Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Canarche efter 21 Oktober , 2013, 10:53
-
Inspireret af Gokkelotte, har jeg besluttet mig til at i kære hønsefreaks også skulle vide lidt om hvad der foregår i min hønsegård. Jeg har allerede skrevet om mine elskede høns i et andet fora, men nu fandt jeg det var jeres tur. Dette indlæg er fra begyndelsen af juli.
De fleste er jo nok klar over at jeg har fået høns her i sommer. Hvad i ikke ved, er at jeg har overtaget en lettere dysfunktionel og samspilsramt familie gruppe bestående at 7 Wyandot brødre og søstre.
Af de 7, er 3 haner. 2 af dem opfører sig som nomale haner. De markerer, toppes lidt og har fået etableret rangfølge uden de store skærmysler. De tilkalder deres søstre når de har fundet noget lækkert at spise, og alt i alt opfører de sig som nomale haner. Skrækkelige Olfert derimod har en hel anden dagsorden. Han tæver alt uanset om det har et formål eller ej. Med hans indbyggede maksimale designer fejl, eller totalkortslutning om man vil, lokaliseret lige bag næbbet har han indtil videre slået sine folder i unghane rockergruppen ' Mean psychopathic roosters' men jeg har på fonemmelsen at han mener at han er klar til et fuldt medlemsskab af Hells Roosters. Muhaa.
Jeg overvejede iøvrigt at døbe ham Joakim B. Olsen, fordi han altid kæfter op, men ræsonnerede mig frem til at det nok var på linje med dyreplageri. For ikke alene er skrækkelige olfert grim som arvesynden, hans fjerdragt ligner også lort, og han gør intet for at udbedre det. Han er desuden også en notorisk ungdoms voldskriminel med et stænk ADHD og en spandfuld sociopatiske tendenser. At give ham det navn, ville nok være et kors for meget for ham at bære. Derfor skrækkelige Olfert.
Skrækkelige Oferts dag går som regel med at han sætter sig i nathus lågen circa en meter over jorden, og holder øje med hvad der sker. Pludselig brænder hans totalt fraværende sociale forståelse igennem, hvorefter han under skrig og skrål springer ned i en ellers fredelig hønseflok og tæver de nærmeste 3-4 stykker.
Fodring er et kapitel for sig selv. Skrækkelige Olferts credo er 'Alt til mig, og tæsk til dig'. Når jeg smider et salathoved ind til dem, sætter skrækkelige Olfert sig på det og kommer nogen for nær er han nu blevet så uspekuleret at han trænger den formastelige ned i det spidse hjørne af hønsegården hvor man ikke kan slippe væk, hvorefter han tæver løs på staklen. Nogengange når det bliver for slemt med ham, går jeg ind i hønsegården og griber ham om halsen (han opdager mig ikke engang før min hånd lukker sig om hans hals) og smider ham ind i nathuset hvorefter jeg lukker lågen. Så falder der fuldstændig ro på de andre 6 medens skrækkelige Olfert, tiltrængt, damper lidt af i sin gummicelle.
At han ikke fatter et pluk fransk har jeg forstået. Jeg har flere gange stukket min pegefinger helt op i næbbet på ham og sagt 'coq au vin' til ham uden at det har haft den fjerneste indflydelse på hans opførsel, men at jeg er den ledeste overhane uden fjer har ham dog forstået. Han transformerer øjeblikkeligt til kylle når jeg tar fat i ham. Måske har han forstået betydningen af 'ultra tæt fransk barbering'. Vi får se.
-
:laugh: :laugh: :laugh: *p Skøn tråd!
-
p.s. ideen om coq au vin er måske ikke så tosset............ der er fine opskrifter herinde :D
-
ja - lad os få nogle flere dagbøger fra hønsegårdene - det er så hyggelig læsning /o
mange tak Jens, fordi vi får lov til at få et lille blik ind i din dysfunktionelle og samspilsramte fjerfamilie med Skrækkelige Olfert i spidsen. Det er længe siden jeg har grint så meget her på forum - og så over et egentlig ret tragisk tilfælde...hvad ender det dog med for Olfert ??? Jeg håber, at han på et tidspunkt forstår at rette sig efter 'den ledeste førehane uden fjer' og får nogle redskaber til at lære at begå sig socialt, så han slet ikke behøver at forstå fransk og det der volapyk ord.
...jeg venter allerede på fortsættelse i historien om skrækkelige Olfert og hans hårdt prøvede fjerfamilie /o
-
Hvor UNDERHOLDENDE *g *g *g
Ligger flad af grin .... fantastisk godt skrevet :)
... og som frankofil kan jeg blot tilslutte mig truslen med "coq au vin" 8)
-
Jamen mange tak. Så får i lige en mere. Den her er fra midten af august.
Skrækkelige Olfert er nu blevet 4 mdr. Han tæver ikke alt og alle mere. Det behøver han heller ikke. Hele hønsegården er hensat i en tilstand af panisk rædsel når hans urimeligt overdimensionerede ego kommer spankulerende ud i hønsegården. Nu er det faktisk kun hans mindste lillesøster der er født en uge efter ham, han er på nakken af. For når Dirty Harry møder Sally, skal Sally have førsteklasses bølletæsk af hans guddommelige højhed og det slår aldrig fejl.
Nogengange kyler jeg ham stadig til afdampning i gummicellen, men jeg har fået et nyt problem.
Skrækkelige Olfert har fået sig en hjælper. Førerhønen som jeg har døbt Skrappedulle. Hun er den værste og ledeste lille medløber jeg nogensinde har set. Dårligt er skrækkelige Olfert gået igang med at stive sin psykopatiske mandighed af på en sagesløs lille høne der er allernederst i hierarkiet, før Skrappedulle blander sig i løjerne.
En enkelt gang smed jeg så dem begge til afkøling i gummicellen, men det var en rigtig ringe ide, for skrækkelige Olfert vendte øjeblikkeligt sine frustrationer imod Skrappedulle der nåede at få et par ordentlige hak, inden jeg fik flået hende uden for skrækkelige Olferts voldsradius. Det efterlod mig med et problem. I nathuset kunne hun ikke være for der sad det psykopatiske voldsorgie in persona jo til afkøling, og lille Sally gik i hønsegården. Derfor fik Skrappedulle en tur i min armhule medens jeg gik og lavede lidt andre småting. Det var hun ikke specielt glad for, og tilsidst blev hun så belastende at jeg smed hende ind i hønsegården med det håb at hun ikke ville gå på Sally igen. Det gjorde hun ikke.
Det var først senere, at jeg fandt ud af at Skrappedulle holdt op med at tæve løs på Sally når skrækkelige Olfert røg bag lås og slå. Som sagt, en rigtig lille led medløber.
Skrækkelige Olferts ego er vokset betragteligt hen over de sidste par uger. Når jeg kommer ind i hønsegården med deres morgen salathoved, hopper han op af mig og hakker i salathovedet før jeg får det lagt. Den første gang blev jeg så overrumplet, at jeg tabte salathovedet. Dagen efter pakkede jeg så ikke salathovedet ud inden jeg gik ind i hønsegården. Og rigtigt nok. ZACK sad skrækkelige Olfert igen i salathovedet. Forskellen var bare at denne gang fik han ikke noget ud af det. Provokerende stak jeg salathovedet ned til ham. Nåh, skal du have lidt salat din lille grådige satan. Det skulle han ikke. For det kan godt være at skrækkelige Olfert er riveruskende ravende rablende sindssyg, men dum, det er han ikke.
Det samme problem havde jeg om aftenen. Mine høns går jo nede i haveforeningen der ligger en lille kilometer fra hvor jeg bor. Derfor SKAL de ind når jeg kommer derned om aftenen. Sådan noget gør høns ikke frivilligt. Til at starte med fangede jeg dem alle en efter en og smed dem ind i nathuset. Det roderi efter høns hver aften blev jeg nu hurtigt træt af. Heldigvis har mine høns et nærmest narkotisk forhold til dåsemajs. Så jeg lokker dem ind i nathuset med majs.
Nu gik der desværre ikke mere end et par dage før skrækkelige Olfert havde regnet den ud. Så en aften da jeg ville have dem ind, stod skrækkelige Olfert på lur bag lågen og ventede på at jeg åbnede.
Intetanende åbnede jeg så lågen, også slog skrækkelige Olfert til.
Med en hastighed og præcision som et interkontinentalt ballistisk nuclearmissil, skød han sit hoved med voldsom kraft direkte ned i majsdåsen. På den måde nåede han at rage 1/5 del af dåsens indhold til sig inden de andre havde set så meget som et korn. Hold da magle hvor blev jeg forskrækket.
De følgende aftener prøvede jeg så at ændre vinklen, men ligegyldigt om jeg holdt dåsen højt eller lavt, skrækkelige Olfert var der. Iøvrigt kan jeg ikke begribe at den hane kan blive SÅ lang. Det er helt fantastisk. Tilsidst blev jeg rigtig træt af skrækkelige Olferts LA style grådighed. Så en aften hvor jeg havde majs fra Netto med gult låg, undlod jeg at åbne dåsen. Resultatet udeblev ikke. Jeg åbnede lågen og BANG sad skrækkelige Olfert i låget. Så trak han sig væk med en lyd jeg aldrig har hørt fra ham før. Det må have gjort rigtig ondt på ham, for jeg fandt efterfølgende en bule i låget efter hans næb. Der er smæk på den unghane.
Dagens billede er af hans guddommelige voldspsykopatiske højhed i hønsegården.
-
Jeg elsker også disse hønsegårds-fortællinger ;) Så fortsæt endelig, Jens... /o
Ham Olfert har vist ikke læst nogen fjerkræbøger, for i dem alle står jo samstemmende, at Wyandotter er meget omgængelige og særdeles velegnede for nybegyndere. Dén oplysning er da helt forbigået hr. Olfert...
Jeg har haft indtil flere Wyandot-haner, ganske vist dværge, men de har heldigvis alle været uendeligt rare og heltemodigt beskyttende overfor damerne, samt deres tobenede overhøne <D
Jeg afventer i spænding fortsættelsen på din fortælling :laugh:
-
*g *g *g
Jeg er HELT færdig *g
-
Du er en god fortæller /o Jeg vil meget gerne høre mere om Olfert og hans tyranniske styre *g
-
En bruger på en anden side har spurgt mig om jeg har haft høns før. Svaret er ja, det har jeg. Jeg har også haft grise og får og en halv hest. Forenden. Makkeren jeg havde hoppen sammen med, mente at et evt. føl ville komme ud i hans ende, ergo måtte det være hans føl. Jeg sørgede så for at hun levede at absolut sexløst liv. Men det er en anden historie som i ikke skal have i dag.
Da jeg blev konfirmeret i 1980, fik jeg Ca. kr. 1500,- i gave fra familien og alle folkene i landsbyen på Stevns hvor jeg boede. Nogen af de penge investerede jeg i 14 Danske landhøner og en Dansk landhane.
Det kom jeg bittert til at fortryde. Selv mente jeg at jeg var fremme i skoene. Danske landhøns er vores nationalrace, dem må man da bevare og udvikle. Den gamle mente at jeg var ravende sindssyg. Der var jo ikke fugls føde på de småkræ og iøvrigt kunne de flyve.
Selv havde han hvide italienere. Nogle gumpetunge tingester jeg ikke have megen fidus til. Næh, Danske landhøns var det jeg ville have i min naivitet. Den første morgen efter jeg havde fået dem hjem, lærte jeg at man har Danske landhøns på to måder. I voliere eller over det hele.
Som små nytårs raketter strøg de over hegnet og ned i landsbyen, hvor de drog hærgende igennem folks køkkenhaver. Jeg har mange gange måtte aflevere nogle af mine lommepenge når der for gud ved hvilken gang stod en bistert udseende mand eller dame på vores køkkentrappe med en af mine høns under armen.
På et tidspunkt fik jeg så, med hjælp af en hel del af ungerne i landsbyen, vendt dem om, så de fløj udover marken i stedet for ned i byen. Jeg lovede dem en krone hver gang de kunne fange en inden for bygrænsen. Tilsyneladende fandt de det så forstyrrende at de begyndte at drøne ned mod skoven i stedet for at rippe Gasolines (Ja det kaldte vi hende) præmie roser og andre blomster. Det var en lettelse der var til at tage og føle på. Til gengæld så jeg praktisk talt aldrig et æg, og det til trods for at jeg pløjede markerne tynde for at finde dem.
Prisen for næsten aldrig at finde et æg, var jo at jeg en gang imellem manglede en høne eller to om aftenen når de andre troligt kom hjem for at få aftensmad. Det betød jo så at der fra tid til anden væltede en stolt hønemor ud af skellet med en flok dunbolde efter sig. De fleste her ville jo nok slå hænderne sammen i fryd og sige: Nææh KYLLER. Jeg må tilstå at mine arme hang slapt ned af siden medens jeg tænkte: Åh nej. Mere af det flyvelort.
