Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Jannick Ringius efter 12 Januar , 2014, 04:00
-
Jeg har et problem og føler det næsten uoverkommeligt. Slagtning!
Som med æg, er der vel ikke noget bedre end "home made" når det gælder kød fra egne høns og ænder... Men jeg har bestemt et problem med at slagte. Ikke at jeg ikke vil, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at gøre det... Jeg har kikket på dem og de har kikket på mig. Uhhh.
Så hvordan gjorde I da I skulle slagte første gang? Hvordan overkom I det at få den første fra en hyggelig hønsegård og til ovnen eller panden?
Nogle folk kan bare det der med at distancere sig når det gælder det ar slagte, men jeg er bestemt ikke en af dem, og da slet ikke når jeg har brugt tid på at nusse og pusse om dem. Sådan føler jeg det i hvert fald ikke.
Haha... Mand eller mus, lige nu en lille mus som er ved at gøre sine tanker omkring slagtning til forår og sommer.
-
Kan sagtens følge dig i situationen :)
Jeg har nu aldrig selv haft problemer med, da jeg er vokset op med "at det gjorde man bare", men min mand havde det akkurat som dig, da det blev hans opgave.
Jeg gik på nettet og fandt billeder fra hønserier, transporter, slagterier ol.
Og så var det ligesom at det gik MEGET nemmere. Vi kan jo ikke komme udenom at vi som mennesker vil dyrene det bedste og masse producerede/slagtede har det ikke godt nok.
-
gør alt klar huggeblok og økse, om aftenen, lyk for hønsene, sov sødt næste morgen tænder du for varmen under gryden /gruekeddel, drikker kaffe og spiser morgenmad, så henter du den udvalgte, tager den på armen, går om til blokken og øksen, ligger dens bryst på blokken mens du holder den i begge ben, med en finger imellem, så tager du dig sammen, slår hjernen fra, gør det du skal (svinger øksen), nu basker dyeret, så det er vigtigt at du holder fast, i ben og vinger, fast greb, så den ikk kan baske og spraldre, så strindter den ikk så meget blod.
vandet 65 grader, brug evt stegethermometer, dyp godt et par gange , til sving fjerne lige er løse, og resten er så lige ud af landevejen.
god fornøjelse
-
gør alt klar huggeblok og økse, om aftenen, lyk for hønsene, sov sødt næste morgen tænder du for varmen under gryden /gruekeddel, drikker kaffe og spiser morgenmad, så henter du den udvalgte, tager den på armen, går om til blokken og øksen, ligger dens bryst på blokken mens du holder den i begge ben, med en finger imellem, så tager du dig sammen, slår hjernen fra, gør det du skal (svinger øksen), nu basker dyeret, så det er vigtigt at du holder fast, i ben og vinger, fast greb, så den ikk kan baske og spraldre, så strindter den ikk så meget blod.
vandet 65 grader, brug evt stegethermometer, dyp godt et par gange , til sving fjerne lige er løse, og resten er så lige ud af landevejen.
god fornøjelse
/o
-
Hvis du aldrig har prøvet det er mit bedste råd at alliere dig med nogen og lave en " hyggedag " ud af det :P
læs alt hvad du kan om det på nettet og forbered alt det praktiske, :D men overvindelsen til at gøre det første gang
er meget nemmere hvis man er et par stykker der mentalt hjælper hinanden :D
Da vi for nogle år siden selv skulle starte med slagtning ( vi lagde ud med 8 gæs jeg havde drukket kaffe med en hel sommer :-\ )
lavede vi familiedag med morgenmad, smørrebrød og gåsebryst til kaffen :D, det blev en rigtig god oplevelse og vi var
meget stolte af os selv da vi til aften stod med de flotteste dyr klar til fryseren.
I dag kan jeg stadig ikke selv hugge hovedet af, det klarer manden ;), jeg holder dog de store af dyrene, men slagter både høns
og gæs og syntes faktisk det er rigtig hyggeligt :-)
-
Første gang "inviterede" jeg min mor til at komme og hjælpe. Hun er opvokset på en gård og har ingen problemer med at slagte. Og så vidste hun alt om, hvordan man gjorde, når først hovederne var af. Det var mig, der førte øksen (første gang), men hun bestemte, hvornår det var nu. Jeg havde oprindeligt forestillet mig, at jeg ville sende gæssene til slagtning, men det var inden, jeg lærte dem at kende, og det ville have været en frygtelig oplevelse for dem. Der var kun to, og de var nærmest kælegæs.
