Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Niels Pedersen efter 12 Januar , 2014, 09:42
-
Hejsa.
måske et ofte stillede spørgsmål, men syntes ikke at jeg har kunne finde det gyldne svar.
Hvordan giver i vand til jeres fugle og hvad er jeres bedste erfaring mht at undgå 1:vandsvineri 2: tidsbesparelse?
Det afhænger naturligvis af størrelsen på fugleflokken, men lad os gå ud fra en stor flok.
Vores fugle får pt. deres vand indenfor og der er et enormt svineri med deres vand.
Vi har både høns, kalkuner, gæs og ænder og det er naturligvis svømmefuglene som sviner mest, men overraskende nok også vores isa brown.
Lige nu giver vi vand indendørs morgen og aften (både i spand og traditionel hønsevandtrug), men det ville være lækkert at skulle nøjes med at give vand bare en gang om dagen, eller måske hver anden dag.
jeg har set en model til indendørs brug, som virker god, da da den både kan indeholde meget vand, fyldes oppefra og så er den hævet på ben, så fuglene ikke kan skrabe bundmateriale op i den.
http://www.harald-nyborg.dk/images/600/8502.jpg
Vi er lige flyttet på en nedlagt gård og vores nye fuglebygning er ca 44 meter lang, så der er god mulighed for at udnytte regnvandet fra taget.
Jeg har gået og leget med ideen om at samle regnvand i en palletank med en flyder, så der er "automatisk" vandopfylning, men denne ide kan naturligvis kun bruges udenfor og om vinteren vil det fryse. Er det noget som nogle af jer har prøvet?
Der er naturligvis også muligheden for at bruge automatisk opfyldning via vores vandrør, hvilket jo vil spare en for en hel del arbejde, men frygter at vandrørene fryser og evt springer om vinteren.
Håber meget at i har nogle gode råd og ideer.
Vh. Maria og Niels
-
Køb nogle suttetude til at montere på spande eller flasker...
De er vandbesparende, sviner nærmest ikke og vandet holdes rent.
-
Nipler
-
Jeg bruger bl.a. store vandtårne til 10 liter og med bærehåndtag i top, samt nogle til at montere i spande eller tanke, som hedder MaxiCup Drikkekop
Vare nr.: 938 og kan købes hos America.
-
Vi er lige flyttet på en nedlagt gård og vores nye fuglebygning er ca 44 meter lang, så der er god mulighed for at udnytte regnvandet fra taget.
Jeg har gået og leget med ideen om at samle regnvand i en palletank med en flyder, så der er "automatisk" vandopfylning, men denne ide kan naturligvis kun bruges udenfor og om vinteren vil det fryse. Er det noget som nogle af jer har prøvet?
Ja - det er der nogle som har prøvet. Pas på med at bruge opsamlet regnvand fra taget til dyrene. Vi har set flere eksempler på, at uforklalig mistrivsel og død i hønseflokke, som er blevet vandet med opsamlingsvand. Sygdomme og død er så ophørt, når dyrene begyndte at få vandhanevand som drikkevand.
De vilde fugle skider lystigt på taget, og dette bliver så blandet med regnvandet, som fuglene efterfølgende skal drikke - desuden kan sådan en regnvandstønde blive en frygtelig bakteriebombe især i lunt vejr.
-
Jeg har lavet et fint system, som er meget arbedjsbesparende, billigt og let at holde rent.
Købte nogle tønder, borede nogle huller (vistnok 6 mm bor) ved bunden på siden af tønden. Så købte jeg noget akvarieslange og nogle små plasticvandkopper. Satte slangerne i tønden, tætnede med akvariesilicone og monterede kopperne i den anden ende.
Fordelen ved dette er, at vandet (som ved niplerne) holdes rent, men man kan desuden fordele vandet fra samme tønde ud i flere volierer, sålænge man bare hænger tønden lidt op.
Jeg købte de grønne, firkantede tønder med skruelåg og håndtag på 60 liter, men hvis man har nogle, som ikke kan hænges op, kan man bare sætte dem på noget.
