Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lisbeth Ea efter 04 November , 2013, 20:15
-
Kære hønsetosser ;D
Jeg har som ny hønseejer brug for jeres gode råd - min flotte hane er begyndt at halte.
Han har ellers fine ben, fjer m.m. og går stolt rundt i hønsegården.
Jeg ved ikke, hvorfor han halter...men han hopper af og til ned fra siddepinden i hønsehuset istedet for at tage hønsetrappen. Siddepinden er 55 cm. over gulvet. Der er hampestrøelse med eucalyptus i bunden af hønsehuset.
Han hopper også nogle gange ned fra en træstup i hønsegården på omkring samme højde.
Kan jeg se tiden an eller skal jeg finde øksen frem?
På forhånd tak for hjælpen,
Lisbeth Ea
-
Du skal bestemt se tiden an.
Han kan meget vel have slået benet, måske fordi han ynder at hoppe ned fra siddepinden - nu ved jeg ikke, hvilken race han er og hvor tung han er.
Prøv lige at kigge under hans fodsåler om der skulle være nogle hårde, mørke plamager, som kunne indikere bumble foot
I vinter slog min hane sit ene ben - jeg ved ikke hvordan - men han kunne næsten ikke gå i en hel uge og det tog tre uger inden han var normalt gående igen....i mellemtiden blev han ekspert i at bruge vingerne til at komme hurtigt frem ;D
-
PYYYH ;D
Det var et skønt svar Helle :)
Han er en flot Barnevelderhane fra i år, meget venlig og tam - både han og de øvrige høns følger os som hunde, når vi er i haven.
Vi kigger på ham "under lup" i morgen og ser helt sikkert tiden an /o
De bedste hilsner,
Lisbeth Ea