Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Rixen efter 20 Marts , 2009, 17:58

Titel: salmonella i æg
Indlæg af: Rixen efter 20 Marts , 2009, 17:58
Var ved købmanden for at købe pasturiserede æggeblommer..skal holde fødselsdag for knægten i morgen aften, han har bestilt frugtsalat..der skal så laves råcreme..men jeg er godt nok en kylling, for jeg tør altså ikke bruge mine egne æg til det, tænk nu hvis hele forsamlingen blev syge af min råcreme..nå men købmanden havde ingen, så var det jeg tænkte på at spørge jer, om i bruger jeres egne æg til is, råcreme osv.jeg tror da helt bestemt mine æg er salmonella fri..men alligevel..hilsen Rikke
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Finn Jensen efter 20 Marts , 2009, 18:30
Eller se her

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,74.0.html

Men det er jo på eget ansvar
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 20 Marts , 2009, 19:02
Jeg bruger vores egne æg når vi kun er os selv og min nærmeste (mor og bror). Kommer der andre til 'ægs', så køber jeg past. æg.

Selvom vi aldrig bliver syge, så ved jeg jo ikke om der er salmonella i. Og jeg vil ikke have andres sygdom på samvittigheden hvis jeg kan undgå.
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Patricia efter 20 Marts , 2009, 19:07
Jeg gør ligesom Susanne.
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Marts , 2009, 19:09
Det var ret interessant, at læse om hvordan man pasteuriserer æg, for jeg har godt nok tit undret mig over, hvordan det kunne lade sig gøre at opvarme æg, og de så stadig var flydende  ???
Igen lærte jeg nyt :D
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 20 Marts , 2009, 21:49
GEM LIDT AF RÅCREMEN TIL MIG... Lidt syltede pære med råcrem, uha, det er dælme GUF  ;D
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 Marts , 2009, 22:03
Jeg har lavet is af egne æg og også til gæster og 7-9-13 så er der aldrig sket noget.
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Katrine efter 20 Marts , 2009, 23:40
Her er jeg som laboratorieteknikker nød til at blande mig lidt.
Jeg har selv som barn fået mange rå æg, men jeg tror ikke helt man var klar over hvilken risici det kan være. Det virker så uskyldigt med tilbage til små hønsehold, som jo i sig selv har en begrænsende effekt på smittespredningen, men en fugl kunne jo være fløjet forbi og lagt en klat….
Så selv om jeg bestemt tror, at mine høns er sunde som dagen er lang, kan de jo godt være raske smittebærer. Jeg kunne aldrig finde på at lave noget ud af mine egne rå æg.
Bakterier kan tåle at blive frosset ned til -80°C, så nedfrysning har ingen effekt på salmonella. Jeg har set den i mikroskop og mener det er en sød lille stavbakterie der pibler rundt. Normalt er det skallen der er inficeret, og når ægget slås ud kan det så inficere indholdet. En hurtig skoldning af ægget inden brug vil derfor nedsætte risikoen.   
For en del år side var der en sag om en kiksekage med flere dødsfald, som var fremstillet fra havehønseæg. I min hønsebog Den store Hønsebog af Jørgen Liljensøe står der, at forfatteren ikke kender til nogle tilfælde med dødelig udgang, men det er jeg dybt uenig i og mener bestemt jeg har hørt om flere tilfælde (jeg er ellers glad for bogen).
Jeg er glad for at man kun spiser de rå æg selv, men jeg turde ikke. ….

http://gl.foedevarestyrelsen.dk/media/db/pm_detalje.asp?nr=340
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: Rixen efter 21 Marts , 2009, 10:59
Nej, jeg tør ikke ta chancen med mine æg..Jeg sælger lidt æg til naboen, når vi er derovre i en eller anden anledning, bliver der tit serveret sorbet el. råcreme og jeg ved at det er mine æg som er blevet brugt til dette formål..det er lige før jeg ikke kan spise noget af bare nervøsitet over om der skulle være salmonella i det der bliver serveret..men synes det vil se mærkeligt ud, hvis jeg er den eneste som ikke tør spise, mens de andre gæster synes jo det smager vældigt godt...men det kan på en måde jo ikke være mit problem, når det ikke er mig der har lavet det..men det er jo æg fra mine høns..
Titel: Sv: salmonella i æg
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 21 Marts , 2009, 11:23
Når det bare er os selv, bruger jeg de rå æg fra vores egne høns. I starten vi havde høns, skulle jeg også overvinde min angst for salmonella, men har tit tænkt på alle de gange jeg som barn spiste røræg med alm. min mor købte i forretninger  :P og jeg overlevede da dette.

Jeg vil så sige, at skal vi have gæster, så vil jeg ikke servere de rå æg, jeg vil ikke have deres sygdom på samvittigheden.

Man kan jo så også gøre det, at man laver stikprøvekontrol på sine æg 1 gang om året, for at se om de er salmonellafri. Så kan det jo være de glider bedre ned  ;D