Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Anja Jensen efter 01 Marts , 2014, 17:36
-
Min ene sorte høne på godt og vel 1 år var frisk i forgårs i hønsegården.
Igår lå hun på gulvet i hønsehuset, hvor jeg kunne komme til hende. Hun plejer at være sky.
Jeg lod hende være, da jeg før har oplevet, at de kan blive helt apatiske, når de ligger i reden for at lægge æg.
Men idag lå hun så stadig (eller igen?) på gulvet :-\
Jeg tog hende op, og hun gjorde ikke nogen særlig modstand. Hun havde benene trukket op under sig.
Hun virker ikke tynd, men det ser ud til, at der er lidt tynd afføring på halefjerene.
Jeg lagde hende i halmen, hvor hun lagde sig med vingerne ud til siden, for så at samle dem om sig igen.
Jeg er jo ikke særligt hønsegarvet, så jeg er virkelig i tvivl, om hun er syg? Eller skruk? Eller hvad?
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Hvis hun er syg, skal der jo gøres noget; hun skal ikke lide. Men hvordan hulan afgør jeg det?
-
Hvis hønen er skruk, og du jager hende op eller sætter den et andet sted, så vil den sikkert gå rundt med strittende kropsfjer og du hører ikke den sædvanlige lyd.
En skruk der går rundt har gerne hurtige bevægelser og har travlt, hvorimod hvis hønen er syg så vil den stå og hænge og gå stille omkring.
Når du har set en skruk nogle få gange, vil du bestemt ikke tage fejl mere ;)
-
Jeg synes ikke, hun siger noget... :-\
Øvv, håber ikke hun er syg...
Måske skal jeg isolere hende i en kasse med halm imorgen, hvis hun stadig ligger?
Jeg har engang læst om hønselammelse. Og synes jo, det er underligt, hun er så rolig!
Ved du, hvordan man ser sådan noget lammelse?
-
Jeg tror hun er syg - hvis hun ligger på et bart gulv nu, så synes jeg, du skal gå ud og flytte hende til en foret kasse.
En alvorlig syg høne er næsten altid nærmest apatisk rolig, så pga hendes 'ro' behøver du ikke tænke på hønselammelse.
En skrukhøne har, som Rudy skriver, hurtige bevægelser, hvis man flytter den væk fra sin rede og kan godt minde lidt om èn som har en skrue løs ::)
-
Tusind tak for jeres svar.
For #&//("#¤ da, hvor jeg hader, når mine dyr er syge :'(
Der er vel ikke andet at gøre end at stille mad og vand tilgængeligt for hende i kassen og så se an, hvordan det går??
-
Nææh - når der ikke rigtig er specifikke symptomer, så er det svært at gøre noget - har jeg en syg høne kommer den dog næsten altid under en varmelampe i en højde, så hønen ikke bliver kogt - varme er for det meste en god ting til syge fugle.
Du skulle gerne kunne få noget vand i hende i morgen tidlig, hvis der stadig er håb for hende - gerne med druesukker til at give lidt energi
*k *k
-
Jeg tager hende ind i gangen i en kasse i nat. Der er lidt lunere. Og så kan de andre da ikke genere hende.
Jeg skal bare lige hjem fra arbejde først..
Og så må jeg prøve med sukkervand.
Stakkels lille pige :'(
-
Jeg tror desværre også hun er syg.
Forstyrrer man en skruk, vil hun puste sig lidt op og komme med lyde, og altså ikke virke apatisk.
En relativ sikker test for at tjekke om en liggende høne er skruk, er at føre en hånd blidt ned over nakken og videre ned over ryggen. Er hønen skruk vil hun typisk puste sig lidt op, sige lyde og evt løfte sig halvt op på benene. Men hun vil forblive på 'reden'.
-
Hvordan går det i dag, Anja? *k
-
Jeg gjorde hende ren forneden igår, da jeg kom hjem. Heldigvis så huden hel ud i rumpen og ikke noget synligt utøj.
Så blev hun lagt i en kasse på et gammelt vattæppe med et håndklæde som tag. Jeg stillede vand ned til hende.