Jeg var i mellemtiden blevet 15, og var sådan rigtig begyndt at interessere mig for høner uden fjer. Med Kr. 100,- om måneden, var det så lidt svært at imponere høner uden fjer når man også skulle betale dusør for indfangning plus foder, for selvom jeg havde billig adgang til fodermidler var det altså ikke gratis på nogen måde, og det da slet ikke når man var ejer af den mest vold fertile, flyvedygtige og udlængsels hungrende Danske landhønse familie nogensinde set øst for storebælt. De mangedoblede deres antal i løbet af den første sommer, og det gik voldsomt udover mine lommepenge og dermed min evne til at imponere høner uden fjer.
Derfor bestemte jeg mig for at jeg ihvertfald IKKE skulle have Danske landhøns i denne omgang. At jeg så ramlede ind i en bande der alle er fuldt kvalificerede til en offentlig betalt plads på sct. Hans er så en anden sag. I det mindste bliver de der hvor de hører hjemme, næsten da.
-
Skønne fortællinger. /o
At eje forenden på en hest skal man så betale alt foderet og ham som ejer bagenden, skal han så muge ud ?
Angående gumpetunge Italienere, hmmm så er både Danske Landhøns og Italienere lette racer og har næsten samme standardvægte. ;) ;)
-
Vi gik nu ikke så meget op i mugeriet eftersom krikken gik ude det meste af året, og foderet bestod mest af græs og lidt svinekraftfoder så det var til at overse. Jeg brugte hende til at pløje med.
Vedr. Italienere og Danske landhøns kan jeg kun sige at de hvide blev hjemme og mine var væk 2 min efter de var blevet lukket ud. :-\
-
Eej .. ingen nye fortællinger ... havde lige håbet på lidt godnatlæsning :)
-
Beklager <G Du må vente til imorgen, så skal jeg nok få lagt en ind. ;)
-
med denne fortælling om olfert er jeg kommet lidt i et dilemma. Normalt ville sådan en hane, eller høne for den sags skyld, have fået en tæt fransk barbering med efterfølgende opkogning i bourgogne. Men denne historie er ganske god, så her må det være "ingen regler uden undtagelser" ;D
-
Jamen Jes, du har da fuldstændig ret. Sådan en pipfugl som skrækkelige Olfert hører hjemme i en gryde. Hermed endnu et afsnit, dette er fra august.
Dagens indlæg er lidt kontroversielt. Jeg ved jo godt at der sidder mange civiliserede mennesker på Dansk fjerkræ forum, som blandt andet også læser lidt i min dagbog. Flere gange, både i min dagbog på et andet site, men også andre steder, har jeg jo også påtalt hvor tynd civilisationens fernis er. Når man har med dyr at gøre, er det nogen gange bare for svært at få civilisationens gode opførsel og den dannede pædagogik til at gå op i en højere enhed. Det kommer især til udtryk når man har en plimhammerende sindssyg unghane der er fuldstændig uden for almen rækkevidde. Han overstiger ihvertfald mine beskedne evner inden for dette felt med mange kilometer. Det være sig såvel civilisations teknisk som pædagogisk.
Nu skal det jo retfærdigvis nævnes at jeg nok ikke er den mest pædagogiske mand der kan gå på to ben, og en del år i Tyskland har absolut ikke hjulpet på det. Snarere tværtimod. Nå men jeg kom ned og ville morgen fodre som sædvanligt, lukkede natlugen op og ud skød skrækkelige Olfert med et ligeså skrækkeligt morgen humør. Han pustede sig op og spredte sine vinger. Jeg tænkte: Ja ja, du er en farlig en er du. Så angreb ham min gummistøvle og jeg viftede ham dovent væk med en blød side bevægelse med benet medens jeg sagde: Kan du så opføre dig ordentligt dit lille møgkræ. Det kunne han ikke. Derefter bøjede jeg mig ned for at samle deres foderskål op som står i læ for regnvejret under hønsetrappen.
Det var der det skete. Lige i det øjeblik jeg bøjede mig, angreb skrækkelige Olfert. SMAK, lige i panden hakkede han mig. Mit styresystem gik øjeblikkeligt i blå skærm. Da førnævnte styresystem kom op igen, dog kun i genopretnings modus, var det kun med de mest basale funktioner svarende til Maslows behovspyramide trin et. Æde, sove, varme, formere sig og slås. Det fik skrækkelige Olfert prompte at føle. Han var ellers ved at puste sig op som den store sejrherre da min venstre hånd voldeligt lukkede sig om hans hals i et lynsnart greb. Derefter fandt han sig selv med halsen klemt godt fast under min gummistøvle også...........Goldierain.
Skrækkelige Olfert skreg, vrælede og baskede med vingerne det bedste han havde lært. Så slap jeg ham, og han strøg over i det fjerneste hjørne. Normalt er det ikke en sætning jeg bryder mig om, men jeg må tilstå at den morgen tænkte jeg: Så kan du kraftedeme lære det kan du!!!!!!!!!!
Skrækkelige Olfert stod og så helt paralyseret ud. Da jeg smed salat ind til dem, stod han bomstille medens de andre overfaldt salaten. Nåh, men han kommer vel til sig selv i løbet af dagen tænkte jeg.
Om aftenen gentog det hele sig. Jeg smed et salathoved ind, de 6 andre overfaldt det og skrækkelige Olfert stod som en saltstøtte på det samme sted som jeg havde efterladt ham om morgenen.
Nå men det hjælper vel når der kommer majs på bordet tænkte jeg fortrøstningsfuldt. Niks. Medens de andre kom drønende ind i nathuset for at få majs, stod skrækkelige Olfert ude i hønsegården uden at bevæge sig. Jeg måtte ud og løfte ham ind i nathuset. Det fandt han sig i uden en lyd. Men istedet for at gnaske majs, hoppede han bare op på pinden og sank sammen.
Den næste morgen var jeg for alvor ved at blive bekymret. Jeg lukkede op for natlugen. 6 glade små bæster strøg ud og krævede højlydt morgenmad og skrækkelige Olfert var ingen steds at se. Jeg kiggede ind i nathuset, og der sad han på pinden hvor jeg havde efterladt ham om aftenen.
Aj aj aj hvad har du dog lavet med den hane tænkte jeg. Det er mig klart at man kan knække dyrs psykologi så de bliver rædselsslagne for dig, men jeg var ikke klar over at unghaner kunne få noget der mest af alt mindede om en fuldfed depression. Jeg løftede ham ud og satte ham ved foderskålen.
Sådan stod det på i nogle dage, og det gav en vis uro i flokken fordi skrækkelige Olfert lige pludseligt havde meldt sig ud af hierarkiet. Så igår morges løftede jeg igen Skrækkelige Olfert ned til fodertruget. Det var her alt blev 'godt' igen. Sally, min lille høne som normalt var nederst i hierarkiet, mente at hun lige skulle vise skrækkelige Olfert at det var hun altså ikke mere. Så hun hakkede ham i nakken.
De skulle hun aldrig have gjort. For den sten i hans 'hjerne' der lod til at blokere hans sædvanlige forstyrrede adfærd, blev nu tilsyneladende fjernet. Han kikkede lige op, også fik Sally ellers tæsk efter noder. Den store hane, der ellers nu betragtede sig selv som førerhane fik også en tur og da jeg fandt at nu var det nok, gik jeg ind og fodrede skrækkelige Olfert med et par regnorme. Det lod til at stive ham totalt af at han fik og de andre fik ikke noget.
Jeg var glad for at vi var tilbage til normaliteten hvis man ellers kan sige det om min lille flok, så jeg gik igang med at muge lidt ud i hønsegården. Skrækkelige Olfert benyttede lejligheden til at gøre noget han aldrig har gjort før. Han stak af. Jeg nåede lige at se hans halefjer da han selvsikkert smuttede ud af hønsegården. Det første der fløj igennem hovedet på mig var sgudaforindihedehulehelvededaosse. Jeg blev total kold om hjertet. Han måtte bare ikke slippe væk. For til den ene side bor der en Brahma hane der i hønse henseende er så stor som et godstog, og han ville med statsgaranti lave sådan en fløs som skrækkelige Olfert om til dagens tilbud i køledisken. På den anden side ligger der en statsskov, fuld af sultne rævebasser og på den tredje side ligger Tyskland og eftersom skrækkelige Olfert ikke har hverken pas, visa eller vaccinationer, er han hane non grata i prøjserland.
Skrækkelige Olfert virkede lidt perpleks over den nyfundne frihed, så han stillede sig op foran de andre og gjorde sig til som ville han sige: Se hvor jeg er. Den forestilling blev ultrakort. I et faldspring jeg lærte da jeg aftjente min værnepligt i forsvaret, kastede jeg mig over skrækkelige Olfert og landende med en hul klagende lyd ovenpå skrækkelige Olfert da luften blev slået ud af mig.. Han vrælede og jeg mindede mig selv om at der er en grund til at man bliver smidt ud af aktiv tjeneste i forsvaret når du fylder 35. Pustende og stønnende kom jeg på benene igen og fik flugtfangen smidt over hegnet. Så satte jeg mig ned, tændte en smøg og overvejede hvor meget skrækkelige Olfert mon vil komme til at koste mig i bekymringer, flossede nerver og bøjede ribben inden jeg kan klippe knoppen af ham.
Dagens billede er taget da jeg var ved at ligge sidste hånd på nathuset i juni måned. Græsmarken i baggrunden er tysk. Også skal jeg beklage billedkvaliteten.
-
*o *o *o
-
*g *g *g
Tak for den tidlige godnathistorie :)
-
Jamen selv tak Connie og liv. :D
-
Jeg er jo gået hen og er blevet sådan helt forelsket i Skrækkelige Olfert *p, og er lidt bange for fortsættelsen
-
Åh! Man ser det for sig! Vidunderligt, og sikke et godt grin, det er lige så tårerne løber. Kommer til at tænke på nogle araucanere, jeg engang havde - de fløj også rundt i haven som lynkinesere, og insisterede på at sove i træerne om natten - i begyndelsen rendte jeg troligt rundt i aftenmørket og pillede dem ned og smed dem ind i huset, men holdt op, da naboen kom forbi og tørt sagde: du har lort i ansigtet...
Spændt på at læse fortsættelsen...
-
Helle>>Sådan noget som skrækkelige Olfert skal man ikke forelske sig i. Der er en grund til at han har "skrækkelige" før sit navn, men medgivet. Du er ikke den første der er blevet lidt indtaget i ham.
Magr>> <H *g Lynkinesere /o
-
Dette indlæg stammer fra slutningen af september.
Desværre er det gået lidt som jeg frygtede. Der er gået lidt småborgerligt parcelhuskvarter i flokken. De små sjove skævetter de lavede til at starte med er praktisk talt væk.
Vi har vænnet os til hinanden. Skrækkelige Olfert er ikke længere så skrækkelig som han plejede at være. Efter vores lille......Hrm. Sammenstød, er han blevet noget mere påpasselig. Det virker som om han tænker: Ham det store brød af en hane uden fjer er jo bindegal. Bedre man holder sig på afstand.
Det har medført at han ikke længere voldplyndrer majsdåsen om aftenen. Han venter pænt til jeg drysser majs udover gulvet i nathuset. Omkring det at gå i seng og få puttemajs, har lille Sally og jeg også vores faste ritual. Når jeg banker dåsen i gulvet på nathuset og med en latterlig høj stemme skriger KYLLERNE KYLLERNE KYLLERNE kommer 6 af dem også ind, men Sally kommer ikke. Hun kan sagtens undvære majs hvis det betyder at man ikke skal have tæsk. Så når jeg har tømt halvdelen af dåsen ud på gulvet, lukker jeg døren og rigtigt nok. Der står Sally henne ved fodenden af hønsetrappen. Er det nu dig igen siger jeg højt og begynder at bevæge mig hen mod lågen til hønsegården. Du er eddermaneme på den nu frøken, for nu kommer jeg og tar på dig siger jeg medens jeg peger på hende.
Sally giver et par forskrækkede gok fra sig, tripper lidt på stedet og bliver så enig med sig selv at tæsk er bedre end at blive raget på af en halvgammel mand med badebold og tyndt hår på toppen. Så hun går majestætisk ind inden jeg får fat på hende. Det er hun den eneste der kan. Alle de andre basker op af hønsetrappen. Vel inde lukker jeg natlugen bag hende, og hun springer op på sovepinden og går helt ned til enden af den. Sally kunne aldrig drømme om at mænge sig med familien, og det forstår man jo godt. Enden af sovepinden ligger lige udenfor døren til nathuset, og Sally forventer naturligvis positiv særbehandling for frivilligt at være gået ind. Det får hun så. En majsdåse stukket op under næbbet så man kan guffe i fred uden at skulle bekymre sig om skrækkelige Olfert. Når hun har hele hovedet nede i dåsen, må jeg også gerne pille lidt. Altså lidt. Man har vel sin dyd.