Jeg fandt ud af, at jeg ikke brød mig om selve økseføringen. Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg kan ramme hårdt nok. Så nu allierer jeg mig med en, der vil føre øksen - jeg forhører mig i nabolaget, det plejer ikke at være noget problem.
Sidst var det gaserne Cæsar og Cleo, der måtte vige pladsen for faster Anna. Aftenen inden slagtedagen gik vi en god, lang tur med dem; de hyggede sig, fik masser af godbidder og havde det godt. En nabo havde tilbudt at være øksefører; han havde aldrig prøvet det før, men han er tømrer og vant til at bruge værktøj, så jeg var ikke i tvivl om, at han kunne gøre det ordentligt.
Alt var gjort klart, så der gik kun ganske få sekunder fra jeg samlede gåsen op til den manglede hovedet. Jeg kommer aldrig til at synes om selve aflivningen, men det er en stor hjælp for mig, at jeg ved, det bliver gjort så stressfrit for dyret som overhovedet muligt.
-
det med selve aflivningen er heller ikke mig. alt det andet ville jeg ikke have noget imod. de få gange et dyr skal aflives her er det som regel min kæreste der skyder dem. sidst måtte jeg dog hugge hovedet af en hane som skulle spises, og det var ikke så slemt. kunne dog ikke få mig selv til a give ham gokket i hovedet. jeg gør det på den nemme måde. kører alle til slagteren.
men jeg har også så mange dyr at jeg ikke ville kunne magte det selv.
i år har jeg fået slagtet 44 stk moskusandrikker og omkring 10 haner.
-
Hehe... Tak for svar og gode råd!
Jeg syntes jeg har læst og læst, set diverse videoer på nettet, og er i hvert fald nu klar på hvilke redskaber jeg skal have klar... Og så må vi se om jeg selv kan klare det, eller om jeg må overgive mig og måske få en nabo til at hjælpe.
Puuuuha...
-
Hej Jannick.
Jeg har lige slagtet min første hane lige inden nytår, så han kunne blive forret nytårsaften.
Jeg gennemgik forløbet i detaljer for mig selv mange gange og mindede hver gang mig selv på, hvorfor jeg gør det: De kyllinger, jeg hidtil har købt, har levet et trist liv i ca. 5 uger, og de vokser så hurtigt, at de til sidst næsten ikke kan stå på deres ben. Det vil jeg simpelthen ikke være med til at støtte! Min hane havde derimod haft et godt liv. Denne tankegang gjorde det nemmere for mig, fordi jeg så synes, at det er "det rigtige" at gøre.
Derudover havde jeg fået lov til at overvære en slagtning i vores ældstes børnehave, for jeg var virkelig grøn med hensyn til hvordan og hvorledes! Det er jeg glad for, at jeg havde fået lov til, for jeg havde forestillet mig, at nerve-/refleksbevægelserne, når hovedet er hugget af, ville vare i 5-10 sekunder. Det varer så noget længere(!), og hvis ikke jeg havde oplevet det i børnehaven, så ville jeg nok gå rundt nu og tro, at jeg havde tilføjet min hane en længere og mere pinefuld død, end det var tilfældet.
Til sidst sørgede jeg også for at alt var klar, og jeg havde en hjælper, så jeg ikke både skulle holde hanen og hugge. Det kan jeg anbefale. Vi valgte i øvrigt at 'bedøve' hanen med et slag i hovedet i stedet for at svinge ham ned i et bord eller andet. Det virkede for voldsomt for mig at svinge rundt med hanen på den måde, og ved at slaget kom pludseligt på den måde, så nåede han ikke rigtigt at opdage noget. Argumentet for at svinge hanen ned i noget er til gengæld, at det er sværere at misse slaget.
Jeg håber, at du ender med at få en lige så god slagteoplevelse, som jeg selv havde. Det er da klart en underlig tanke, at jeg har slået et raskt dyr ihjel (jeg er sådan en, der fanger edderkopper og lukker dem ud i stedet for at klaske eller støvsuge dem op), men den samlede oplevelse er meget positiv.
