Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Sønderklit efter 08 Januar , 2014, 11:15
-
Hejsa :)
Jeg har lige delt mine høns i to grupper fra 28stk (15,13) til 1,7 + 14,6 (heraf er 13,2 halv store kyllinger, de 13 haner skal slagtes når de er store nok)
Normalt har alle fri adgang til hele vores grund ca. 6-7.000kvm minus bygninger ;)
Den gruppe, der er flyttet ud er pt. spærret inde i deres hus og en lille voliere. Der regner jeg med at de skal være en uges tid. Jeg vil dele deres indhegning på omkring 800 kvm op i to, men kunne man lade begge stammer deles om hele pladsen?
Det dur selvfølgelig ikke, hvis hanerne vil sloges, men der er masser steder, hvor de kan gå væk og være i fred for hinanden.
Det som jeg især gerne vil vide er om de kan finde hjem til sig selv, så de ikke flytter frem og tilbage imellem de to steder. Det ville gøre det frygteligt svært at holde styr på om alle er kommet ind til natten.
-
Jeg vil ikke forvente at to "blandede" stammer kan finde ud af at gå rigtigt hjem til deres eget hus om aftenen, det tror jeg vil kræve fysisk adskillelse.
-
Tak for dit svar :)
Måske skal de så bare skiftes til at blive lukket helt fri hver anden dag. Jeg vil helst ikke undvære deres hjælp i haven :)
-
Vi har, fordi vi fik bygget for småt til at starte med, bygget endnu et hus, så flokken nu bor i to huse. I dagtimerne går de sammen og deles uden problemer om pladsen, og ved aftentide finder de fint på pind i de to huse. De har helt styr på, hver især, hvem der sover hvor. Jeg ville give det et forsøg, når de har vænnet sig til husene.
-
Ej er det rigtigt?! :D Hvor lyder det bare skønt. Hvor længe mon de skal bruge for, at vænne sig til deres nye floksammensætning og hus? 14 dage?
-
Det har jeg ikke noget kvalificeret bud på. Vi gjorde ikke noget særligt ud af det og det har fungeret upåklageligt hos os fra de kom ud af huset efter første overnatning i det nye hus. De ældste blev boende i det mindste hus, efter eget valg, mens de yngre blev flyttet ind i det større hus. Der er også alle redekasserne og maden, og det finder de alle fint ud af at deles om.