Nu går der nu ikke særlig længe før den store hane er af den opfattelse at Sally har fået mere end rigeligt. Først trækker han mig blidt i tommefingeren for at få dåsen ned. Da den ikke kommer ned, øger han trykket i næbbet. Nu kan jeg godt mærke det, men han får ikke dåsen. Desværre er hans tålmodighed ikke voldsomt stor, så den tredje gang tager han rigtig fat og gør med al tydelighed opmærksom på hvorfor frøer, regnorme og sommerfuglelarver ikke slipper væk. Han nappede i øvrigt en mega frø her til morgen som han smadrede til ukendelighed før han slugte den. Jeg har flere gange fortalt ham at frøer er fredet i super skatteklasse A1, men han er bedøvende ligeglad.
Tredje gang er trykket i hans næb så hårdt at det gør ondt. Ikke nu tuder jeg ondt, men det er ikke noget man frivilligt går med til længere tid af gangen. Hvis jeg så driller ham og giver Sally dåsen igen, ja så er der lagt i kakkelovnen. Bare fordi man har en nuttetheds faktor på nul, betyder det jo ikke at man skal snydes for majs. Han skælder ud med korte bestemte gok og det er her man har valget. Enten får man en trækker der kan mærkes, eller også mosler man dåsen ned foran hans næb. Jeg vælger som regel den sidste løsning.
Om tre dage fylder de 5 måneder, altså lige med undtagelse af Sally og hendes søster. De fylder en uge senere. Langsomt begynder de at udvikle sig fra flippede kyller til små personligheder. Jeg glæder mig til at følge dem.
I bakspejlets klare lys, var det her et par rolige uger jeg burde have nydt til fulde. For allerede ugen efter startede skrækkelige Olfert sin sejlende sindssyge op igen for fuld udblæsning, også kunne det ellers nok være at jeg havde mine hænder fulde en gang til. Mere om det i næste afsnit.
-
Dejlig godnat historie /o
-
Fantastisk fortælleevne, og rigtige gode historier ;D. Dejligt løft til humøret i denne mørke tid /o
-
Tak skal i have for det <G
-
Dette indlæg er fra midten af oktober.
Jeg har TRE haner. Den ene er smask bask ragende sindssyg. Den anden er stor, god, blid og temmelig dum, og den tredje ligner den første rent mentalt. Den eneste grund til at den aldrig rigtigt har udviklet sig til en løsgående terror bombe er at min førstehane skrækkelige Olfert har undertrykt han i en grad der gjorde at han faktisk var den allersidste af de syv jeg kunne kønsbestemme.
Da Mads, min gode sydslesvigske kammerat var oppe hos mig en dag, spurgte han: Hvorfor kalder du ham Gustav? Medens han pegede på min andenhane. Joh svarede jeg. Han bevæger sig som en konge, jah sådan ligesom kong Gustav af Sverige. Så er han flot, men desværre er hans væsen lidt bøsset ligesom ham Gustav i for lækker for love. Han er stor, bamset og dejlig som Gustav Winkler, selvom jeg tvivler på at han kan synge ”Gem et lille smil til det bliver gråvejr” Han er bare en Gustav. Den godtog Mads, selvom han ikke rigtig kunne forstå det. Der er nemlig en lille men afgørende kulturel forskel på os.
Jeg har flyttet min mobile hønsegård for tredje gang nu. Årsagen er at de flår alt op hvad der ligger på jorden og i takt med at de bliver ældre, bliver det også slemmere. Her er det især skrækkelige Olfert og tredjehanen der er synderne. Findes der en græstue skal den rives op. Der kunne jo være noget lækkert under den. Det efterlader så hønsegården som et overskidt ødeland på rekordtid.
Skrækkelige Olferts forkærlighed for græs har gjort at han benytter hver en mulighed han får til at stikke af. Ofte tager han sin åndsbeslægtede brormand med på tur. Det er slet ikke morsomt. Her den anden aften lukker jeg lågen til hønsegården op for at fodre, og ud suser skrækkelige Olfert. Brormanden var på vej efter, men ham fik jeg da stoppet med en størrelse 45. Den næste halve times tid, fandt skrækkelige Olfert det hylende morsomt at tæske rundt i skovstykket mellem hønsegården og bækken, med en svedende, opkogt og edderspændt midaldrende mand rendende efter sig.
Dagen efter møvede han sig under hegnet, og stod og vold provokerede røvfjerene ud af brahmahanen over hos naboen da jeg kom ned for at fodre. Naboen havde nemlig lukket sine høns inde i sin voliere, også turde den lille møgprovokerende flab til skrækkelige Olfert godt at spille sej overfor brahmahanen. Han lagde godt mærke til at jeg kom tromlende ned over stykket for at få fat på ham, så han rykkede tættere på brahmahanen som gik fuldstændig amok inde i sin voliere. Jeg fik klemt skrækkelige Olfert op mellem Krusåen og volierehegnet. Brahmahanen lavede et voldsomt udfald, og det syntes skrækkelige Olfert tilsyneladende var et nummer for tæt på tæsk, så han vendte 180 grader og løb næsten direkte ind i favnen på mig. Når jeg skriver næsten, er det fordi jeg måtte kaste mig ud efter ham. Problemet med det, er at grundvandet står Ca. 10-20 centimeter under jordoverfladen dernede.
Jeg fik fat på halen af skrækkelige Olfert og det kan godt være der røg nogle halefjer på ham, men jeg var ærlig talt temmelig ligeglad. For når du kaster dig vildt og blodigt efter en åndspygmæ af en hane på et sumpet stykke eng, ja så ligner du en mudderpøl når du kommer op igen. Nu kunne jeg for gud ved hvilken gang smide tøj til vask og gå i bad på grund af den sindssyge hane.
Den aften blev skrækkelige Olfert båret tilbage i benene med hovedet nedad. I min hjernes biograf så jeg svingende økser og splatterfilm. Han var nemlig små 5 øre i at have opbrugt det maksimale overtræk på sin good-will konto, og han havde i løbet af sommeren også opnået en størrelse, der gjorde af han ikke længere var fredet fra øksen på den konto. Skrækkelige Olfert skulle virkelig træde den smalle sti for at undgå huggeblokken.
Jeg fik smidt ham ind i hønsegården, og straks forlod han dydens smalle sti, og formøblede sine sidste 5 øre ved at spille flagspætte på de stakkels indsatte der ikke stak af i tide og utide.
Det var det Olfert tænkte jeg. Den aften fik de kun vand og ingen mad med ind i nathuset.
Den næste morgen var der udover foder også en fiks lille skarpsleben håndøkse i min rygsæk da jeg kom ned til hønsene. Jeg lukkede natlugen op, og erfaringen er at de kommer hierarkisk ud 1-3-2. Sådan ville jeg også gerne have det, da det jo var skrækkelige Olfert og hans åndsbeslægtede brormand jeg ville af med. Desværre er det med naturen sådan, at den absolut ikke spiller efter din forventning når du mest af alt har brug for det. Den morgen kom de 1-2-3.
Det var ikke min mening at Gustav skulle se sine brødre himle, men på den anden side havde jeg heller ikke overskud til at jage rundt efter ham. Jeg bryder mig nemlig ikke om at slå ihjel, det giver mig ingen glæde, men og det ville blive uroligt nok sådan som det var. Tredjehanen røg først. Han var absolut clueless og anede ikke hvad der ramte ham da han fik et drag over nakken. Skrækkelige Olfert derimod, var helt med på at situationen var absolut uholdbar for ham, men også han fik et drag over nakken og mistede hovedet. Dermed var hans terror regime forbi. Tilbage i hønsegården stod Gustav og så temmelig fesen ud.
Jeg gik ind i hønsegården med den forventning at nu skulle jeg til at tæve rundt efter en rædselsslagen hane, men sådan var det ikke. Gustav stak bare hovedet ned i et hjørne og klukkede lidt uroligt. Så jeg kunne bare roligt løfte ham op og ae ham lidt før jeg bar ham tilbage i nathuset.
Desværre gik turen tilbage til nathuset forbi hans brødres afhuggede hoveder, så han fik det hele med, og det også i stereo. Men ind fik jeg da sat ham, og først var der en pludren af tøsestemmer men så blev der helt stille. Jeg begyndte at pille rammerne ned i den mobile hønsegård for at flytte dem da jeg pludselig hørte en hjerteskærende lyd inde fra nathuset der mest af alt mindede om en kvinde der lige har fået at vide at hendes barn er dødt. Åh den stakkel tænkte jeg. Han har fået et nervøst sammenbrud.
Gustav gassede gradvist mere og mere op, og til sidst slog det mig. Gustav galede. Det har jeg aldrig hørt ham gøre, og det burde også være en umulighed eftersom Gustav er snot forkølet og forkølede haner kan ikke gale jævnfør sagkundskaben. Men Gustav galede. Det lød ikke specielt godt og en pladekontrakt får han sgu aldrig med det gal, men psykisk ødelagt var han i hvert fald ikke. Jeg ved at Gustav er forkølet, for i går aftes da de fik puttemajs, nøs Gustav mig lige op i fjæset. Adr siger jeg bare. Hanesnot i hele krydderen. TAK Gustav. Jeg elsker også dig. Møgkræ!!
At Gustav absolut ikke led af et nervøst sammenbrud, blev jeg forsikret om kort tid senere, for da jeg havde bygget den nye hønsegård op, og lukkede dem ud, startede de alle en leg jeg ikke har set siden de var ganske små kyller. De spillede hoppebold. Hoppebold foregår på den måde at de løber ned i enden af hønsegården, også ryger de ellers afsted op i den anden ende med vingerne blafrende som en toptunet hoppebold boing boing boing. Skrækkelige Olfert havde tilsyneladende noget imod legen, for han tævede alle der startede på det, men nu var han der jo ikke mere også gik den vilde leg, ja selv Gustav deltog.
Nu har jeg gået og kigget på dem et par dage, og sikken en ro der har indfundet sig. Når der bliver fodret, står alle fem med numsen i himlen og æder. Ikke som før hvor alle rendte forvildet rundt og prøvede på at få noget at spise uden at få tæsk med i købet. Sally er stadig presset, men med skrækkelige Olfert og hans voldelige brormand ude af ligningen, har hun det noget lettere. Hun kan jo løbe på lodret trådhegn, hvilken hun i øvrigt gør når jeg kommer ned til dem og annoncerer min ankomst med et højlydt KYLLERNE KYLLERNE KYLLERNE. Så tager Sally den ned igennem hønsegården i fuld firspring for så at løbe op af hegnet og slå en baglæns saltomortale i luften før hun lander i hønsegården igen. Det ser skide skægt ud.
Eneste minus er at Gustav ikke kan lide Skrappedulle. Han jager hende ikke, men kommer hun for tæt på gør Gustav opmærksom på at han synes hun er en møgkælling. Det gør han ikke med de andre. Efter aftenfodringen, starter de pudse showet. Der bliver pudset og rettet fjer ud i en sådan grad at en beautysalon ville være grøn af misundelse. Når de så er færdige med det, begynder de selv at gå ind i nathuset. Hvis jeg så ikke letter rumpetten og kommer med majs, stiller Sally sig i natluge åbningen og glor bebrejdende på mig som om hun ville sige: Vi er altså klar til puttemajs.
Jeg har EN hane og fire dejlige høner.
-
Tak for en dejlig levende fortælling med en happy ending,.
-
;D Man kan næsten se dig som på en film med den historie :) Stor, lettere hysterisk mand, svedende og prustende oven i købet pladret til af mudder- jeg tror det er helt fint, at det er mig der passer hønsene i vores have. Min mand hjalp en enkelt gang med putning- der røg nogle halefjer men ingen hoveder............ med mange gentagelser er jeg knapt så sikker på det sidste :angel:
-
Skøn afslutning ... og lidt fred i hønsegården er vel heller ikke at foragte ;D
.... glæder mig til også min hønsegård kommer til at emme af idyl ::)
-
Hun kan jo løbe på lodret trådhegn, hvilken hun i øvrigt gør når jeg kommer ned til dem og annoncerer min ankomst med et højlydt KYLLERNE KYLLERNE KYLLERNE. Så tager Sally den ned igennem hønsegården i fuld firspring for så at løbe op af hegnet og slå en baglæns saltomortale i luften før hun lander i hønsegården igen. Det ser skide skægt ud..
Det er du simpelthen nødt til og få på film en dag. Jeg kunne godt tænke mig og se en høne lave saltomortaler /o ;D
-
SKØNT med SKØNT på ;D
Sådan er det at have høns❤️...jeg hiver sq dine fortællinger frem på skærmen næste gang jeg møder den der med "HØNS???!"
-
Carnache, jeg håber virkelig, at dine fjerede venner fortsætter med at give dig stof til disse herlige hønsegårdsfortællinger - éen er jo blevet ganske afhængig *g *o
*b
-
Mange tak for alle jeres kommentarer, det er herligt at vide i kan lide dem. Selvom skrækkelige Olfert er blevet spist (han smagte godt) så sker der jo stadig noget i hønsegården. Der vil også forsat komme små historier fra min hønsegård selvom det ikke bliver i den samme hastighed. Min muse og jeg har nemlig et lettere spændt forhold til hinanden. Hun synes jeg er røvkedelig og tager derfor ofte på forlængede ferier, hvilket efterlader mig som et lallende litterært vrag der ikke kan sætte to ord sammen uden at det lyder ordinært.
