Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: lollipop efter 20 Marts , 2009, 11:02
-
Jeg er ved at have gjort indflytningsklar til min kommende hønseflok.
Jeg har i forvejen 3 x dansk/svensk gårdhund - altså hunde med en hvis jagt-drift.
Den gamle på 12 har en del høns på samvittigheden, men er så gammel nu, så der skal en del til at vække hende.
De 2 andre på 4 og 5 år har aldig set en høne...
Hvordan har i lært jeres hunde at høns ikke er aftensmad? Vil så gerne kunne lukke hønsene ud, men tør nok ikke med mine blodtørstige hunde.
-
Da Jeg boede i Rødovre og min hund var hvalp (Labrador) lærte jeg den at der var noget der hed mit og det skulle den ikke røre det virkede og jeg har gået mange ture nede ved damhussøen og skubbet ænder i vandet mens hunden sad og så på og det er ikke fordi den ikke kan lide fugle den har da snuppet sig en solsort en gang imellem.
Idag er den næsten 9 år men jeg tør godt lade den ligge i hønsegården og den vil ikke røre en fugl.
Så du skal "bare" læer dem hvad der er dit og hvad der er deres.
Jeg havde også en schæfer for mange år siden også mens jeg boede i Rødovre den har heller aldrig taget en and/høns
Der er ingen tvivl om at begge hundene ville jage både ænder og høns hvis de fik lov.
-
Min dansk/svenske gårdhund er slet ikke interesseret i hønsene, de følger til gengæld efter hende ude i haven ??? måske skyldes det hanemangel?
Til gengæld vil jeg gerne have tips om, hvordan jeg stopper min unge hankat i at jagte hønsene. Han ignorerer aldeles mit: Det er MORS! Så i øjeblikket er hønsene i deres hønsegård, så han ikke får nakket en, (som en skrev her i en anden tråd) nu hvor han er udenfor. Det er helt nyt, begge katte har været inde hele vinteren.
-
Min schæffer som normalt jager krager og andre fugle samt små dyr. Har lært at hønsene er mine. Jeg sagde bare til ham at det er mors. jeg undrer mig stadig over at han ikke gør dem noget ! :o :)
-
Ja, Lise,det kan også blive et problem her nærmeste fremtid, for min lille blå dreng er begyndt at komme på "ledsaget udgang", og der er ingen tvivl om, at han synes at hønseflokken er UALMINDELIG spændende! Se, nu har jeg jo (forhåbentlig) to skrukker med kyllinger om knap to uger. Og skrukker kan det der med at belære andre dyr om at hønseflokken (kylingerne) er off-limit. Indtil videre lystrer Safir nu også et bestemt NEJ, men jeg kan nemt forestille mig at "roden" kunne overhøre et NEJ, hvis der er noget særlig sjovt indenfor rækkevidde, haner virkelig v ed at blive teenager :o
-
jeg har 3 hunde og 6 katte, Hundene er en Schæfer, 1 ds gårdhund og en lille blanding, de har alle lært at hønsene er mine ved at jeg har sagt/råbt NEJ hvis de fik lumske ideer, nu er de nu søde mine hunde og lever i fred og ro med heste, ko, grise, katte og altså høns, det eneste dyr de har problemer med er min datters iler, den kan de ikke vænne sig til.
kattene ved jeg ikke rigtigt hvordan de har lært at høns er nix pille. måske er det fordi det er store høns, min main coon kigger godt nok langt efter kyllinger men endnu har jeg ikke mistet nogen.
-
Vi har en blandnings hund (fox terrie og spidshund) der elsker at jagte alt der bevæger sig. Jeg havde ham i snor den første dag hønsene var ude, og efter et par timer var det ikke så spændene mere. Det hjalp også at hønsene ikke løb når hunden kom tæt på. Idag passer hunden på flokken, og har enda jagtet en løs hund væk der kom for tæt på. Dygtiiiig hund.... ;)
-
Vi har 4 hunde af forskellige racer og størrelser.
Vi ville også gerne have vores høns rendende frit omkring, men vi har måtte indse at med hunde på matriklen kommer det ikke til at lade sig gøre.
