Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lene Skelmose efter 03 December , 2013, 22:42
-
Historien er:
Jeg har fået 1,2 store kyllinger ( gul-sortsømme orpington -virkelig smukke høns - fra Rudy- tilmed enormt tillidsfulde). Og jeg har set mine to lidt ældre høner forvandle sig fra søde tøser til bøller- jeg har selvfølgelig venligt, men bestemt, orienteret dem om, at det ikke er i orden! Jeg er ved at føre de gamle og de unge sammen, hvilket delvist foregår med mig som bodyguard. Jeg sætter mig midt i hønsehuset/gården med de "gamle" på den ene side og de unge på den anden. Så længe jeg sidder der, ignoreres de unge totalt. De gamle kan lægge sig med hovederne vendt ind i et hjørne og rumpen vendt mod de unge. Her ordner de så fjerene, pikker i savsmulden og viser på alle måder at de er fuldstændig ligeglade med de der utrolig smukke kyllinger. Når jeg så går ud og lukker døren er de straks på pletten med deres magtdemonstrationer - jeg åbner døren og straks ignorerer de kyllingerne og genoptager den formålsløse undersøgelse af savsmulden - jeg lukker døren og straks.... De ændrer også adfærd hvis jeg rømmer mig lidt skrapt. Og så er det at min søster kalder mig overhane. Er det det jeg er? <J
-
;D Ja, Lene - du er overhane, og med mindre du har tænkt dig at flytte permanent ind i hønseflokken, så bliver du nødt til at lade fjerene etablere deres eget hieraki. Denne proces kan ikke undgå at give nogle hak til de unge, indtil de har lært, hvor deres plads er.
Hvis ellers kyllingerne er gamle nok og de har plads til at fise væk og gemme sig, så må du prøve at overvåge sammenføringen på afstand, og kun gribe ind som dommer, hvis kampene bliver for voldsomme.
Jeg vil da meget gerne have updates på, hvordan det går :)
-
Det går faktisk bedre. De har hele tiden delt hønsehus, men de gamle går i haven hele dagen og de små i hønsegården. Problemet har været ved aftenlukningen. Især hvis de gamle går ind først - så tør de små ikke - med god grund for der er de virkelig udsatte. Det er så her, jeg har sat mig ned og været stødpude. I går gik jeg ud en time inden lukketid og havde alle ude i den større indhegning rundt om hønsehus og gård, så de lige kunne "hilse af" inden sovetid. Her til morgen kom den ene nye ud af lemmen mellem de to gamle uden pjat og de har alle - med kun få udfald- været i indhegningen en times tid inden de gamle kom ud i haven.
Det ideelle ville nok være at have alle gående i den store indhegning, men den er ikke overdækket og jeg er lidt nervøs for rovfugle og katten så længe de små er så små.
Det giver lidt kvalitetstid bare at sætte sig og være - synes det er hyggeligt og lærerigt at iagttage dyrene: Deres forskelligheder, deres indbyrdes kommunikation og kommunikationen til og fra mig- deres "overhane"-indtil videre :).
-
Det er hårdt at se, når nye skal indlemmes i flokken, men som Helle skriver, så tror jeg også, at det er bedre at lade være med at blande sig alt for meget.
Nu er jeg selv ny hønsemor, og jeg startede op med to lyse Sussex. Da de havde været her i en uge, fik jeg to Orpington. Jeg havde håbet at Sussex ville tage styringen, men nix. Fra første sekund orpington mødte de "gamle" bestemte Orpington med div. hak.
Dog gik der ikke mere end 2 dage, så var problemet løst og de 4 gik og hyggede sig sammen.
Ca. 3 uger efter fik jeg to dværg Brahma, og pyha....stakkels de små.
Der blev godt nok uddelt hak og de første dage turde de slet ikke være sammen med de store.
Det endte med at de store blev lukket uden for hønsegården, og de små var i hønsegården.
Sådan gik der nogle dage men de havde dog lært at sove ved siden af hinanden, uden ballade.
Alt i alt gik der præcis en uge, og så kunne alle gå og hygge sig sammen uden ballade. Kun når de får grønt, vil de store til først, men jeg fordeler deres grønt, så både store og små kan spise samtidig, bare i hver deres ende af hønsegården :D
-
Jeg synes nu kun, jeg blander mig i "kritiske" situationer - som ved aftenlukningen - men under alle omstændigheder så giver det noget kontakt og jeg lærer de nye at kende. Synes det er sjovt og hyggeligt.
-
Jeg er helt enig med Helle her. Lad dem selv finde ud af det.
Jeg tror indblanding fra ejers side forlænger indfasningsperioden unødigt. Ja, der bliver delt lidt øretæver ud i begyndelsen, men uden indblanding er det normalt hurtigt overstået, og uden at nogen tager direkte skade af det.
-
Ja - flokken skal selv forme deres hieraki, men jeg synes nu også det er skønt at høre, når hønseejere bruger så meget tid på at observere og nyde flokkens gøren og laden. Lene får helt sikkert nogle meget tamme høns ud af det og det er jo vidunderlig afslapning at 'falde hen' i en hønsegård.
-
Dagens vejr gør at jeg holder dem samlet hele dagen i hus og hønsegård - så storm er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget :). Det blæser allerede temmelig kraftigt herovre vestpå. Skal ud og have hamret nogle tentorstænger i mit hønsegårdslæarrangement, så det bliver hvor det er.
-
Lige en melding om hvordan det er gået.
Inden stormen havde rigtig fat her, var hønsene lige en tur ude at vende i hønsegården. De to gamle vendte dog hurtigt om og gik ind igen - så sad de nye udenfor lemmen, krøb ynkeligt sammen og turde ikke gå ind. Efter de råd jeg har fået fra jer om at lade dem selv finde ud af det, besluttede jeg mig for at give dem en halv time , inden jeg ville gå ud og blande mig. Minsandten om ikke den yngste af de gamle gik ud og gennede de små kræ ind. Jeg lukkede lemmen og lod dem blive i hønsehuset til næste morgen. I går aftes var Madam Mille ( den ældste) krøbet i redekassen, mens Victoria (den yngre) lå sammen med kyllingerne i "kyllingehulen". Bare så godt at se.
Lige nu er Madam Mille godt frustreret for hun vil gerne ud, men de andre vil ikke med! ;D
-
Skøn opdatering....dejligt at de har accepteret hinanden nu :-)
-
Det var en rigtig sød historie ;D