Nå. Hermed den sidste jeg har skrevet indtil videre. Den er ca. 10 dage gammel.
-
Nu er der jo gået en god uges tid siden jeg klippede roen af skrækkelige Olfert og hans voldelige brormand. Så nu må det vist være på sin plads med en status opdatering.
Det er nu til fulde gået op for Gustav at han er ene hane i kurven, så han øver sig ihærdigt i rollen som bonus pater familias når tøserne tager en indbyrdes tur ned af rappenskralde road.
Han kommer farende for at sikre sig ro og sin patriarkalske ret. En ret han forøvrigt mener sidder for enden af hans næb. Tøserne ryger fra hinanden og i samme øjeblik starter en af dem en omgang hoppebold. Gustav drøner efter den formastelige, men ikke så snart han har fået styr på hende, starter den næste. Scenen gentager sig, og pludselig spiller alle tøserne hoppebold. På det her tidspunkt er Gustav så presset at han giver op og selv begynder en omgang hoppebold. Forskellen er bare at når Gustav spiller hoppebold, er det noget mere voldeligt og det får hønerne til at stoppe legen prompte. Så går de rundt som om intet var hændt, og Gustav står tilbage, snotforvirret og gokker.
Her den anden morgen mente han lige at han skulle sætte sig i respekt. Først røg han helt op i hovedet på Sally. Hun fangede øjeblikkeligt at Gustav var lettere ustabil, så hun gav et vræl fra sig og fløj op på hønsetrappen før Gustav kunne nå at banke hende. På den anden side har hun jo også været i elitetræning hos skrækkelige Olfert sååååh. Skrappedulle mente ikke at brormand Gustav skulle komme her og spille herremand, så hun rejste halsfjer og lagde an til at toppes med Gustav. Wrong move lady. Skrappedulle fik et stk morgenfrustreret hanebasse lige i synet og fandt lynhurtig ud af at det med at rejse halsfjer overfor Gustav var en ultra dårlig måde at gøre opmærksom på sig selv på. Gustav brugte nemlig ikke mange sekunder på at overbevise Skrappedulle om at der var ret lækkert oppe på hønsetrappen. De to andre fik den samme tur, og efter endt dåd, gik Gustav rundt i hønsegården og gav den som ”Monster master of the universe” medens tøserne sad og gokkede utilfredse på hønsetrappen med noget der nok bedst kan oversættes som ”Store nar, hvad fanden bilder han sig ind og sådan en tumpe”.
En af de to høner jeg aldrig har givet noget navn, mest fordi de ikke skilte sig ud med noget, har nu fået et navn. Hun hedder Flyvetossen. Nu er der sikkert nogle af jer der sidder og tænker. Arj, det kan man da ikke kalde en høne. Nå ikke!!! Så læs her. Hver morgen når jeg lukker op for natlugen, stryger de andre ud. Flyvetossen kommer tilsidst. Der står hun så i åbningen og kigger lidt udover de andre, hvorefter hun starter med et ordentligt hop også basker hun i en blød ballistisk bue ned igennem hønsegården bare for at brage ind i hegnet i enden af hønsegården sådan en halv meters penge over jorden. Der er hverken styr på ror, flaps eller retning. Der er nemlig kun en retning Flyvetossen slavisk følger, og den fører lige lukt ind i hegnet. Hvis det så bare havde været en morgen hun gjorde det, så ville jeg have afskrevet det som en kåd morgen fejl. Men det er hver morgen her på det seneste.
Af den årsag, besluttede jeg mig for at bruge nogle af mine sparsomme midler på en udvidelse af landingsbanen. Min hønsegård er bygget op af rammer påsat hønsenet så man kan flytte hønsegården efter behov. Så mig fat i Mads, også gik turen ellers til byggemarkeder i Flensborg hvor Mads fremstillede en brillant perlerække af overspringshandlinger. Han har lige købt hus og jeg tror hans ”nye” hus fra 1926, går ham lidt på nerverne. Tre en halv time senere var vi færdige, og kunne køre hjem med rovet. Jeg havde begået en mindre regnefejl med længden på trådnettet, men der var nok til at bygge to rammer. Dem udvidede jeg øjeblikkeligt hønsegården med. Hønsene kvitterede med at gøre det høns nu engang er bedst til. De begyndte at rive græsplænen op med rode. Her til morgen kom så den store test. Var der plads nok til at Dumbo airlines kunne lande uden at smække næbbet i hegnet igen. Der blev åbnet, de andre løb ud og Flyvetossen satte i sit hop og sejlede ned igennem hønsegården hvor hun landede kort før hegnet. Jeg noterede mig tilfreds at 1,8 meters udvidelse lige præcis havde været nok.
Før i tiden var det jo altid Sally der ikke ville ind om aftenen. Nu om dage går Sally selv ind, men nogen dage gider Skrappedulle bare ikke ind. Så tramper jeg ind i hønsegården med gulvskubben, og kommanderer ind, og Skrappedulle adlyder med det samme. De har alle en vildt overdrevet respekt for gulvskrubben som jeg bruger til at muge ud med, men det forstår jeg altså ikke helt. Jeg har aldrig spillet kroket med mine kyller eller gjort noget andet der ville betinge en sådan respekt.
Den aften var Skrappedulle ikke helt tilfreds med at blive jaget ind, så hun startede sin indre drama queen op for fuld styrke og sad og klagede sig som en overdimensioneret afrikansk hungerkatastrofe i den bedste sendetid, højst sandsynligt i håb om at jeg ville lukke ned for hende ved hjælp af en majsdåse. Gav jeg dåsen til en af de andre, hylede hun op igen. Jeg syntes hun opførte sig som en hysterisk lille forkælet teenage tøs, ja selv Gustav gloede på hende.
Jeg har prøvet at bytte Gustav for en anden hane, men der er ikke nogen der er hoppet på krogen. Enden på det kan være at Gustav må følge i sine brødres fodspor, men det ville ærgre mig lidt, for Gustav er rimelig flot, har en god størrelse og fjerdragt i forhold til sin alder, også er han ikke så sejlende sindssyg som hans brødre var det. Måske skal jeg bare finde et par damer til ham også lade dem gå for sig selv i stedet for at økse ham. Vi får se.
-
Det er ved at blive mørkt. I sig selv er det jo ikke mærkværdigt når vi skriver november. Banden i skoven, har også noteret sig at dagene er blevet kortere. Når jeg kommer ned til dem kl. 16:30, er de allerede gået i seng. Det befrier så mig for at stå og råbe IND medens jeg peger på natlugen.
Så på den anden side betyder det så også at der ikke er forfærdelig meget liv i dem om morgenen. Faktisk er Gustav blevet så efterårs sløv, at han skal startes op om morgenen. Når jeg kommer ned i haven sådan omkring kl. 8:00, er der dødsens stille henne ved nathuset. Jeg sætter så i med et kyllerne, kyllerne, kyllerne. Ingen reaktion. Kom så Gustav. Det er blevet morgen. Gør din pligt knægt råber jeg halvhøjt. Ingen reaktion. Jeg rasler med foder, og langsomt kommer der et par ahem ahem inde fra nathuset. Det betyder at Gustav er ved at være vågen. Et par minutter senere plejer han så at gale et par gange eller tre. Det var det. Mere mener Gustav ikke der er behov for.
Der findes dog også de dage hvor han er så sløv at han skal have en skideballe før han galer. En dag her for nylig, hvor Gustav var ekstra morgen sløv, rev jeg lågen op til nathuset og skulle lige til at uddele en general skideballe, da Gustav smed sit hoved helt op under min næse og satte i et drøn af et gal lige op i hovedet på mig. Jeg smækkede lynhurtigt lågen igen, og stod og stampede i jorden medens jeg med en borende pegefinger i øret, forgæves prøvede at få den øredøvende ringetone ud som han effektivt havde plantet der.
Nu er der nok nogen der spørger sig selv hvorfor Gustav med djævlens vold og magt absolut skal gale hver morgen. De fleste ville nok nyde at have en hanebasse der kunne finde ud af at flette næbbet om morgenen. Jo ser i. I vores lille skov er der kun en helårs beboelse. Den er ejet af et par der lige er gået på efterløn. En dag for ikke så længe siden spurgte manden mig hvorfor min hane var holdt op med at gale. Jeg var naturligvis øjeblikkeligt op på mærkerne. Om den generede ham ville jeg vide. Narj. Han syntes det var så hyggeligt med hanen om morgenen. Så vidste han at dagen var startet. Derfor SKAL Gustav gale. Alt for gode naboer. Det kan lynhurtigt gå grusomt galt i den anden retning. Det ved vi jo alle kun alt for godt.
Når Gustav først er vågen, skal alting gå lidt hurtigt. Gustav er nemlig både mave og morgensur. Han tæver den røde børnesi jeg sigter kråse sten i. Han hakker Skrappedulle og han jager Sally. Nu har Sally jo alle dage været op på klørene, så hende er jeg ikke så bekymret for. Værre er det med Skrappedulle der er ligeså blond som Marilyn Monroe. Hver evig eneste morgen afspiller Gustav sit morgensurheds ritual, og hver evig eneste morgen render Skrappedulle direkte ind i morgentæsk. Langsomt burde hun forstå det men nej. Hun er ligeså dum som han er uintelligent, hvilket nok ikke er så mærkværdigt. De er hel søskende. Hvad hjælper det at være flot når man er blød i potten. Ikke en pind når man er høne i hvert fald.
Flyvetossen kommer som altid ud tilsidst. Hun er blevet en ægte pestilens her på det seneste. Til trods for at jeg har udvidet hønsegården, er hun nu istand til at flyve hele vejen ned igennem hønsegården bare for at lande i vandskålen. Og det er hver morgen nu. Hun kommer også højere op. Jeg er 1.84 meter, og kan lige kigge over hegnet der er 1.80 meter højt. Nu om dage kan jeg se flyvetossen UDEN trådnet foran mine øjne når hun laver sin morgensejler. Jeg har haft fat på hende for at se om hun er blevet tynd, men hun er stadigvæk ved godt huld. Næh, tøsebarnet har forfinet sin teknik. Hun har nu fået indstillet vingerne mere optimalt, måske har hun også fået flere kræfter, så nu kan hun flyve længere. At der så stadigvæk ikke er styr på ror og flaps så hun lander i vandskålen, lader ikke til at bekymre Flyvetossen. Det er kun den ledeste førerhane uden fjer der går fuldstændig op i limningen over det.
Mit problem er at jeg ikke kan stille vandet andre steder uden at de vælter det. Derfor skal den lille torskepande holde op med de tåbelige morgenlandinger prompte. Hvis hun ikke finde ud af det, så skal jeg personligt sørge for at hendes Dreamliner test flight project bliver grounded lige på stedet af en ondskabsfuld Fiskars saks der snupper hendes svingfjer i den ene side. Så kan hun øve sig i spiral flyvning kan hun. Der er jo ingen grund til at klippe halen på hende. Den har hun bevisligt godtgjort at hun ikke har fundet ud af at bruge endnu.
Sally er også blevet en habil flyver. Det viser sig ikke i dagligdagen, men når jeg lukker dem ud så de kan gå frit i haven, også stiller mig op på terrassen og begynder at uddele lækre ostetern, så er Sally et missil. De andre begynder at løbe ned imod mig, og tro mig. Wyandotter har lange stylter at løbe på, så det går stærkt. Sally er udmærket godt klar over at hun ikke kan løbe om kap med Gustav, så hun sætter i et hop, og racer hen over hovedet på Gustav og Co. I det hun passerer flokken, slår det flyvetossen at der var jo noget der. Så flyver hun også. Derfor ankommer Sally og Flyvetossen først til lækkerierne, og det er til Gustavs udbredte frustration. Han mener at de to formastelige øjeblikkeligt skal have tæsk, men Sally ved godt hvad et par mandeben skal bruges til. Om bagved og gnaske ostetern. Når Gustav så kommer farende er det om foran og gnaske ostetern. Gustav burde være så klog at ham gemte afstraffelsen og så til at få hakket de sparsomme men lækre ostetern i sig medens tid er. Den måde han gør tingene på, resulterer i at Sally æder sig tyk og fed medens Gustav praktisk talt ikke får nogen ostetern. Det er det jeg altid har sagt. Han er lidt dum.
Han er efterhånden også for gammel til at bo hjemme, og burde smides ud i livet, men ingen har haft behov for ham endnu. Det kan være det kommer. Økse ham vil jeg nemlig ikke. Han er renracet, stor og ret pæn. Måske er han ikke lige til 98 point, men bortset fra hans morgensurhed har han mange gode kvaliteter.