-
@Vikkelsø
Det har du en pointe i, og jo, jeg tror godt jeg kan "trøste" mig i den opvækst de har fået vs. en kylling købt i supermarkedet.
Den vil jeg huske! Tak igen.
-
Pu ha ja jeg går også lidt med den tanke om hvordan man gør og kan man virkelig selv.....
Jeg har allierede mig med en rigtig god ven, han må gøre det for mig, sammen med manden.
Jeg skal dog nok selv være med til at plukke hønen og spise den.
-
Jeg har på en tråd for nogle måneder siden vedhæftet en detaljeret beskrivelse af hvordan man "tager hønen ud".
Med hensyn til at aflive, så må du huske at du har behandlet dyret på bedste vis i dets liv. Hvis ikke du gør det, så skal det dyr du køber i stedet en tur igennem industrien, transport og industriel slagtning. Din høne får de sidste minutter af sit liv trygt og rart på din arm.
Man skal aldrig blive ligeglad med at slå ihjel.
Sonja
-
START med at lade være med at pine dig selv ved hele tiden at sige, at det er synd og den blinkede til mig, det er mine venner osv. osv.
Fortæl hellere dig selv at det er godt for dyret har haft et godt liv og bliver slagtet hurtigt og humant, kontra dem som ligger i frysediskene.
-
Vi slagtede for første gang i går. Eller det vil sige, vores hund (nu møgkøter) mente vist at det var på tide vi tog os sammen. Han havde i hvert fald fanget en høne og plukket lidt for ivrigt i hende, så vi var nødt til at aflive hende. Så jeg samlede hende op og gik vrælende ud i stalden til min kæreste med ordren " Det er DIN hund der har gjort det, så DU fixer det her og den skal ikke smides i skoven den skal spises !" Og så marcherede jeg tilbage til huset og googlede (stadig grædende ! ) "slagtning" og "partering". Det gik faktisk overraskende nemt. Min søster fik dog den grydeklare kylling med hjem, for jeg var ikke lige i humør til fjerkræ igår. Lidt mere drama end jeg havde forestillet mig, men så har jeg prøvet det med.
-
Jeg har allierede mig med en rigtig god ven, han må gøre det for mig, sammen med manden.
Det må være nogle store høns I holder Jer hvis der skal to voksne mænd til at slagte en h*ne. ;)
-
Jannick, hvis du kun har 5 høns og en hane. Og allesammen har navne. Så har du også gjort det svært for dig selv.
20 kyllinger på en gang som alle hedder "den der", og heraf 10 haner der begynder at slide på hinanden og hønerne. Så kommer der naturligt gang i slagtningen.
-
@hanemikkel
Ja, der er navne på dem alle, det kan jeg slet ikke lade være med. Selv edderkoppen i hjørnet hedder Glo Jacob. Men du har ret, det gør det straks mere personligt og derfor også nok sværere.
Men jeg har tænkt en del over det som også var tidlige skrevet, nemlig det at finde "trøst" i at de netop har haft det godt. Det har ændret lidt kan jeg mærke, så jeg har lidt mere ro omkring det... Selvom jeg ikke just glæder mig til det. ;-) det bliver stadig en hurdle at overkomme.
-
Det må være nogle store høns I holder Jer hvis der skal to voksne mænd til at slagte en h*ne. ;)
Hø hø mere at jeg tror ikke lige manden magter det alene.
Syntes det kunne være fedt med et "kursus" i hvordan man lige griber det an.
-
@hanemikkel
Ja, der er navne på dem alle, det kan jeg slet ikke lade være med. Selv edderkoppen i hjørnet hedder Glo Jacob. Men du har ret, det gør det straks mere personligt og derfor også nok sværere.
Men jeg har tænkt en del over det som også var tidlige skrevet, nemlig det at finde "trøst" i at de netop har haft det godt. Det har ændret lidt kan jeg mærke, så jeg har lidt mere ro omkring det... Selvom jeg ikke just glæder mig til det. ;-) det bliver stadig en hurdle at overkomme.
Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvem jeg spiser. På fryseposerne står også deres navne. Og så er det hyggeligt at mindes de sjove oplevelser, der har været med dem, mens de bliver tilberedt og spist. De gav i øvrigt min bror stor tilfredshed at høre, at den gås, der havde overfaldet ham, var på bordet nytårsaften (han kunne jo også bare have ladet være med at tage en turkisblå jakke på - det er da selv at bede om problemer).
