så er høns ikke sarte med deres vand, så selv en stor underskål vil kunne fungere, hønsene drikker ihvertfald de potter og ting der står i haven når de render rundt der, ligesom vandpytter også giver en slurk vand fra tid til anden. De har tydeligvis ikke forstået at man ikke må give høns regnvand at drikke..  ;)
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: GokkeLotte efter 07 Marts , 2014, 12:47
 :) Mine foretrækker helt klart regnvand i diverse, endnu tomme enheder i haven- min mand undrede sig over, at jeg sagde nej tak til damopfyldning fra havepumpen. Vores dug har nu lækager efter 10 år, så vandstanden er lav, men der er meget okker i det fra boringen- det tror jeg ikke er godt!?
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 07 Marts , 2014, 13:36
Vi har egen boring, og indtil for et år siden var der sindssygt meget okker i vores vand, så alt var orange. (toilet, brusekabine og drikkevand....) Det overlevede både mennesker og dyr helt fint. Vi har nu fået installeret okkerfilter, så nu har vi "normalt" vand. Men vi skulle da lige vænne os til hvor kedeligt vores vand pludselig smagte. Til gengæld ville vores gæster lige pludselig gerne drikke vores vand....
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 07 Marts , 2014, 14:21
Tag ned i den lokale genbrugsbutik og køb en gammel gryde. Sådan en bruger jeg til mine høns, og det virker fint (med mindre du får kyllinger, så må du købe en rigtig vandautomat).

Jeg har også denne vandautomat, men synes gryden er nemmere at fylde op og rengøre.

http://www.nordicagro.com/fjerkrae-103/vandautomater-183/vandautomat-til-fjerkrae-9-0-liter-783.html
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: pialouisa efter 07 Marts , 2014, 16:11
Tak for svar - havde slet ikke tænkt, at de ville kunne drukne i en spand..  ???
Jeg må sætte en gryde ud til dem og se, om det holder..
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 07 Marts , 2014, 16:45
Hov undskyld hvis jeg lød skrap. Det var ikke meningen. Min mor havde en dværghøne der druknede i en opvaskebalje! Så man skal altså lige tænke sig om med hvordan man serverer for de kære kræ. Måske lægge en trædesten ned i en stor gryde, hvis det er små høns man har. Jeg har også læst om en herinde, hvis høne "druknede" i en tønde korn. De er sgu´ ikke altid for skarpe vores kære høns.
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: palleti efter 07 Marts , 2014, 17:10
Vores høns drikker vand af alle naturlige opsamlingssteder i haven. Bl.a. en 90 liter balje som er "lokaldepot" for regnvand fra vores 1000 l beholder. Der får selv de små utrolig lange halse og kan lige nå over kanten. Når sådan en balje i stedet ligger med bunden i vejret, er der en fin kant som også samler regnvand, den er de også glade for. Men det er 1½ liters sodavandsflaske på højkant i en lille dispenser som er deres favorit. Den samler de sig om, som teenagere ved colaaftapningen hos McDonald's  ;D
Titel: Sv: Vand til høns
Indlæg af: Hønsefreak efter 07 Marts , 2014, 18:26
Ved brug af spande og gryder bliver vandet lettere beskidt, nogle høns er nogle små svin med deres vand at de står oppe i det med beskidte fødder, så har de lige skrabet i noget afføring er det en bakteriebombe uden lige hvis de står i vandet.. Jeg bruger vandspande af blik, dem der fyldes i toppen og ligges ned, smarte og nemme at holde rene..