-
Der findes dog også de dage hvor han er så sløv at han skal have en skideballe før han galer. En dag her for nylig, hvor Gustav var ekstra morgen sløv, rev jeg lågen op til nathuset og skulle lige til at uddele en general skideballe, da Gustav smed sit hoved helt op under min næse og satte i et drøn af et gal lige op i hovedet på mig. Jeg smækkede lynhurtigt lågen igen, og stod og stampede i jorden medens jeg med en borende pegefinger i øret, forgæves prøvede at få den øredøvende ringetone ud som han effektivt havde plantet der.
Og lige her fik jeg en indre film for mine øjne, sådan lidt ala gøg og gokke :D Tak for grinet ;D
-
/o ... tak fra tøserne :laugh:
-
Jamen selv tak da. Her følger den nyeste udvikling.
-
Normalt elsker jeg min store dejlige hanebasse Gustav. Han er voldstor for sin race, farverne sidder pænt, hans rosenkam er næsten perfekt og hans løb (ben) er fint farvet orange af al den majs han tryller indenbords. Det eneste rent typemæssigt der ikke er i orden på Gustav er hans halefjer. De flosser, og jeg ville ønske at han ville gøre lidt mere ud af pudseriet dernede, men det har ikke rigtigt herrens interesse.
På den anden side, udviste hans hedengangene brormand skrækkelige Olfert jo aldrig den fjerneste interesse i at pudse sine fjer. Derfor lignede han også lort fra dag et til den dag han blev økset. Set i det lys, burde jeg jo være glad for at Gustav udviser praktisk talt bøsseagtige, eller i hvert fald metroseksuelle interesser i egenomsorg og hygiejne, familie relationerne taget i betragtning. Måske er han bare en helt normal hane, hvilket skrækkelige Olfert under ingen omstændigheder var.
Samværet med Gustav lærer også mig noget. Jeg har jo gået og troet at Gustav var morgensur. Derfor har jeg gået og observeret ham, bare sådan for at se om han havde en mega kuppel designerfejl ligesom hans bror havde det. Det har han ikke. Knægten er blevet kønsmoden og er slet og ret stanghamrende morgenliderlig. Da det gik op for mig, blev jeg lidt ærgerlig på mig selv.
Det er jo ikke Einstein det her. Det er Darwin, mumlede jeg for mig selv, og følte mig temmelig dum over at dette indlysende evolutionstekniske udviklingsstadie hos Gustav var suset direkte hen over hovedet på mig.
Gustav har et temmelig frustrerende problem på kærlighedsfronten. Hønerne er ikke gået i æglægning endnu, og jeg undertrykker det også lidt fordi deres hus er koldt og jeg vil have at de bruger deres energi på at holde sig sunde og varme og ikke på at lægge æg, hvilket koster ret meget energi for en høne. Derfor har de heller ikke den fjerneste interesse i sexlivets glæder. Så når Gustav kommer susende som den hormonbombe han er, ja så flygter tøserne under skrig og skrål til højre og venstre. Jeg kan forestille mig at det er ret nedbrydende for hans selvtillid sådan hele tiden at blive afvist. I hvert fald er han blevet lidt mere ustabil end han plejer at være.
Jeg har været ned hos Mads i weekenden for at hjælpe ham med at rydde op i hans katastrofe af et hus fra 1926, og derfor har min genbo i haveforeningen, set efter dem. Det med at blive passet af andre, faldt slet ikke i Gustavs smag. Mandag morgen var den helt gal. Normalt galer Gustav maks tre gange, og helst i nathuset når jeg kommer ned til dem om morgenen.
Den morgen brød det blanke vanvid løs for fuld udblæsning. Gustav galede som en sindssyg og var slet ikke til at styre. Jeg lukkede ham ud, men det hjalp ikke. Han galede videre. Derefter tævede han foderskålen, vandskålen og sien med kråsesten. Jeg prøvede at bestikke lidt ro i ham med en dåse søde majs. Det havde overhovedet ikke hans interesse. Så diskede jeg op med et kilo fintsnittet grønkål. Gustav kvitterede med at stille sig i bunken og sprede den ud over 3 kvadratmeter, hvorefter han lagde en ordentlig kage midt i det hele. Så galede han igen i en tur.
Nu havde jeg kun et trick tilbage i posen. UD sagde jeg til ham, og forsøgte at få smidt ham ud i haven. Men niks. Herren skulle ikke nogen steder uden sine damer, og de gad overhovedet ikke ud til Gustav når han sådan bare gik og smadrede en hønsegård. Enden på det hele, blev at jeg korporligt smed Gustav ud af hønsegården, og derefter fiskede damerne ud af nathuset, en efter en.
Hvis der ikke allerede herskede kaos, så gjorde der det nu. Gustav kortsluttede totalt, og skreg hovedet af sig selv, medens damerne piftede rundt i hver sin retning som en flok ukontrollerbare lynkinesere. Uroen var total, og jeg fik mere en rigeligt at gøre med bare at holde dem i haven, som jo ikke er indhegnet.
Efter en halv times tid, var der endelig så meget ro på dem, at jeg kunne sætte mig ned og tænde en smøg. Efter yderligere et kvarter, besluttede jeg mig for at hente vand til dem nede ved kilden. Dårlig ide. Gustav var svært tilfreds med at have mig siddende i en havestol på terrassen, og svært utilfreds med at jeg kunne finde på at forlade den. Han galede igen som en besat. Det startede naboens hane, som igen startede den lille hane oppe på gården bagved skoven, som igen startede hanen over på den tyske gård lige over på den anden side af grænsen. Skrig og skrål i en tur, og det i alle fire verdenshjørner. Jeg sukkede, satte mig ned, skænkede mig en kop kaffe og ventede på at hans højvelbårenhed var faldet så meget ned, at man kunne foretage sig noget andet end bare at side og spille voksfigur. Lige på det tidspunkt elskede jeg ham ikke specielt meget.
Senere da jeg alligevel hentede vand, galede han indtil jeg kom tilbage, men i løbet af dagen blev han noget mere normal, og da jeg lukkede dem ind for natten, var han faldet helt til ro igen.
Jeg bestemte mig for at sætte plan B for seksuelt frustrerede haner i sving. Naboen har en Wyandothøne af samme slags som mine, men hun er et år ældre. Den agtede jeg at købe og sætte ind til den elskovshungrende Gustav som så kunne på afløb for sine hormonale tilbøjeligheder.
Som sagt, så gjort. Efter en del jyde krejleri frem og tilbage, købte jeg hønen. Nu skulle jeg bare fange hende. Gokke som jeg har døbt hende, kunne ikke rigtig se det positive i at være et handlet hunkønsvæsen, og flytte hjemmefra stod da slet ikke på hendes ønskeseddel. Det var først efter en del mas og løben rundt på en 1200 kvadratmeter stor grund, at jeg fik fat på hende. Hendes utilfredshed med både behandlingen og situationen var hørbar.
Jeg slæbte af med hende, og vel over i min egen have, fodrede jeg hende med dåsemajs og salat. Det var helt tydeligt at Gokke ikke var vant til den form for velfærd. Hun slugte grådigt alt jeg tilbød hende, og fik øjeblikkeligt tyndskid. Jeg puslede om hende, så hun kunne føle sig tryg, og klokken halv seks da det var blevet mørkt, satte jeg hende ud i nathuset til de andre.
Tirsdag morgen kom jeg tidligt ned til hønsene. Gustav var fuldstændig tavs. Ikke så meget som et gok kom der fra ham. Han kom helt normalt ud da jeg åbnede natlugen, og Gokke som ikke kendte nathuset, kom lige efter. Gustav var totalt paralyseret. Så begyndte han sin parringsdans, og Gokke der tilsyneladende syntes at Gustav var en flot fyr, gjorde sig bred og flad. Efter en del begynderfejl fra Gustavs side, fandt han ud af hvordan man skal gøre når man er den sejeste lovemachine i hønsegården.
De 4 andre havde forundret fulgt seancen fra natlugen. Nu blev de imidlertid enige om at Gokke var en gøgeunge, som sådan bare skulle have mega tæsk. De kom alle ud og nærmede sig Gokke. Til at starte med, trådte Gustav imellem, men snart mistede han fuldstændig overblikket og magten over situationen også var der ellers dømt bitchfight, og det er ikke kønt skal jeg hilse at sige.
Fjerene fløj til alle sider, akkompagneret af høne skrig og hane gok. Gokke der kommer fra en stor flok der består hovedsagligt af løsslupne bur Isaer, havde en hel pose af beskidte ghetto tricks hun trak på i kampens hede. Det havde mine små snotforkælede velfærdshøner fuldstændigt fejlbedømt.
Sally var den første der trak sig. Derefter trak den sidste og Flyvetossen sig. Kun Skrappedulle blev ved. Hun havde ikke til sinds at overlade sin førerplads til Gokke, men det kom hun til. Gokke gennempryglede hende med tricks jeg kun har set haner bruge. For eksempel. Tage fat i nakkefjerene og rykke dem ud. AVS siger jeg bare.
I løbet af formiddagen faldt der ro på hønsegården, og bortset fra et par små skærmydsler, skete der ikke mere. Gustav fremturede med sin sex ting, som Gokke fandt sig i. Sikke en iver siger jeg bare.
Onsdag morgen kunne han lige snige sig til at gale en enkelt gang. Så fik jeg ikke mere for den 25 øre. Han var nemlig travlt optaget af sin nyvundne stilling som hønsegårds don Juan.
-
Åhh...for en skøn fortælling og velkommen til ghetto-tøsen Gokke /o
-
:laugh: :laugh: herligt! og tak!
Jeg har fri i dag og sidder med en kop te foran skærmen- nu har du givet mig lyst til den ugentlige halvhovedrengøring for at kigge høns i kulden ;D
-
SKØØØNT at Gustav fik øjnene op - og mulighed for at udleve sine lyster ;D ... og skønt med en hane, der kan føre sig frem, så hønen lægger sig fladt for ham *y
... overvejer lige, om afsnittet skal bruges til højtlæsning for tøserne på 10 og 13 ... eller om jeg ender i at skulle forklare hvad "morgenliderlig" er ::) 8)
-
Hvis de vil have en forklaring på det, så er det kun for at bringe moren på glatis. De ved godt besked. Alternativt kan du jo omskrive den til morgentrængende, og forklare de nuttede små at gustav skal tisse. ØØØHHHhhhh altså. Jaså. *e
Tror faktisk du får større problemer når du skal forklare hvad Gustav gør når han fremturer med sin sex ting <H
-
Tak for god underholning,det er herlig læsning,hvem der bare kunne skrive sådan *gMvh Ellen53
-
Hvis de vil have en forklaring på det, så er det kun for at bringe moren på glatis. De ved godt besked. Alternativt kan du jo omskrive den til morgentrængende, og forklare de nuttede små at gustav skal tisse. ØØØHHHhhhh altså. Jaså. *e
Tror faktisk du får større problemer når du skal forklare hvad Gustav gør når han fremturer med sin sex ting <H
Nææ ... det tror jeg ikke kun, at det er ... vi har været omkring blowjob (det havde den ældste læst i "Vi Unge" - og spurgte af oprigtig nysgerrighed) ... så har vi vendt alm. befrugtning af kvinden, insemination, voldtægt ... og et par mindre emner også ... sååå ...
Tror bare ikke rigtigt, at det vil kunne sætte sig ind i begrebet morgenliderlig ;)
... og at Gustav skal tisse, det tror de nok alligevel ikke på ...
Nope ... det har det overværet, når vores egen Napoleon fremturer overfor Tante Grå, som er eneste æglæggende høne i vores gård ... deres eneste kommentar var ... HOLD DA OP ... går det SÅ stærkt ???? *g ... hvortil jeg trak lidt på smilebåndet og svarede, at det er jo kun, når det er høns. Med mennesker kan det godt tage et par minutter længere ::)
-
Med mennesker kan det godt tage et par minutter længere ::)
<H *g <:
-
Glæder mig til fortsættelsen :-)
-
Angsten for ændringer i ens hverdagsliv beskrænker sig ikke til os mennesker alene. Høns er faktisk endnu mere hys overfor selv små ændringer i deres liv. Vi der har med høns at gøre på en daglig basis ved det godt. Der skal ikke ske ret meget, før man har det totale kaos i hønsehuset, og jeg slipper naturligvis heller ikke.
Først de dårlige nyheder. Gokke er død. En morgen her i starten af ugen, lå hun stiv som en pind i bunden af nathuset da jeg kom ned for at lukke dem ud. Hvad der var årsagen er uvist. Jeg tror ikke hun bare var fra sidste år som naboen fortalte mig. Hun har nok været en ældre dame. Gokke gik og hang, uden at jeg kunne påvise hvorfor. Nu er hun død, og det ærgrer mig selvfølgelig fordi jeg havde kalkuleret med en beskidt mængde af kyller efter Gokke. Jeg tror hun døde af en kombination af alder og nye udfordringer. De andre har det ihvertfald godt. Flyvetossen har under voldsomme protester overtaget sex tjansen.