For mig er det meget mere end en trøst, at de har haft det godt. Jeg har efterhånden dårlig samvittighed over at spise dyr, som jeg ikke har set have det godt i live. Og jeg har ikke tænkt mig at blive vegetar.
-
Jeg plejer at håbe, at der kommer nogle forbi, som har lyst til at få de høns, som jeg gerne vil af med. Så kan jeg få det sådan en fredag eftermiddag, at nu gider jeg ikke at have de høns gående, som jeg alligevel ikke skal bruge til noget. Indtil nu er disse høns blevet et hoved kortere enten lørdag eller søndag. For mig er slagtning noget, der bare skal overstås.
Jeg bruger ikke en masse tid til planlægning og forberedelse af det. Hvis jeg gjorde, ville det kun gøre det sværere.
-
Jeg plejer som det også er nævnt tidligere at gøre alt klar fra starten af. Skifte tøj, tænde for gruekedelen, hente øksen og slibe den, stille en tom spand, og selvfølgelig en huggeblok.
Så henter jeg en af hønsene, tager fat i benene på den. Bedøver den ved at banke nakken på hønen i blokken hårdt og præcist en gang. Herefter hovedet på blokken og så af med hovedet. Hønen spræller vildt - derfor smider jeg den i den tomme spand. Ryder lige det værste og henter en til og gentager proceduren. Når jeg har hakket hovedet af to så plukker jeg og renser. Det gør at jeg slipper for alt for meget konfrontation med de ligger og spræller - for der er jeg enten ude og hente ny høne eller plukker en høne :)
Når to høns er ordnet, så er det kaffetid og så starter jeg forfra ;)
-
Plejer at ringe til en ven.. For uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg bare ikke!! Jeg kan ikke en gang slå en alm. havefugl ihjel, fordi jeg er så bange for at det ikke gøre hurtigt og humant nok. :-[ Sidste år var det en stillits, det krævede 4 forsøg. (den skulle ikke bruges til slagt ;D, men den var kommet til skade)
Og render stadig rundt med dårlig samvittighed.. Jeg er bare så bange for at jeg rammer forkert og det bliver så til nemlig at den da nok lider endnu mere.
Så en slagter bliver jeg aldrig, og det også selv om jeg ved den har haft det så og så godt. Og bedre end industri bla bla.
Men det er sgu heller ikke fair på nogen måde man måske rammer forkert, netop fordi man er så bange for at ramme forkert.
Så vil altså sige, det er også ok at være venner med kyllingerne. ;)
-
Hehe. Jeg griner lidt - det er lidt for mig selv, for jeg har tænkt meget over at det måske bare ender med at vi bliver venner i stedet.
Jeg kan godt følge det med frygten for at gøre noget forkert, under aflivningen. Men det er noget jeg skal prøve og stille forbereder mig på.
-
Lige en lille opfølgning - jeg har intet problem med at slagte, uanset hvad det er. Jeg har det skidt når en kattekilling skal slås ihjel, eller kat kun er halvdød efter trafikpåkørsel og ikke mindst såå skal jeg lige have trukket vejret helt ned i maven et par gange når det er årets "Mussi" familiens kælegås der ryger. Det kan lade sig gøre også uden tøven - men nogle ting kræver mere mentalforberedelse end andre.
Min kære svigerfar, det ofte er med når der slagtes de store dyr, han siger altid at den dag man ikke kan mærke det indeni at man slagter, eller skal til at slagte - den dag skal man holde op med det. Det tror jeg faktisk på, sålænge man er slagter af egne dyr. Så det handler om at mentaltræne sig til at det er ok at have det skidt og så komme videre derfra :)
Nemt at sige - svært at gøre!
-
Så et opslag på Facebook gruppen for forumet, og der ser man Frank (Bonderøven) aflive og slagte 3 høner - det virker ret udramatisk.
http://www.dr.dk/tv/se/bonderoeven/bonderoeven-1-10-2#!/ (http://www.dr.dk/tv/se/bonderoeven/bonderoeven-1-10-2#!/)
Det hjalp også lidt, kunne jeg mærke, at se det - plus det jeg har læst i tråden her :-)
Tak for at I ville dele jeres erfaringer og måde at gøre det på.