Min holdning er, at man kan gøre nok så meget for at opdrage en hund til at det er forbudt område at "lege" med hønsene, men de vil altid, og det gælder alle racer, og ikke kun jagthunde, have et instinkt i sig som siger "jag, dræb og æd".
Med alle de hunde jeg har haft, har de alle været mere elle mindre velopdragende, men jeg har ALDRIG stolet på en hund 100% og det kommer jeg aldrig til at gøre.
Nogle af medlemmerne her har dygtige hunde, som ikke gør hønsene noget, men husk det med deres instinkt.....
Hilsen fra en der har set deres instinkt både efter høns, ænder og kaniner og diverse andre fugle ::) ::)
-
Det er rigtigt det med deres instinkt, men det hedder altså ikke jagthunde fordi de jager men fordi de er fremavlet til jagtbrug og ikke til at angribe vildet.
Imeget gamle dage da jeg tog jagttegn hed det sig altid at når en jæger fik en ny hund og skulle have den med i skoven første gang tog han kun 2 patroner med og det var ikke til vildet, men til hunden hvis den angreb vildet.
Jeg har med egne øjne set en jagthund hvalp ca 1 år springe på ryggen af en anskudt hjort lægge den ned og holde den til ejeren kom og aflivede hjorten mange ikke jagthunde havde set det som et fødeemne og angrebet dyret.
-
Og dette hunden i dette tilfælde gør med en hjort er også det helt rigtige at gøre for en jagthund. Her bliver vores oplært i at holde dyrene fast hvis de er anskudt. De afliver det aldrig selv, men venter på vi kommer og gør det for dem.
Her har vi også en del hunde. Mine forældre avler på dem, så vi har mange (7 stk) og det er altså umuligt at lære alle disse hunde at høns ikke er legetøj. Det har lykkeds mig at lære en af dem vi har det nu.
På det tidspunkt hvor vi kun havde to hunde (kleiner münsterlendere) lærte vi dem at de ikke måtte tage dem ved at lukke hønsene ud, og når så de angreb dem fik de sprøjtet vand i hovedet eller et lille rap over snuden og skælt ud... Denne metode kostede ca 5 høns livet, men så ahvde de også lært det, og fra det tidspunkt har de ikke rørt hønsene.
Det hjælper også at aflive en høne og hænge i halsbåndet i et par dage.. Dette er selvfølgelig kun en løsning hvis man har en gammel der alligevel skal væk, eller en hanekylling i overskud :)
-
Det er rigtigt det med deres instinkt, men det hedder altså ikke jagthunde fordi de jager men fordi de er fremavlet til jagtbrug og ikke til at angribe vildet.
Grunden til at jeg nævnte jagthunde var, at lollipop sagde hendes hunde har et vist jagtinstinkt. Jeg ved godt at jagthunde trænes op i, at de ikke må skambide byttet, men vente på jægeren.
Men kigger man tilbage på hundens historie stammer den altså tilbage til ulven og indenfor dens verden er det "jag, dræb og æd" og dette ligger altså stadig i vores hunde om det så er en pekingeser eller en shæfer. Dog er det i vore dage nedtonet så meget hos vores hunde, både ved avl og opdragelse, at vi nogenlunde kan kontrollere deres instinkt, men fuldstændig kontrol får vi aldrig.
-
Hej,
Min hund, som har jagt meget langt ned i generne, har lært at kende forskel på høns (som er MORS!!) og fasaner. Hun får altid lov til at løbe efter en fasan (som ofte kommer i haven), men aldrig en høne. Hun er meget interesseret i hønsene, men ved også, at de hakker i snuden gennem hegnet. Lad evt. hunden prøve det!
