Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Mutti-Dutti efter 27 Januar , 2014, 11:40
-
Den ene af mine 3 Isaér kan tilsyneladende ikke lide sne, og har derfor nu siddet på sin pind ude i hønsegården i 1 times tid uden at bevæge sig ud af stedet.
Hun sidder og løfter et ben nu og da, og vender sig også af og til, men hun går ikke ned derfra. De andre står inde i deres shelter, imens hun står derude helt alene.
Jeg var uden lige før for at hente æg, jeg gik en tur ind i hønsegården og ud kom de andre for at se hvad der skete, men men men Maja bliver pænt stående på sin pind og da jeg skubber hende ned, går der 2 sek. så er hun oppe på pinden igen. Jeg smed lidt af deres fodder ud så de har lidt at lave, og hvem står på sin pind med rumpen i vejret og prøver at samle foder op... ja det gør Maja da, for hun skal IKKE ned i det der grimme hvide stads der er i hønsegården.
Jeg er lidt spændt på jeg skal ned og bære hende i seng i eftermiddag, eller hun på et tidspunkt overgiver sig og går ned i sneen <P
-
Samme historie her - da jeg åbnede i morges stormede de 2 (som altid kommer først ud af lemmen) ud, mens de andre damer i døren straks huggede bremsen i.. Hanen-Hitchcock stod og skræppede og skubbede på så 3 modvillige fruentimmere blev mast udenfor, bag ham stod endnu et par damer og masede - så HAN også endte med, trods stor modstand, at blive skubbet ud i det fæle hvide.. *hahaha* Så stod han der og trippede.. Da jeg kiggede i hønsegården var de gået ind igen.. Ikke noget for dem med hvide fødder ;D ;D ;D ;D
-
Høns tror de er flyttet når det sner,,, og de skal bestemt ikke ud i noget nyt uden videre, det er lidt ligesom når man får nye høns der heller ikke kender omgivelserne...
De skal se det an, som de ser et nyt hjem an,, så bær over med dem...
Prøv at smide noget halm foran døren, så kan det være de træder ud i det,, smid evt noget korn de kan rode efter..
-
Samme historie her, så tak Ina for en god fornuftig forklaring på "problemet".
-
Min hanefar ligger fint og putter i redekassen. Han skal ihvertfald ikke nyde noget af det der underlige hvide noget :D
-
Min yngste høne fløj ud af døren, da jeg åbnede i morges- og landede en meter ude i 10 cm sne- sad der i sneen betuttet og lammet- men fandt så hurtigt tilbage i det trygge hus. De andre skulle heller ikke nyde noget, nøjedes med at kigge ud på den forunderlige hvide verden.
-
Jeg prøvede faktisk at lokke Maja med foder, men det endte bare med at hun stod på sin træstamme med rumpen i vejret for at nå, men kunne ikke.
Efter 3 timer forbarmede jeg mig over hende og hun blev båret ind til de andre i sheltret og der stod hun så resten af den dag.
De andre kan godt gå ud i sne, men ikke hende.....