For at gøre systemet mere mobilt, har jeg lavet nogle klodser af jernbanesvelle, hvor jeg har slået et kraftigt trådnet på, så kopperne kan monteres herpå. Dette bruger vi, når ænder og gæs om sommeren går i en større indhegning.
-
jernbane sveller er giftig milijøfraligt affald, såå få for din egen skyld lige de klodser væk fra dine dyr, derfor de heller ikk skal bruget til højbede hvis nogle fik den tanke.
tam fugle må pga fugleinfluenze hysteriet ikke vandes med overflade vand, derfor heller ikk tagvand, tagplader og maling fra disse, er ikke beregnet til omgang med fødevarer.
selv vander jeg om sommeren i en murebalje(med en stor lecablok i) i hønsegården(uden overdækning), den holder i flere dage og er let at se når den er ved at være tømt, og de kan ikke vælte den, da der er græs omkrin er der ingen svineri oppe i den. kyllinger vander jeg i harald nyborg modellen der er linket til i det øverste, men de vil hellere ha morgen dug fra græsset
-
Jeg bruger helt almindelige ti liters spande. Til hønsene står de bare på gulv. Jeg har kun store racer så de kan sagtens nå det. De får en ny spand hver dag. Til ænderne bliver spanden placeret i en gammel bildæk så kan de ikke svine så meget med dem. De har badevand i en balje ved siden af, så spanden er kun til at drikke af.
-
HøgsbergOlsen:
Kommer der nok vand ud af niplerne? Jeg har købt nogen, men har ikke fået dem sat op, for jeg synes ikke, at der kommer ret meget vand ud af dem, når jeg selv trykker på dem med fingeren. Nærmest ingenting.
Jeg ved godt, at dyrene ikke har noget imod at skulle arbejde lidt for 'føden', men der skal da gerne komme lidt gevinst ud af arbejdet. Gider dine høns at bruge niplerne?
-
HøgsbergOlsen:
Kommer der nok vand ud af niplerne? Jeg har købt nogen, men har ikke fået dem sat op, for jeg synes ikke, at der kommer ret meget vand ud af dem, når jeg selv trykker på dem med fingeren. Nærmest ingenting.
Jeg ved godt, at dyrene ikke har noget imod at skulle arbejde lidt for 'føden', men der skal da gerne komme lidt gevinst ud af arbejdet. Gider dine høns at bruge niplerne?
Ja, mine bruger dem flittigt... Og det synker da i spandene jeg har sat op, så der kommer da vand ud til dem :)
-
Hejsa og tak for alle jeres svar.
Mht. opsamlingsvand, så vi min ide faktisk at køre det igennem et UV filter, men hvis det stadig er imod reglerne (grundet fugleinfluenze), så vil vi naturligvis finde en anden løsning. Ideen med at udnytte tagets vand og gøre vores fuglehold mere "grønt", var bare meget tiltalende. :-)
Hej Lisaln.
Har du evt. billeder af dit system, da det lyder til en metode jeg måske ville springe ud i?
Hvad mener i om de vandtårne i haraldnyborg som jeg linkede til, er de pengene værd?
http://www.harald-nyborg.dk/p5447/30-ltr-drikketaarn-t-hoens-m-m
Det skal lige siges, vi har prøvet div spande, men fuglene skider i dem (især hønsene), så det er ikke en løsning vi gider. Om sommeren har svømmefuglene en nedgravet dam, så det er altså om vinteren vi har "vandproblemet".
Tak for alle jeres svar ind til videre.
-
Nej, jeg synes ikke HN's vandbeholder er pengene værd... De er lavet for billigt...
De drikkenipler jeg har vis billed af, kan monteres på stort set alt.
Jeg har monteret mine i nogle gamle malingsspande af 10 l med låg og så hænger de i en strik fra loftet...
De koster ca. 10 kr pr stk og er meget lette at montere...
-
Jeg har også i årevis syntes at høns svinende for meget i deres drikkevand.
