Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: alrk efter 13 November , 2013, 19:34
-
Hej forum,
Vores kære faverolles hane er fantastisk til at gale tidligt om morgenen, selvom det er bælgravende mørkt, ingen gadelamper, ingen udelamper, der er intet tændt udover stjernerne og de har kun en smal sprække (3cm bred, 10cm høj) at kigge ud af.
I morges da mobiltelefonens vækkeur vækkede mig kl 5.00, gik jeg ud på gangen og hørte straks hanegal fra hønsehuset. Der gik ikke et helt sekund fra lyset i gangen tændte til hanegalet lød.
Der røg teorien om at han kan se lyset fra badeværelset og reagerer derpå. Her var intet lys tændt der kunne nå ham.
Han han blot sovet ud og med sit biologiske ur er "klar" til at stå op?
Der går trods alt 2½ time fra det første gal i morges til at chickenguard'en ruller op.
Der er ingen klager fra nabo'erne, den nærmeste kan vist ikke høre noget om natten (blev udspurgt i sommers) selvom hønsehuset står 7-8m fra deres soveværelse kun adskilt af deres garage mellem.
Jeg undrer mig bare over hvad der kan vække ham så tidligt i fuldstændigt mørke.
Tager hønsene skade af hans vræleri? De er alle lukket inde sammen på deres lille soverum der kun består af 2 siddepinde og en redekasse.
-
Det er nok bare det biologiske ur der siger, at nu er det på tide at stå op, også selv om det er bælgragende mørkt. Når jeg står op kl. 4.45 om morgenen og går ud på badeværelset, kan jeg høre hanerne gå i gang ca. samtidig, dog senere her i vinterhalvåret. Der er også helt mørkt i deres hønsehuse. Hønerne tager ikke skade af kykkeliky-lyden :).
-
Jeg registrerer det sidste gal omkring kl. 23 og første ca. 4.45 i øjeblikket.
-
Havde også en galer klokken 23 igår. Der bliver heldigvis stille når drengene fra i år tager billetten i weekenden. :D
-
Jeg har indtryk af, at det er når hanen hører liv i huset (du står op) at han galer "god morgen". Jeg kan godt vågne og ligge stille i min seng, og da er der stille ude i hønsehuset. Men i det øjeblik, at jeg står op, så galer min hane.
-
Der skal nærmest intet lys til for at de reagerer, og den lille sprække du har er nok - er vores erfaring i hvert fald :)
Men kan godt høre jeg skal prise mig lykkelig for vores haner - der er nemlig ingen hanegal om aftenen, kun sparsomt i løbet af dagen. Typisk først hanegal omkring kl. 6 - dog starter de først rigtig kl. 7.
Og vi har da 2 fuldvoksne haner, 1 der øver sig i at gale og 2 der endnu ikke har fået lyd på ;D
-
Ham vi har er åbenbart en fabelagtig hane, for han galer når han vågner der ved 5 tiden, så igen lidt hen ad formiddagen, måske 2 seancer i alt, og så en seance eller to om eftermiddagen.
Intet om aftenen.
Tøserne navngav ham "Sørøver Fappe" efter pippi langstrømpes oldefar - en faverolles hane ligner også en sørøver lidt ;D
-
Gustav fletter næbbet indtil jeg sparker ham til at gale. Så galer han to til tre gange også rækker det mener han. Resten af dagen hører jeg ikke et kvæk til ham. For øjeblikket galer han omkring 08.15...........Hvis han altså gider eller jeg starter ham. Han og tøserne går i seng senest kl. 16.30. Slumrebande hele buntet. Til gengæld er der godt gang i dem henover dagen, så syge er de ikke.
-
Det er en udbredt misforståelse at hanerne galer når de ser lys, dybdegående forskning blandt flere medlemmer af fjerkrae.dk, har jo faktisk påvist at hanen galer så solen ved at den gerne må stå op nu.
Så det forholder sig faktisk lige omvendt af hvad mange har gået og troet i årtier.
Her på matriklen galer hanen typisk hvis han hører lyde udenfor huset, eller når lyset tændes derude. Der er langt imellem at han larmer før kl. 6-7 stykker.
-
Anders
Du har så evigt ret.
Vi mennesker ligger og putter os længst muligt, og derfor er det godt at hanen kan vække solen, så vi kan få gang i dagen. ;D ;D ;D
Hos mig begynder hanerne også at gale mens det stadig er buldrende mørkt. Heldigvis er der meget langt til naboerne, så de generer ikke nogen. Vi hører dem ikke selv, det er jo blot en del af omgivelserne.