Idag ligger hun stadig, men hun har fået lidt temperament tilbage, for hun er noget opmærksom på, hvis hun får besøg i gangen.
Og jeg kunne se, at hun har drukket vand!
Jeg har givet hende en smule korn og sukkervand idag.
Håber det bedste!!!
-
Så fik min høne fred.
Hun var ellers i bedring, men pludselig kæmpede hun voldsomt for at trække vejret.
Og så måtte jeg for første gang prøve at aflive en høne :'(
Pyha da, men jeg har jo læst herinde, at det gøres med et ordentligt gok i nødden og herefter hovedet af. Så det gjorde jeg.
Nu har hun fred <3
-
En skam med hønen, men godt du tog konsekvensen og fik hende aflivet hurtigt. Selv om det har været hårdt, så kan du godt være stolt af dig selv.
-
Tusind tak for det O:-)
Det var en svær, men hurtig, beslutning!
Jeg har jo kun fire (nu tre) høns. Så er lidt knyttet til dem...
-
Det var synd for hønen og dig - men rigtig flot, at du kunne give hende fred uden at tøve. De bedrøvelige ting hører desværre med, når man har dyr.
-
Tusind tak.
Ja, det er det tunge ansvar, man må tage på sig, selvom man helst var fri!
Jeg takker igen for støtte og vejledning hele vejen igennem.
Det har været guld værd for både mig og hønen, selvom det ikke fik en lykkelig slutning..
-
Uha sikke en historie, hvor er det synd for dig og din høne!
Jeg synes det er virkelig flot at du kunne selv, da jeg havde en syg høne (hun havde skudt underlivet ud), så havde jeg ikke nosserne til at gøre det selv - så min far gjorde det. Jeg bilder mig ind at jeg selv kan næste gang - men er ikke sikker. Synes det er godt klaret at du tog beslutningen og klarede det selv, man skylder sine dyr at de ikke skal lide, selvom det kan være svært at gøre.
-
Jeg ved ikke, om jeg kunne aflive (slagte) en rask høne. Men den syge høne kunne jeg...
Det blev bare for meget, at hun skulle have det så elendigt. At se hende gispe efter vejret knuste mit hjerte. Så jeg blev pludselig meget tough.
Men ja, en uhyggelig omgang :'(
De andre tre piger er mærket af, at hun er væk. Det havde jeg ikke troet! Men der har simpelthen ingen æg været, siden hun blev syg.
De er ikke flokdyr for ingenting...
-
Høns kan skam sagtens savne.
I min flok er man også mærket, når èn går bort, men det er helt galt med min førerhøne. Hun leder hele matriklen igennem og kalder og kalder. Når hun så ikke kan finde veninden udenfor, så nærmest vælter hun havedøren for at komme ind i huset og endevende alt, hvilket betyder at man også skal op i bogreoler og under og bag alle møbler - det tager hver gang et par dage, inden der er ro på hende igen.
For tre år siden var jeg ved at miste min faverolles pga sorg over bedste venindens død. Hun stoppede med at spise, ville ikke ud af huset om morgenen og den ellers altid snakkende høne blev med et helt tavs. I en uge måtte jeg tage den sørgende høne ind hver morgen, så hun kunne blive lokket til at spise. Langsomt begyndte hun så igen at vende tilbage til livet med resten af flokken, som hun altid har været et vellidt medlem af - og nej...min faverolles var ikke selv fysisk syg.
-
Det er ret fascinerende, at de reagerer sådan. Og sørgeligt.
Især med tanke på hvordan verdens høns bliver behandlet; som ting.
Men som jeg plejer at sige: En høne har også et lille hjerte, der banker.
Og nu kan jeg da mærke det på min egen lille flok.
Min røde førerhøne stillede sig også op for mig igår ude i hønsegården - helt stiv med vingerne ud fra kroppen.
Først tænkte jeg, åh nej er hun nu også syg?
Men nej, jeg tror, hendes anderledes adfærd var en eller anden markering overfor mig, fordi jeg havde taget den sorte søster :-[
Idag var hun heldigvis normal overfor mig igen.
Jeg tror, vi skal have indsluset et par nye tøser i hønsegården snart, så flokken får noget nyt at gå op i.