Når hun går blandt hønsene går hun m-e-g-e-t langsomt og skuler til dem, men gør dem ikke noget :D
-
Hejsa
Jagthunde er altså ikke bare den slags der venter på jægeren eller som bringer bytte tilbage til jægeren. Terriers er f.eks. også jagthunde. Men de er selvstændigt jagende og designet til selv at klare både at finde og 'aflive' byttet. En DS-gårdhund er en pincher og dermed 'skåret over samme læst' som terriers. Det er hunde med pænt krafitge jagtinstinkter. Men det burde kunne lykkedes at have dem sammen med høns, hvis man kan lære dem at hønsejagt er totalt forbudt. Jeg ville starte med at sørge for at have et effektivt forbudsord, der virker hver gang (har jeg skrevet om i en anden tråd her på forum): "Træn 'JA/NEJ'-øvelsen med gode guffere (f.eks. pølsestykker). Sæt dig ned til hunden. Læg en guf på jorden. Sig 'JA' og lad hunden tage guffen. Gør dette nogle gange. Indfør nu 'NEJ'; læg guffen på jorden. Sig 'NEJ' og forhinder hunden på en blid måde i at tage guffen (f.eks. ved at holden den tilbage med en hånd på bringen). Når hunden slapper af og acceptere at den ikke må tage guffen så samler du guffen op og roser vovse og giver den en ANDEN guf en den der lå på jorden. Det er supervigtigt at hunden ikke bare får lov at tage den der ligger på jorden, da det så bare bliver et cirkusnummer, hvor hunden står på spring for at tage den 'forbudte' guf. Så bliver 'NEJ' ikke et forbudsord, men får betydningen 'lige nu må du ikke, men lige om lidt må du gerne' !!!!! Gentag 'NEJ'-delen til hunden ikke prøver at tage guffen mere når du siger 'NEJ'. Herfter begynder man at veksle mellem JA og NEJ. Det er vigtigt at det gøres roligt og uden paniske scener, hvor man krampagtigt holder fast i vovse, da dette giver den et helt forkert billed inde i hovedet. Dit JA skal være sagt i et lyst 'rosende' stemmeleje, mens NEJ skal være lidt mere bestemt. Man skal ikke at råbe NEJ; hunden har en god høresans. Men sig det bestemt og lidt 'mørkt' (hunde indbyrdes bruger knurren som 'NEJ').
De fleste hunde fanger det rigtig hurtigt på denne måde og man vil efter ganske få gentagelser opleve at hunden afventer om den nu må tage guffen eller ej = så har den forstået at NEJ betyder det må du ikke og JA betyder det må du gerne."
Næste skridt ville så være at forsøge at have hunden i snor og hønsene løse og så bruge 'NEJ' hver gang den så meget som kigger på en høne og så give den ros og guf når den istedet tager kontakt til dig. Og så lige så stille gå tættere og tættere på hønsene og til sidst uden snor.
Man vil være nødt til at træne det med hver enkelt hund for sig og indtil hundene kan ignorere hønsene helt skal man ikke lade hønsene gå frit. Og så skal man lige have i baghovedet at de er en flok og kan dermed få 'pisket en stemning op' og gøre noget de eller var opdraget til ikke at gøre..... Nogle hunde har så kraftigt jagtinstinkt at det 'overdøver' flokinstinktet (det der får vovse til at stoppe når 'mor' siger nej) sådanne hunde kommer ALDRIG til at færdes løs sammen med fritgående høns. Jeg har haft en hel del terriers gennem tiden og har altid kunnet lære dem at kunne være løse og stoppe med at jage på 'NEJ'. Den eneste undtagelse er min nu 11 år gamle tøs, der har et meget kraftigt jagtinstinkt. Normalt en superlydig hund, men altså når jagtinstinktet tændes så er der intet andet i hendes hoved end det og jeg kan lige så godt lade være med at kalde eller sige Nej. Hunden hører det simplethen bare ikke. Hun er en enormt effektive jæger, der har både ræv, mink, vildkatte og kaniner på listen over bytte og mine høns er selvfølgelig ikke løse sammen med hende. Meeeen jeg tror nu ikke at en DS har så voldsomt et jagtinstinkt. Så det burde kunne lade sig gøre at lære dem at færdes fredeligt sammen med hønsene.
mvh
Mette
-
Tak for et godt og meget brugbart svar Mette!
Jeg regner heller ikke med at høns og hunde skal gå i samme gård. jeg vil bare gerne lære dem ikke at fare hen til hønsegården og gø og skabe sig.
Og så har jeg et lille håb at hvis der skulle blive flugt fra hønsegården, så æder hundene dem ikke lige med det samme.