Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Edmond efter 17 November , 2013, 14:39

Titel: "Halsen af en svane".
Indlæg af: Edmond efter 17 November , 2013, 14:39
Der er en masse dejlig mad, der har cirklet i en kæmpeflok i området i dag. Jeg tror, det var sangsvaner, men de var for højt oppe, til at vi kunne se det.
Da de endelig slog dem ned for at fouragere, var det flere km. væk. Der er nok en af de lokale bønder, der er meget sur over besøget.  ;)
Søndagsmiddagen ved min oldemor var som regel svane, hvis vi var mange, ellers var det dueunger.
Det smager fantastisk, og der er faktisk mad til en mindre familie i halsen alene.  :)
Hvorfor er de egentlig fredede i Danmark? Der er da nok af dem. 
 
Titel: Sv: "Halsen af en svane".
Indlæg af: mcquolle efter 17 November , 2013, 14:49
Det er vores nationalfugl, så det vil nok være politisk ukorrekt. Den kan i hvert fald næppe kaldes udrydningstruet mere.

Og så tvivler jeg på at der nogensinde er noget som er blevet fredet i DK, som der er genindført jagttid på. Det er let at argumentere imod jagt ved at spille på følelser osv. men det er ret svært at argumentere for jagt på samme måde.

Når det så er sagt, så er jagtmodstandere bare bedre til at organisere sig og slå sig igennem i vildtforvaltningsrådet og hos politikerne. Jægerne er splittede. Kun 1/3 af de danske jægere står bag jægerforbundet og det udhuler jo naturligvis deres mandat og slagkraft.