Min løsning blev at man tager en brugt 10 L spand med låg. Den sætter man så vanderen oven på!
Jeg fortrækker http://www.america-thisted.dk/eshop/vis_produkt.asp?produktid=5531&side=maxivisning&start_tal=0&kategoriid=188 (http://www.america-thisted.dk/eshop/vis_produkt.asp?produktid=5531&side=maxivisning&start_tal=0&kategoriid=188)
Store høns har ikke problemer med at nå op i denne højde. :)
Den tomme spand kan i øvrigt tjene et dobbelt formål! : Musefælde-skjuler.
Bor et ca. 20-25 mm hul 15 mm over bunden af spanden. Sæt en "ladt" smæk-fælde til musen i spanden.
Nu kan hønsene ikke "gå i fælden" og mus er tilsyneladende tiltrukket af hullet i spanden. Jeg fanger i hvert fald flest mus i denne opstilling. ;D
-
Smart, John :)
-
Jeg har lige afprøvet to drikketårne, en i galvaniserede og en i plast og må sige at jeg er skuffede over begge produkter. Den galvaniserede havde en enormt dårlig lukkemekanisme i bunden (både stram og upraktisk), hvilket vil blive en irritation hver eneste gang den skal lukkes ved påfyldning. Desuden løb vandet over, selvom at mit gulv virker plant.
Den "billige" i plast, har en lidt bedre lukkemekaniske i bunden (en gummering som skubbes ned over hullet), men jeg frygter også her, at den vil løbe over, da det hele virker lidt vakkelvornts.
Jeg kan dog se, at begge typer forhandles både hos haraldnyborg og americana A/S, så det er åbenbart standarden.
http://www.america-thisted.dk/?cmslink=ja&kategoriid=188&forwardtarget=indre&vhmenu=1&hmenu=5
http://www.america-thisted.dk/?cmslink=ja&kategoriid=188&forwardtarget=indre&vhmenu=1&hmenu=5
Jeg tror måske også mere og mere på ideen med en tønde med nipler/ vandkopper, men her vil jeg også være nervøs for trykket i tønden, kontra niplerne/vandskålene. Der står jo på de fleste nipler at de kun kan bruges til 25cm vand.
Mht. drikkeniplerne, så er der vel også stor forskel på hvilke fugle der kan drikke af dem? Jeg skal jo gerne have noget som fungere både til ænder, gæs, høns og kalkuner.
Er der andre der har erfaring med de ophængte spande som "HøgsbergOlsen" nævner? jeg tænker lidt at der både en fordele og ulemper. Den må jo svine mindre og fryse mindre, når er hejst fra jorden. Tænker dog at jeg ikke spare meget tid ved at udskifte en type spand med en anden type spand og desuden er jeg i tvivl om svømmefuglene kan drikke af dem?? Der står godt nok at både kyllinger og voksne høns kan bruge den!!
http://www.america-thisted.dk/?cmslink=ja&kategoriid=188&forwardtarget=indre&vhmenu=1&hmenu=5
Jeg er altså ude efter en langvarig løsning som jeg kan være glad for mange år frem.
Del meget gerne jeres erfaring og billeder af jeres systemer.
-
Er der ikke andre som har erfaring med de drikke nipler, evt. billeder hvor man kan se dem monteret, så man kan se hvordan flyderen og den automatiske opfyldning virker?
-
Jeg kunne stadig godt tænke mig at høre fra jer som har erfaring med drikkenipler!?
Jeg har bestilt tre typer fra americana, impex, impex sidemode og lumbing vandkop og må indrømme at jeg syntes det virker noget billigt i materialet, selvom at det er det jeg er blevet anbefalet. Lumbing vandkoppen måtte vi helt opgive at samle, da vi var bange for at ødelægge gevindet, så dårligt passede det sammen.
Jeg kan jo se at der er en flyder på spanden, hvor man kan montere en vandslange, så det kunne være sjovt at se hvordan folk har koblet vand til deres spande. Hvis der skal automatisk vandfyldning på, så kræver det jo at ens tønde står højere end den ophængte drikkespand, da man jo ikke kan montere drikkeniplerne i bunden af tønden pga trykket.