Den gamle bande ter sig som de plejer. Her går alt efter en ældgammel stok konservativ regel om at hvis vi ikke kender det, så vil vi det heller ikke. Det viste jeg godt, men det er blevet ekstremt her på det seneste. I sommers testede jeg om majskolber var noget de kunne lide. Det var det ikke. Der kom lige et par advarsels gok fra Skrækkelige Olfert, også var majskolber farlige. Konsekvensen blev at jeg måtte skrælle alle de majskolber jeg samlede op på marken efter høsten i hånden.
Hvis det så bare var et par stykker, så var det jo til at overse, men nej. Hønsemanden her har nemlig aldrig lært at begrænse sig, så da han fandt en nyhøstet majsmark, slog han naturligvis hænderne sammen med et fryde skrig og tæskede rundt på marken og samlede spildte majskolber op. Hvis jeg så bare havde gjort det en dag, ville det have været godt, men nej. Hele tre dage ræsede jeg rundt på den åndssvage mark, og som om det ikke kunne være nok, så tørrede jeg dem i mit vindue der er sydvendt. Det vil jeg gerne på det kraftigste advare imod. Allerede den første nat vågnede jeg ved at jeg ikke kunne få vejret. Majs smider nemlig en hulens bunke vand til at starte med, så mit soveværelse var blevet omdannet til et veritabelt tyrkisk trykkoger dampbad med en luftfugtighed langt over de 210 procent. Derfor flyttede jeg dem over i det nordvendte værelse, men der rådnede de, så derfor måtte de så tilbage. Nej nej nej siger jeg bare. Næste år gør jeg noget helt andet. Håber jeg.
Det er jo ved at blive lidt små køligt udenfor. Derfor mente jeg at der skulle hø i nathuset hos mine høns. De syntes at det var en rådden ide. Jeg plejer jo bare at pege på natlugen om aftenen og kommandere IND. Så går de ind i seng. Bare ikke den dag. Der kom lige et par advarselsgok, også var der ingen der skulle i seng. Derfor måtte jeg manuelt indfange dem en efter en og smide dem langt ind i nathuset, for de vendte 180 grader lige på stedet og forsøgte at løbe ud igen. Jeg ved ikke om i kan forestille jer det masseri der var ved natlugen, når jeg prøvede på at proppe en høne ind, medens 2 høner og en hane prøvede på at komme ud. Nej siger jeg bare. Den omgang hys ophørte først efter 3 dage.
Så faldt der sne. Ud? Os? Du må da være sindssyg. Det er hvidt, det kender vi ikke, det vil vi ikke.
Nå. Jamen så spreder jeg bare lige lidt nyt hø i jeres nathus. IIIiiiihhh, det er farligt, også røg de alle sammen ud som raketter. Bortset fra Gustav der er for tung i røven til rigtigt at kunne flyve, ramlede de alle ind i hegnet nede i enden af hønsegården. Så tøede det igen, og hønsegården blev omdannet til et stort søle. I min godhed, spredte jeg noget savsmuld i gården for at de ikke skulle rende rundt i mudderet. Ud? Os? Du må da være sindssyg. Det er lyst, det kender vi ikke, det vil vi ikke. Denne gang lod jeg dem være. De gik ikke ud hele dagen. Dagen efter ville de stadigvæk ikke ud. Så brændte den sorte skole igennem hos mig. Jeg snappede Gustav i det ene ben, også brød helvede løs. Gustav hylede, skreg og baskede med vingerne som en vanvittig, medens hønerne noterede sig at Gustavs førerposition var midlertidigt sat ud af spillet. Det benyttede de til at drøne ud. Alternativet var jo at man skulle tages på af en midalderene mand med badebold og tynd top. ADR.
Iøvrigt var de skrupsultne, så jeg tror ikke de havde så meget imod at komme ud. Jeg fik styr på Gustav, og fik hældt ham ud i hønsegården, hvor han lod ydmygelsen gå ud over hønerne.
Nikolaj der ejer haven jeg er i, havde får gående nede i engen bag haveforeningen denne sommer. Han synes det var en god ide. Det gjorde fårene ikke, så de stak konstant af og trak op igennem haveforeningen hvor de åd alt på deres vej. Til sidst måtte han tage dem hjem efter en syndflod af klager. Det har efterladt engen fri. Jeg er begyndt at fable lidt om Dexer køer, og det ville jo give god mening med eget oksekød, eget smør og egen mælk. En lille skilling kan man vel også tjene. Nå. Det er noget for næste år. God jul og godt nytår til jer alle.
-
;D :laugh: Jeg ændrer nogle detaljer på redekasserne i eftermiddag ::) og kender godt reaktionen :o :o
-
Fantastisk underholdende beskrivelse Ganarche /o
-
Dejligt at høre, at der er liv i jer endnu 8)
-
SUK. Så skete det. Jeg fik mit første æg her til morgen. Faktisk fik jeg to, men det ene var knækket. Normalt skulle jeg jo hoppe og danse af fryd over nu at have mine egne æg, men det faktum at mindst to af dem nu er gået i æglægning, skaber flere problemer en fryden ved egne æg kan overvinde. Nu er det ikke sådan at jeg vil lyde utaknemlig, slet ikke, jeg er da glad for at de tilsyneladende har det så godt at de mener der skal lægges æg uden brug af kunstigt lys så nær ved vintersolhverv.
Men det skaber altså problemer, nej. Opgaver. Jeg skal jo se positivt på det. For det første er den have de går i jo ikke min. Ejerskabet er kort sagt uafklaret. Ejeren har ikke vist den ringeste interesse for den have han købte i foråret, og kun har været i den en eneste gang. Det var den gang han købte den. Man kan jo så spørge sig selv om hvorfor han overhovedet købte den. Jeg vil gerne købe haven, men har ikke midlerne før i Januar. For det andet er det nathus de bor i nu, i sin tid konciperet som rugehus og ikke for permanent hønsehold. Designet forudså 2 rugende høner, og ikke ophold for 4 høner og en møgstor krabat af en hane. Det bliver svært at få indkoropereret en rede i det hus. Pladsen er lige på grænsen af det fornuftige i forvejen.
For det tredje er haven nu et stort mudderhul. Jeg er ved at blive syg af bekymring for om lille Sally kan holde varmen. Sagen er nemlig at når Gustav træder hende, tvinger han hende ned i mudderet med det resultat at hun bliver helt pladret til på brystet. Hun ligner lort på to ben lige for øjeblikket. Derfor vil jeg gerne have dem et andet sted hen hvor der er lidt mere tørt. Sådan et sted findes nede i haven, men så er vi tilbage til ejerskabet og dermed brugsretten igen. Det SKAL afklares her inden for de næste tre uger. Nu har jeg jo ikke hønniker mere. Nu har jeg høner. Det kræver nogle helt andre tiltag.
Så på den anden side, synes jeg at det er helt fantastisk at de er gået i æglægning. Jeg har bevidst fodret på en måde så de burde blive fede. Fede høner lægger jo som bekendt ikke æg. De har fået ca 40% grovmalet majs, ca 40% hvede og de sidste 20% har bestået af valset hvede med frugt, fedt og vitaminer, lidt knækkede jordnødde kerner, nogle afskallede solsikkefrø og en lille håndfuld harvre.
Så har de hver dag fået hvad jeg sådan kunne finde billigt, gratis eller havde tilovers selv. Det være sig salat, dåsemajs eller kogte ris. Jeg lukker dem ud i haven så ofte som jeg kan, og jeg havde godt lagt mærke til at der var et par af dem der var noget røde i kammen, men jeg tænkte at det nok ikke betød noget.
Det gjorde det så, og nu har vi balladen. Sådan går det når man leger med naturen, og det burde jeg jo være klog nok til at indse. Jeg havde bare håbet på at de kunne holde de æg oppe i sig indtil midten af Januar. Det kunne de ikke. Dagen i dag kommer derfor til at stå i pragmatiske løsningers tegn. Jeg skal have bygget en rede, også skal jeg have fat på Nikolaj der ejer haven. Vi får se hvad det bliver til.
-
...og så skal du have fat i nogle halmballer, du kan stø ud i have, så Sally og de andre ikke bliver så våde og beskidte - det er også dejlig beskæftigelse for dem at rode i halm...og måske finde lidt korn.
tillykke med æggene....trods alt ;)
-
Nu skal det ikke misforstås. Jeg er superglad for æggene, og jeg ville gerne sprede et par halmballer eller 50 hvis jeg kunne. Det kan jeg ikke fordi haven ikke er min............Endnu. Der skal lige lidt turbo på de salgforhandlinger :D
-
Det lader til at de normale regler for vejr i al almindelighed ikke gælder for Sønderjylland. Når andre dele af landet har højt solskin og fint vejr, pladrer det ned her. I den ellers fine sommer vi har haft, opstod der aldrig brandfare hernede. Alt var sumpet til. Således også denne vinter.......Eller monsun periode. Det står konstant ned i stænger og det er IKKE hønsevejr.
De står konstant oppe under nathuset, og det er da fint nok hvis det ikke lige var fordi at Gustav ter sig som guds gave til hønerne, en mening han er helt alene om at dele. Han tager fat i en høne, som regel Sally, også bliver hun ellers presset ned i mudderet under højlydte protester. Hvis han så bare gjorde det ordentligt, men det kan han ikke finde ud af. Han tvinger sig op på hønen, sidder så næsten oppe i nakken på hende, og mens hun er næsten totalt neddykket i mudder, pladrer han hendes ryg til med sæd. Jeg har nogengange stået og rystet på hovedet mens jeg har tænkt. Det der bliver der altså ikke nogen kyller ud af Gustav. Han minder mig i øvrigt om en svensk konge der måtte have sin rigskansler med i ægtesengen fordi han ikke kunne finde hullet i dronningen. Jo, han er en rigtig Gustav er han.
Med den megen nedbør, begyndte hønsegården også snart at ligne et grelt tilfælde for dyreværns organisationerne. I første omgang lukkede jeg dem ud i haven, men den løsning var uholdbar, for haven er ikke indhegnet. Ikke at jeg er bange for at de løber væk. Det gør de ikke. Der opstår nærmest tumult og panikagtige scener hvis de ikke kan se deres nathus. Skrig, skrål og nej hvor er det her farligt. Så er det bare rundt om hjørnet og hjem. Modsætningen var jo skrækkelige Olfert der blæste af for et godt ord, men de havde heller ikke den samme mor. Mit problem var egentligt mere at det jo ikke ligefrem er intelligensen der trykker dem, og hvad ville de så gøre hvis der kom en hund der lige syntes at det var skide skægt at jage Wyandotter. Deres problemløsnings evner er nærmest ikke eksisterende og den smule hjernekapacitet de trods alt har, bruger de ikke på at huske vejen ind i hønsegården igen. Jeg har flere gange måtte genne dem blidt rundt om hønsegården for at de kunne finde lågen ind. Det mest fantastiske er at de kan løbe forbi lågen uden at ænse den, og det er ikke fordi de ikke vil ind, det vil de gerne. Jeg har nemlig en frygtelig bunke homebuddies.
Til sidst blev tilstanden i hønsegården så utålelig at jeg droppede mine forbehold og reservationer overfor at lave en stor hønsegård. Problemet er jo stadig at haven ikke er min endnu, men når du har fem høns der står på ti orange stolper uden at du kan se klørene, så skal der ske noget radikalt. Derfor gik jeg i gang med at bygge en ny stor hønsegård med græs og flise terrasse. Mine høns er hånd sky. De bryder sig ikke om at blive taget op, og kælepotter bliver de aldrig. Det er lidt irriterende når man nu gerne vil snakke lidt. Jeg har læst et sted at Wyandotten er reserveret af sind. Det passer fint på mine. Derimod er de ikke det fjerneste fod sky. Det er også lidt irriterende, for bedst som man står der og koncentrerer sig om at lave noget håndværksmæssigt, så er man ved at snuble over en nysgerrig høne der lige skulle se om der mon faldt en regnorm af eller noget.
Efter nogen tid, stod den nye hønsegård endelig færdig. Den var blevet 5 gange så stor som den de var vant til at have. Ud til statsskoven, havde jeg lukket af med en flok gamle tagplader jeg havde fundet dernede. Huset der står på grunden, udgår enden af hønsegården og alle de rammer der før havde været rundt om hele hønsegården udgør nu siden overfor tagpladerne. Stort, flot og med tørre steder. Den første morgen jeg lukkede dem ud, kom den overspændte hormonbøf Gustav som sædvanligt ud som den første. Hønerne kiggede forsigtigt ud. Der var ikke nogen af dem der havde lyst til at lege morgenbolle høne med Gustav. Ud kom de da, også skete der noget nyt og møg frustrerende for Gustav. Hvor han før havde været vant til at kunne trænge en høne op imod hegnet også gøre sin ting, måtte han nu konstaterer at hønerne bare spænede fra ham. Det hejs stod på on and off den næste times tid. Først derefter gik det op for Gustav at den nye hønsegård i yderste potens havde besværliggjort hans arbejdsbetingelser radikalt. Han stod og gokkede på en utilfreds måde, og det var temmelig nemt at se at han syntes at det her var noget rod.
