Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Susorp efter 20 December , 2013, 17:33

Titel: Snavsede æg
Indlæg af: Susorp efter 20 December , 2013, 17:33
Efter et laangt tilløb til æglægning er min nye besætning (7 New Hampshire, stor race) endeligt begyndt at lægge æg. Somme tider også udenfor de redekasser, som de har til rådighed. Efter forskellige afprøvninger af strømateriale som sand, savsmuld, halm og spagnum, er jeg kommet frem til, at spagnum i hønsehuset, suppleret med savsmuld i redekasserne er en god løsning. Så kan møjet/spagnum anvendes direkte som gødning, det passer fint i farven også til de bede der er til pryd. Imidlertid er der et aber dabei, nemlig at de urutinerede høns jogger alt for meget spagnum ind i redekasserne, med det resultat, at æggene er temmelig snavsede når de indsamles. Jeg har set i "America" at der er ægvaskepulver og ægvaskemaskine til salg. Så andre end mig må jo have problemet.
Må jeg lige høre nogens mening om ægvaskning.
Eller skal der bare anvendes et mindre farvende strøelse i hønsehuset?
Mvh
Frank
Titel: Sv: Snavsede æg
Indlæg af: Henriette Hall efter 20 December , 2013, 17:43
Med det våde vejr vi har, så har hønsene ofte mudrede fusser, og det giver beskidte æg. Til almindeligt husholdningsbrug er der absolut ikke brug for at investere i noget som helst andet end en almindelig køkken-skure-svamp. Så kan du skrubbe æggene rene under rindende vand lige inden du skal bruge dem. Du må endelig ikke vaske æggene og så gemme dem. Så ødelægger du holdbarheden på æggene.
Titel: Sv: Snavsede æg
Indlæg af: Susorp efter 20 December , 2013, 19:45
Tak til Henriette Hall for et godt svar!
Titel: Sv: Snavsede æg
Indlæg af: Bente Holmgaard efter 28 December , 2013, 22:56
Jeg har ikke lyst til at have snavsede æg i mit svaleskab. Hver dag jeg henter æg ind kommer de i koldt/kuldslået vand og bliver 'tværet' med en grydesvamp (én kun til æg) og tørre på håndklæde.
Rugeæg får den samme tur - inden de kommer i rugemaskinen. Har ok med kyllinger.
Titel: Sv: Snavsede æg
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2013, 23:51
Jeg har ikke lyst til at have snavsede æg i mit svaleskab. Hver dag jeg henter æg ind kommer de i koldt/kuldslået vand og bliver 'tværet' med en grydesvamp (én kun til æg) og tørre på håndklæde.
Rugeæg får den samme tur - inden de kommer i rugemaskinen. Har ok med kyllinger.

Det lyder som den perfekte måde at dræbe æggene på.  ;)

Ved denne fremgangsmåde vil du få lukket mange af de porrer som ægget skal bruge for at kunne 'leve'. Det kan sammenlignes lidt med at trække en plasticpose over hovedet, dog uden nødvendigvis at lukke helt tæt forneden. Nogen vil kunne overleve, andre vil blive kvalt.
Titel: Sv: Snavsede æg
Indlæg af: kristiank efter 29 December , 2013, 07:01
måske erik men jeg gør altså det samme, under rindende vand med en grydesvamp, osse med rugeæg, ægene tører jeg ikke de er jo stort set tørre inden de når køleskabet