Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: hellebissen efter 19 Februar , 2014, 10:50
-
Hej. Har sidste sommer købt nogle store kyllinger, der burde have startet æglægning. Det er lys sussex, 6stykker og en hane. Er der noget jeg kan gøre for at stimulere dem til æglægningen, eller må de ryge i suppegryden? Hilsen Helle
-
Hvor gamle er de, hvad fodrer du dem med, har de lys????
-
Hej.
Hønsene er klækket i april måned sidste år. De får hvede med æglægningsfoder, samt rester af grøntsager mv. fra husholdningen. Derudover har de altid strandskaller. De har ikke kunstigt lys, men de røde æglægningshøns de går sammen med, er begyndt at lægge æg for længe siden.
Mvh Helle
-
Hybrider er lavet til at starte æglægning tidligt, så dem kan du ikke rigtigt sammenligne med. Racehøns er lidt mere krævende. Store tunge racer som sussex starter generelt lidt senere end lette racer. Da dine høns var ved at være parate var det midt i den allermørkeste og koldeste tid på året, og så venter de gerne til foråret. De burde meget snart komme i gang. Dagene er nu blevet længere og det er blevet mærkbart varmere. Prøv at kigge efter om de ikke er ved at blive pænt røde i kammen og hoveddelene. Det er tegn på at de snart starter æglægning.
-
Hvis de går sammen kan man ikke se hvilke æg som er lagt af hvem, for både Sussex og de røde hybrider lægger vel brunlige æg eller?.
-
Lige som Henriette - så synes jeg bestemt også du skal give dem en chance og have lidt tålmodighed. Jeg har også et par racer, som er lang tid om at starte op på æglægningen efter den mørke vinter - æggene skal nok komme /o
-
Hej. Ja, du må bestemt ikke tabe modet. Jeg fik 2 Brahma høns ca. på alder med dine i august og måtte også vente en rum tid, før jeg fik æg. Den 10. februar i år fik jeg mit første æg, og har nu fået i alt 6 æg. Dine høns fejler ikke noget, de skal bare være klar.