Hønerne lader nu til at være godt tilfredse. Sally som før lignede lort, kom også til at se en hel del pænere ud igen efter nogle dage. Hun er nu også den der drager størst fordel af den udvidede plads. En enkelt gang har jeg set at Gustav fik presset hende op i hjørnet ved nathuset, men i stedet for at løbe væk fra Gustav, løb hun lige imod ham, satte i et spring og fløj over ham. Gustav strakte sig efter hende og prøvede på at dreje 180 grader i fuld fart. Denne gang skred Gustav i svinget, eller mudderet om man så må sige og landede på røven uden at opnå andet end at være ydmyget og pladret til med mudder.
Efter adskillige dage med nytteløse konditure for Gustav, er han endelig begyndt at bruge den minimale smule af indersiden han trods alt har. Han har konstateret at han ikke ryger på halen nede på fliserne på terrassen. Han har også fundet ud af at terrassen ligger i en tarm og hønerne ikke kan slippe væk, altså lige med undtagelse af Sally. Desuden har han fundet ud af at jeg fodrer grønt på terrassen, så det er bare med at vente indtil alle hønerne er kommet ned for at spise grønt. Så får han altid fat i en. Hønerne har så som modtræk boykottet terrassen og spiser græs i stedet. Det har så tvunget mig til at ændre grøntfodrings sted for at de i det mindste får noget næringsholddigt grønfoder frem for det efterhånden noget slappe græs.
Den 24ende December er jo en glædens dag for os alle, eller burde i hvert fald være det. For mit vedkomne startede dagen med en rask omgang pustevejr og et hegn der væltede. Hønsene fandt vejret så dårligt at de fortrak til nathuset. Efter at have stået og lave hegn mens jeg bandede og svovlede i kold blæst og det sædvanlige regnvejr, kunne jeg så konstaterer at hønsene absolut ikke havde nogen intentioner om at komme ud den dag. De kender godt storme. Vel hjemme kunne jeg så læse den glade nyhed om at vi slap for stormen. Right. Dvs. nogen af os gjorde.
Vejret er så ikke blevet mærkbart bedre her de seneste dage og haven kan ikke klare mere vand. Nu er halvdelen af terrassen også oversvømmet, så hvis det forsætter på den her måde, må jeg bygge et tårn, ansætte en livredder og uddele snorkel og svømmefødder til hønsene. Jeg kender godt vindæg, men er der nogensinde nogen af jer der har hørt om vandæg? Det kunne jo gå hen og blive den nye modedille.
Så er jeg blevet en turistattraktion. Den dag jeg gik og lavede den store hønsegård, kom der en dagplejemor ned med fire unger. Hun fortalte at de næsten hver dag var nede og se på kykkelikyy som hun og børnene kaldte mine høns. Det er jeg meget glad for, fordi jeg synes det er vigtigt at børn forstår at æg IKKE kommer fra Fakta eller Netto, men derimod fra levende dyr der siger noget og har krav på respekt og ordentlige forhold. Hørm. Nåja. Der findes da stadig tørre pletter i poolen.
Nu har jeg sat lidt ekstra godt guffefoder ned i haven, så de kan gå ind til dem og give dem lidt lækkert. Det tør jeg godt, for Gustav er fredelig. Havde skrækkelige Olfert stadig levet, ville jeg have forbudt enhver adgang til hønsegården, for han var med statsgaranti røget lige i fjæset på en af ungerne, også havde jeg stået der med en sag om børnemishandling, eller i hvert fald vold med sår til følge. Grimme ting.
Jeg har jo ikke strøm nede i haven, så det lys der kommer fra oven er det lys jeg har. Til trods for det, er der nu to høner der ligger æg. Jeg vred jo mine hænder noget, for jeg havde jo håbet på at jeg kunne få afgjort ejendoms spørgsmålet så jeg kunne lave et ordentligt hønsehus til dem inden at de gik i æglægning. Sådan skulle det ikke være, så jeg fik banket en lille rede sammen inde i nathuset. Det kunne jeg godt have sparet mig. Æg bliver lagt i sandbadet under nathuset, og reden er sørgeligt ubenyttet. Jeg havde ellers lagt to golfbolde ind i reden, men lige meget hjalp det. Her de sidste par dage har de snydt mig. Jeg har været vant til to æg hver anden dag. Nu kommer der pludselig ingen eller kun et som i dag. Jeg synes det er noget sjusk, og er lettere fornærmet. Det er fantastisk hvor hurtigt man kan vænne sig til egne æg. Det er naturligvis subjektivt, men jeg synes at mine egne æg har en rigtig intens lækker æggesmag og jeg vil helst ikke undvære dem. Det var det for dette hønseår. Hønsene i haveforeningen Padborg skov og jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår, og på gensyn i det nye, hvor vi forhåbentligt bliver mange flere.
-
Dejlig læsning ... og godt nytår til jer også ;)
-
Haven er sikret og min. Ivan der ejede haven, var særdeles medgørlig. Det er dejligt. I øvrigt var det mit indtryk at Ivan overhovedet ikke havde brug for pengene, men mere var interesseret i at få 6 æg, en kop kaffe og en god snak. Det har han i hvert fald sikret sig det næste stykke tid.
Jeg gik så straks i gang med at indrette et nyt stort hønsehus i en del af det gamle sommerhus der står på grunden. Sidste gang der er sket noget dernede, er for en seks syv år siden og det kan ses. Det var et yngre par som havde huset, og de arbejdede på det som sindssyge en hel sommer. Så blev hun gravid, også var pladderhullet ikke så interessant mere. Derefter har det så bare stået og forfaldet, og nu er det kun tjenligt til en ting og det er hønsehus.
Der lå en del byggematerialer dernede, så det var nemt nok at få sat nogle skillevægge op og få lavet reder og dør. Derefter skruede jeg deres siddepind ud af deres gamle nathus og satte den op.
Hønsene gjorde lange halse og fattede helt sikkert ikke en dyt af hvad der foregik. Så skruede jeg hønsetrappen af og lukkede for deres gamle nathus. Det nye hus var klart. 16 kvm, med vinduer hele vejen rundt bortset fra bagvæggen. Det er et hønseparadis.
Det eneste problem var blot at det var jeg ene om at mene. Hønsene ville under ingen omstændigheder derind, og min overtalelses forsøg faldt på golde sten. Så prøvede jeg at jage dem blidt ind, men det skabte kun vidtstrakt panik. Gustav flippede ud. Jeg skulle ikke pille ved hans damer, og hønerne røg rundt i hver sin retning. Derfor var der kun en ting at gøre, og det var at sætte sig ned og vente på at det blev mørkt. Høns er nemlig smask hamrende natteblinde. Så i tusmørket samlede jeg dem op en efter en og satte dem ind på deres pind. Gustav er i øvrigt ikke så natteblind som hønerne, så det tog lidt tid at få fat på ham.
Næste morgen åbnede jeg døren med et godmorgen og er vi tilfredse med vores nye hus? Svaret faldt prompte. Hele banden styrtede ud og op til deres gamle nathus hvor et par af dem prøvede at flyve ind igennem den nu lukkede dør. Tak siger jeg bare. Det faktum at de havde fået et hønsepalads der var 8 gange større end det de havde haft, gjorde tilsyneladende ikke det fjerneste indtryk på dem. Jeg lod dem være, men ved aftentide opstod det samme problem en gang til. De ville ikke gå ind. Igen blev jeg tvunget til at plante måsen i havestolen og vente på at det blev mørkt nok til at jeg kunne bære dem ind. Samtidig svor jeg også at det var sidste aften jeg gad at have det mas med de utaknemmelige hoveder.
Næste dag stod jeg i en stiv kuling med anklerne godt begravet i mudder og kæmpede med en enorm stor presenning og en hæfteklamme pistol. Det gamle nathus blev pakket ind og væk var det fra hønsenes bevidsthed. Den aften gik de rimeligt frivilligt ind.
En 14 dage senere så jeg en annonce i gul & gratis om 8 høner og en hane i min race der var billigt til salg. Jeg burde have lyttet til den indre fornuftige stemme der sagde at jeg skulle passe på mine penge og lade høns være høns, men når hønsefeberen slår til, er den ramte umulig at få talt noget fornuft ind i hovedet på.
Dagens billede er fra de nyes overnatning hos en veninde på Fyn. Hun påstod de hørmede hele hendes hytte til. Jeg svarede indigneret at høns ikke lugter, men måtte æde den i mig igen. De stank som ind i helvede da de ankom. Jeg ved ikke hvad den gamle ejer har fodret dem med, men de stinker heldigvis ikke mere efter jeg har sat dem på en opfednings diæt. Nogle af dem var noget skravlede. De æder som tærskeværker, så der går nok ikke lang tid før de opfører sig som mine gamle snotforkælede velfærdsmadammer.
-
Til lykke med både nyt palads og familieforøgelse *y
-
Tak tak ;D
-
Vi er blevet flere, og det er ikke gået stille for sig. Faktisk var det ikke lige planen, men jeg sad en dag og surfede Gul & Gratis igennem, og der var der pludselig 8 høner og en hane spot billigt til salg. Jeg blev lige lidt umoden og uansvarlig, ringede til gutten og havde i løbet af 2 minutter købt hønsene uden at ane hvordan jeg skulle få dem hjem.
Herefter er historien om hjemtransporten en temmelig langhåret beretning jeg vil spare jer for, men de måtte overnatte hos en veninde som påstod at de hørmede hele hendes hytte til. Jeg svarede indigneret at høns ikke lugter. Den måtte jeg æde i mig igen da de ankom. Hold da helt magle hvor de stank. Jeg aner ikke hvad den gamle ejer har fodret dem med, men selvdøde dyr og fiskemel er sådan noget der popper op på min lystavle når jeg får sådan en lugt i næseborene.
Alligevel pakkede jeg dem glad ud, og smed den ene høne efter den anden ud i hønsegården. Gustav havde jeg lukket inde i den nye stald jeg har lavet, og det var han minus tilfreds med hvilket jeg fik at høre. Min glæde over at skulle have en ny hane fordampede som dug for solen da jeg fik pakket ham ud. FODBEFJERING??????? For dem af jer der ikke ved det så har renracede Wyandotter absolut ingen fodbefjering. Jeg smed ham nu alligevel ud i hønsegården.
Min utilfredshed med det fynske racemisfoster voksede hen over dagen. Han lød som en krydsning mellem et tågehorn og en dytbil, gjorde absolut intet for at stoppe de næsten borgerkrigsartige tilstande i hønsegården og var i det hele taget langt mere interesseret i selv at stoppe i roen end at passe sine høner. Dagen efter mistede jeg totalt tålmodigheden med ham da han bare stod og tudede som en ugle mens hele hønsegården nedsank i anarki og kaos. Jeg snappede ham lynhurtigt, og smed ham ind i den stald Gustav gik i. Gustav gjorde øjeblikkeligt mine til at springe i flæsket på båthornet, men jeg nåede at få nallerne i Gustav inden han fik held til at lave den pacifistiske fynske dovenlars om til dåsemad.
Jeg smed Gustav ud i hønsegården, og han lavede straks en tour de force rundt i hønsegården, hvor han erklærede at, min alene er magten, og den sidder for enden af mit næb. Skal du smage næbbet søster? Efter et par dage var Gustavs budskab sunket ind hos de fleste som ikke skulle nyde mere af Gustavs udstrakte brug af massevoldtægter og stump vold. Bortset fra de normale småtræfninger og hønsefnidder er der nu ro i Gustavs lille rige.
I forhold til mine oprindelige sønderjyder, er fynboerne en ægte flok rollator høns. Dem er der godtnok ikke meget spræl i. Dagordnen bliver sat af Røde mor, og hun bevæger sig ikke uden en vægtig grund. Derfor står de ofte sammen i en stor bunke, og ligner èt stort hjernedødskriterie for fuld udblæsning. Det ændrer sig kun hvis den overspændte hormonbøf Gustav kommer væltende med lige præcis det der blik i øjnene, og det blik har han næsten permanent på i disse dage.
Vandhovede som er en af Fynboerne og den absolut nederste i hierarkiet, skriger i rædsel og dødsangst når Gustav tager fat i hende. Gustav bliver temmelig forvirret, så det bliver der ingen kyller ud af og det er godt sådan. Vandhoveds nervøse sind er ikke noget jeg gerne vil have i flokken i fremtiden. Sally, flyvetossen, den sidste og skrappedulle brokker sig når Gustav laver sin ting men så heller ikke mere. Det er både godt og skidt. Incest bliver jo som bekendt i familien og det skulle ikke have den store indflydelse når det drejer sig om høns, men jeg aner jo ikke om forældrene var i familie med hinanden såååå han måtte godt holde op med at bolle sine søstre. Måske kan jeg bytte dem til nogle andre eller sådan noget. Jeg kan jo ikke kende forskel på æggene når de ligger i reden.