Min ide er at placere en tønde "højt", og tilslutte flere spande til denne tønde, så jeg har automatisk opfyldning i spandene. Der er jo en flyder i spanden, så det burde virke.
Jeg kan se at nogle folk at sat drikkenipler på elektrikerrør, så de kan "vande" mange høns på en gang, men kan ikke lige se hvordan man så skal placere en flyder.
på forhånd tak.
Niels
Nå men mit egenlige efterspørgsel er altså, billeder af jeres drikkenippel setup og om i har erfaring mer lignede systemer til svømmeænder.
på forhånd tak.
-
jeg har forsøgt mig med en nippel til mine helt små kyllinger (grønlægger), og det virker sådan nogle lunde. den ene der er meget fremme i "skoene" har forstået systemet.
Med hensyn til spande om vinteren, havde jeg tænkte på om de ikke skulle være sorte, som i ved til trækker sort jo varmen fra lys, så mon ikke det gør at vandet holder sig længere frostfrit.
-
Jeg følger lige med her!
Synes, at ideen med drikkenipler er interessant. Især til helt små kyllinger, da vandet til dem skal stå helt plant med underlaget - ellers kan de ikke nå. Og resultatet er, at man skal skifte/rense flere gange dagligt!
Jeg tror, jeg vil prøve med et par nipler i en halvanden liters flaske - eller måske er det bedre med en kanin-drikkeflaske?
Jeg så på facebook, at en havde filmet, at hendes store høns drak af kaninflasken :) Mon små kyllinger kan lære det?
-
sådan ser min ud.
-
Jeg har monteret 4 nipler i en spand og hængt spanden så det passer med at hønsene skal strække halsen for at drikke... Men der er ingen af mine høns som har fattet ideen... Øv.
Det er smart nok at vandet kan holdes rent, men knapt så smart når hønsene ikke kan finde ud af at bruge dem.
Men investeringen er billig, så det er et forsøg værd syntes jeg.
-
jeg gjorde det at jeg "viste kyllingerne, hvor vandet er, og wup wup, så faldt 10 øre.
-
sådan ser min ud.
Smart :)
-
.....fandt lige den her instruktion på youtube:
http://m.youtube.com/watch?v=HML2RQ0gUCk
-
jeg har bare klippet min mindre for at den kan være i kyllinge kassen. så den kan være i forskeldige højder.
-
Så lykkedes det, de tog niplerne til sig. Lavede lige en flaskeøsning som set her til hønsehuset, det satte jeg op igår (tak til KenM for inspiration), og vupti så fandt de ud af det og har brugt den store spandt i gården hele dagen. Det er stadig kun i test, men det virker... næste skridt er en spand med låg, installere varmekabel og lave hul til en tragt når der skal fyldes på.
Men sådan her ser det altså ud.
Video.
http://www.youtube.com/watch?v=gFVoVYVyPwU
-
Det var da smart. Det må jeg prøve ;)
-
Jeg købte mine drikkenipler herfra: http://honseland.dk/index.php?id_product=1&controller=product
Og jeg har som både Ken og Jannick succes med dem, og som de nævner, så skal man vise dem vandet en gang før tiøren falder! Husk at lave et lille bitte hul på den anden side af flasken/låget af spanden så der kan komme luft ind så vandet kan flyde ud når man aktiverer niplen.
De er billige og nemme at sætte op og så skal man kun fylde op en gang om dagen og slipper for beskidt vand. Så hold dig endelig ikke tilbage, gevinsten er stor! ;)
-
Danser den spand ikke lige lovlig meget, Jannick? :D Min spand står op ad en væg, så bevæger den sig ikke så meget.
Men det er måske også bedre sådan, niplerne giver hønsene noget at beskæftige sig med, så har de også mindre tid til at hakke på hinanden.
-
Danser den spand ikke lige lovlig meget, Jannick? :D Min spand står op ad en væg, så bevæger den sig ikke så meget.
Men det er måske også bedre sådan, niplerne giver hønsene noget at beskæftige sig med, så har de også mindre tid til at hakke på hinanden.
@DoktorLarsen.
Absolut, det er også stabiliseret så det ikke rykker for meget på sig :-)
-
Man kan også købe en færdig spand, fiks og klar med ophæng og nipler http://rosenbud.dk/butik/hoensegaarden/drikkespand-med-nipler-til-fjerkrae/
-
Man kan også købe en færdig spand, fiks og klar med ophæng og nipler http://rosenbud.dk/butik/hoensegaarden/drikkespand-med-nipler-til-fjerkrae/
Jeg gentager lige mit svar fra en anden tråd du svarede det samme i:
Klap lige hesten - den fås til ca. det halve hos America-Thisted
Kr. 176,- stk - så hvorfor betale 329 kr/stk ?
http://america-thisted.dk/?cmslink=ja&ukategoriid=452&forwardtarget=indre&vhmenu=1&hmenu=5
Men .. Er du selv ikke ejeren af Rosenbud ?
Jeg forstår ikke helt hvorfor det netop er Rosenbud du anbefaler - og dit navn kunne tyde meget på, at du er ejeren af Rosenbud.
-
Men .. Er du selv ikke ejeren af Rosenbud ?
Jeg forstår ikke helt hvorfor det netop er Rosenbud du anbefaler - og dit navn kunne tyde meget på, at du er ejeren af Rosenbud.
Vibeke er ejer af Rosenbud, og Rosenbud er sponsor på Forum og må derfor gerne reklamere for sine produkter på siden. Helle/admin
-
Ok - men jeg synes det ville klæde Vibeke at skrive i signaturen, at hun er ejeren
At skrive et indlæg som om man er privat person, og reklamere for sit firma er i mine øjne useriøst
-
Det lyder som en god ide, vil da forsøge at oprette en signatur, men hvordan gør man ?
Så lykkedes det :-)
-
Det lyder som en god ide, vil da forsøge at oprette en signatur, men hvordan gør man ?
Så lykkedes det :-)
Dejligt at du vil stå ved hvem du er - men det ville også være skønt, hvis du bidrog med andet end reklamer, i dine indlæg 8)
-
Ærlighed varer nu en gang længst <E /o
-
Rosebud har flere varer som er interessante for hønsefolk, så det er et godt sted de har valgt at anbringe deres sponsorreklame.
I vores indlæg derimod, der må det være et krav at vi kan skelne mellem rådgivning og markedsføring!
Tilbage til tråden, vandpjaskeri, så holdt trådstarteren både ænder og gæs sammen med høns om vinteren. Dette er af flere grunde en dårlig ide. Høns skal have det tørt og andefugle trives i det våde.
Både med nipler og drypbakker kan man lave meget selv. Også i denne forbindelse kan jeg anbefale at man isolerer sit hønsehus (en af mine kæpheste :) )så det er frostfrit. Køber man en færdig løsning, så er det selvfølgelig lettest, og selvfølgelig også dyrere.
Hilsner
-
Og så skal høns og svømmefugle i øvrigt holdes adskilt pga smittefare - iflg lovgivningen
-
er drikkeniplerne noget værd når de kun kan tage 30 cm?
-
Jeg genopfylder mine to gange om ugen så jeg synes absolut at det er det værd! Det og så at vandet aldrig bliver det mindste beskidt.
Hvis du vil genopfylde sjældnere, f.eks. en gang hver eller hver anden uge, så er tricket at vælge en beholder der er større i bredden, da vandsøjletrykket så vil forblive max 30 cm.
Alternativt kan du få fat i en flydeventil og stikke en slange i. Så får du aldrig våde hænder. ;)
Ellers er det (næsten) kun fantasien der sætter grænsen da du i virkeligheden kan skrue dem i hvad som helst. I øvrigt har jeg set et par opsætninger hvor vandsøjletrykket er langt over 30 cm vand men snarere i omegnen af 60-80 cm.