Røde mor skriger dame fornærmet når Gustav vil sin ting med hende. Hun er førerhøne hos Fynboerne, meget rolig og temmelig reserveret over for alt og alle. Det er nu ret svært for hende at sige nej til Gustav. Han er blevet en møgstor knægt af en 10 mdr. gammel hane at være, og hans voldelighed overfor genstridige og ikke parringvillige høner, er proportional med hans størrelse. WHAM BAM THANK YOU MAM siger jeg bare. Røde mor har ikke en chance når Gustav først får set sig lun på hende.
Gustav har jo det problem at hans højreben ikke er iorden. Han går og humper lidt. Det lader ikke til at gøre ondt på ham, men det nedsætter hans mobilitet. Derfor bruger han vores putte aften stund i hønsehuset til knalde bolle voldtage time. Det værste jeg har set ham gøre til dato, var en aften hvor han allerede sad på sin pind. Lige under ham kom der en intetanende Fynbo gående. Gustav kiggede lige ned engang, også hoppede han. Det sagde bare SQUAARK da han tværede hende ned i gulvet. Så kom der en raslen af fjer, og da han havde gjort sig færdig hoppede han op på sin pind igen som om intet var hændt. Der var nu sket noget, for normalt rejser en høne sig lige efter Gustav er hoppet af og ryster sig. Ikke hende her. Hun nærmest kartede sig hen i hjørnet og lå der et godt stykke tid før hun kom op og sprang på pind. Hvis den høne kan lave bare den mindste form for konsekvensberegning, går hun aldrig under en pind Gustav sidder på igen.
Nogen af dem der er tæt på Vandhovede i hierarkiet, udviser han ikke den store interesse for. De får en tur hvis de kommer for tæt på og Gustav er lidt overspændt. Ellers får de lov at gå i fred. Alt i alt kan jeg ikke se andet end at jeg får en beskidt mængde småkyller ud af Gustavs indsats. Nu skal jeg så bare finde penge til en rugemaskine eller en skruk, for mine skrukker ikke. Det er avlet ud af dem.
Min lille høne og hemmelige øjesten Sally, som jo alle dage har været fejlfarvet og alt for lille, har gennemgået en voldsom forandring. Sally har jo ført en tilværelse nederst i hierarkiet hos mine oprindelige sønderjyder. Opvokset i en familie med tre brødre, har hun lært at være oppe på kløerne for ikke endnu engang at få tæsk. I modsætning til en normal Wyandot, der er blød og rund, er Sally super stram og slank i opbygningen og minder mere om en høg end om en høne. Det er i øvrigt underligt, for Sally har alle dage været et madøre og jeg har aldrig stukket noget ned til hende uden hun har hapset til. Så var det ligegyldigt om det var en lille dræber snegl, en regnorm, en strimmel skinke eller et grøntsags stykke. Hun har sågar hugget en utændt cigaret ud af hånden på mig engang. Den fik jeg dog pillet fra hende igen under store protester.
Fælles for alle sønderjyderne, er at de alle har et ego der er alt for stort til det hønsehus de bor i. Deres fælles motto er charme, selvtillid og lækre fjer. Med den indstilling og det selvværd, gik Sally en aften lige igennem en flok fynboer for at komme hen til fodertruget. Det fandt fynboerne voldsomt møgprovokerende, og Sally nåede dårligt at få hovedet i truget før hun blev antastet. Sally kiggede lige op engang, og røg så uden forvarsel lige i hovedet på en temmelig overrumplet fynbo. 5 sekunder senere var den ged barberet og Sally gik tilbage til truget bare for at blive antastet igen.
Resultatet var det samme. Tredje gang Sally fik en invitation til slagsmål sprang hele sikringsskabet på min lille høne og hun jagtede den formastelige lige over i næbbene på sine søstre der overhovedet ikke ville holde sig tilbage når det drejede sig om at hjælpe deres lillesøster med at tæve en fynbo.
Men men. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, og fjerde gang Sally kom tilbage til fodertruget, stod Røde mor klar. Hun sænkede lige hovedet og kom med en dæmpet uuh lyd. Jeg ved ikke hvad det er Røde mor kan, men Sally vendte på en femøre, også kunne man ikke se numsedunene for bar klør.
Joh, hun er en klog lille høne min Sally, som kender sin besøgstid, og i hvert fald ikke nummer sidst i hierarkiet mere.
Så er der spørgsmålet om intelligens. Er høns dumme? Set fra en menneskelig abstrakt tankegang er svaret ubetinget ja. Som jeg tidligere har beskrevet, er deres problemløsnings evner ikke eksisterende. De har ingen konsekvensberegning, ser sig ikke for og vælter dermed deres vand så de kommer til at tørste. Bliver det halvmørkt inden de kommer ind, kan de ikke finde ud af en pind, eller at komme på pind for den sags skyld.
Det er bare drønuretfærdigt overfor høns, at sammenligne dem med os mennesker. Høns er ikke designet til at forske i raketteknologi og flyve til månen. De er designet til at være høns, og det job klarer de faktisk forbavsende godt af en minidino at være.
Her til slut lander vi så i den gastronomiske afdeling. Jeg får nogengange spørgsmålet om høns spiser alt. Det gør de ikke. Peberrod, sennep og citron er et fælles no go for alle høns. Så er der lokale variationer fra hønsegård til hønsegård. Mine har for lang tid siden meddelt mig at de ikke er heste, og som sådan ikke finder det nødvendigt at æde havre. Men!!! Så er der sidetallerkenen, resterne, snasket. Det er de ret vilde med. En gang fintskåren banan og pære, blandet med salat i en fed dressing og med kødboller i bunden. Det er godt snask. Til at starte med opfører de sig rimeligt civiliseret, men senest når de opdager den første kødbolle starte slagsmålene. Dem vil de nemlig alle gerne have, og ja. Høns spiser særdeles gerne kød. Det er et faktum der er værd at erindre sig når man står med sine pusse nusse Disney briller på og kigger hengivent og kærligt på sine høns. Hvis de var store nok, ville de æde dig! Det bringer os så over i etik og foder.
Naboen havde lidt høns i asparges tilovers, og spurgte om jeg ville have det. Egentligt var min første tanke at sige nej tak da jeg ikke havde lyst til at spise industrihøns men så tænkte jeg at kyllerne måske ville have det. Her rejser det etiske spørgsmål sig. Kan man fodre høns med høns?
Jeg overlod spørgsmålet til banden i skoven, og de meddelte mig at ”os i asparges” er en kongespise som vi gerne vil slås lidt over. Så ved man det.
-
Skøn og humoristisk opdatering fra hønsegården - du er dejlig god til at lege med ordene /o
...øhh...hvad blev der af det fodbefjerede dyt/bårhorn?
-
<B
-
Malerisk svar ... muahahahaha 8)
-
Wrææææl....hvorfor spurgte jeg ??? :o
-
@ Helle
Er du veganer?
-
Rigtig god og sjov læsning :laugh:
-
@ Helle
Er du veganer?
He he...nej - jeg var nok bare ikke forberedt ;D ???
-
He he Helle
Men at hovedet røg af, var vel til at gætte eller. ;D ;)
-
Tumpede eller arrige haner smager ekstra godt. ;)
-
Tumpede eller arrige haner smager ekstra godt. ;)
Det vil jeg prøve at huske, når der kommer kyllinger................ :) (og glææde mig til oplevelsen)
-
Her til aften mistede jeg Vandhovede :-[ Jeg havde godt bemærket at hun var bleg i kammen, så jeg lagde hende ind i den anden stald så hun kunne få lidt fred. Hun havde ikke ligget derinde i et kvarter før hun fik et hjerte tilfælde og dødede.
Her til aften er jeg lidt ked :-\
-
Eeeej hvor træls *t
-
Røde mor er blevet offer for en palads revolution, og er ikke længere førerhøne. Hun har så fundet sammen med Sally og Skrappedulle, der har udviklet en forkærlighed for at stryge til skovs. Normalt ville jeg sætte en brutal stopper for den slags forfløjne ideer, men vi har jo lerjord hernede, og det rykker ikke i mig at skulle jage rundt efter høns i den mudderbalje, så de får lov til at gå så længe de ikke får den absolut uacceptable ide at krydse over grænsen til Tyskland.
Den ide har de nu ikke fået endnu, og de kommer også troligt hjem hver aften. Jeg er nabo til en spejderhytte i skoven, og det eneste der kan holde min lille have udbryder gruppe hjemme, er når spejdertruppen DE SKRIGENDE HALSE kommer ned i deres hytte. Der udbryder en kanofonisk larm af bibelske dimensioner når 40 skrigende og hylende vilde dyr i alderen fra 8 til 12 ankommer.
Larmen er hønsene ligeglade med. Hvad de til gengæld ikke er ligeglade med, er at møgungerne ser det som deres største og mest fornemme opgave at jage rundt efter dem under en infam øresønderrivende hylen og skrigen.
Hønerne kommer fræsende tilbage i haven med de tobenede terrorister lige i halefjerene. Det er her jeg kommer temmelig hurtigt op af hønsestolen. Gustav kan nemlig slet ikke tage at nogen jager rundt efter hans høner, så den første gang de gjorde det, røg Gustav lige i synet på dem. Det fik de skrigende halse til at vende 180 grader, og flygte under skrig og skrål. Derfor drejer det sig om at balancere indsatsen, for næste gang måtte jeg så på den ene side holde Gustav i skak med kosten, medens jeg på den anden side fik vippet ungerne ud af haven igen.
Desværre har Gustavs sucses med at jage de skrigende halse væk, haft en temmelig kedelig indflydelse på ham. Her i hønsegården, står slagsmålene nemlig i kø nu. Ikke mellem hønerne, men mellem Gustav og mig. Gustav er nemlig muteret fra at være en almindelig hane til en machohane. Han passer ekstraordinært overbeskyttende på sine høner, og det giver nogle sammenstød. Gustav er udmærket klar over at der er to haner i hønsegården. Han mener bare ikke at den ledeste overhane uden fjer har noget som helst overhovedet, at skulle have sagt, når det drejer sig om hans høner.
Derfor flyver han på mig når jeg fanger en høne for at inspicere hende. Det er belastende, og da jeg har nul tolerance overfor sure haner, har han det svært. Normalt ville jeg have klippet knoppen af ham, men han har andre gode gener jeg gerne vil have i næste generation af høner. Gustav blafrer med vingerne når jeg kommer ned til dem om aftenen, så kommer der et par advarselsgok og tilsidst galer han mig så lige op i hovedet. Det er på det her tidspunkt at han har besejlet sin egen skæbne.
Han bliver gennet ind i hønsehuset, hønerne løber ud igen medens jeg holder Gustav i skak ovre i hjørnet. Døren bliver lukket og Gustav bliver under store protester indfanget. Han HADER det, for han ved godt hvad der skal ske. Han ryger i boxen, og hønerne får frilufts tur i haven uden ham.
En af grundene til at han ryger i boxen, udover at han vil måle pik med mig for nu at bruge et nydansk udtryk, er at han er alt for voldelig overfor hønerne. Lille Puttegøj som er lidt dum og ikke for hurtig på klørerne, har han smadret benet på så hun nu går og humper. Selv er Gustav eget ben gået iorden, så han er top voldelig nu. Gustavs tilgang til kærlighedsakten er noget i stil med et ordentligt hak i nakken så hønen ser sol, måne og stjerner. Så kæmper han sig op på hende, og hvis hun ikke ligger stille, får hun et par drøn mere indtil hun fatter at der er endeløse tæsk i udsigt indtil Gustav har fået sin vilje.
Hønerne bryder sig naturligvis ikke om den behandling, og det er nok også derfor Skrappedulle, Sally og Røde mor drøner ud i skoven. Puttegøj bliver under hønsestolen, for Gustav tør ikke nærme sig så længe den ledeste overhane uden fjer sidder i den. Den har hun regnet godt ud. Nogen af de andre smutter rundt om huset og går omme bagved. Efter at Gustav sådan mere eller mindre permanent ryger i boxen om aftenen, er der kommet en herlig ro over det hele. Skovbanden render ikke så langt ud i skoven mere. Baghusbanden er kommet om foran og Puttegøj er begyndt at humpe stille rundt i haven. Alt i alt er jeg ligeså tilfreds med arrangementet som Gustav er utilfreds, og han er møg utilfreds.
Flyvetossen og Den Sidste er flyttet hjemmefra. Der kom en sød dame fra vestjylland og hentede dem. Gustav fandt afhentningen så provokerende at han røg på mig. Han faldt dog en del ned efter jeg havde haft fat på ham. Det kan godt være at jeg kom til at tage lidt for godt fat om halsen på ham, for han stod i hvert fald med øjnene helt ude af hovedet og åben næb og polypper og hev efter vejret da jeg slap ham igen. Lige på det tidspunkt var han ikke så macho, og slås ville han da slet ikke. Han havde vist nok også lige noget andet han skulle have klaret først.
Vandhovede er gået til de evige hønsemarker den 20 Marts. Jeg var lidt ked den aften, men livet går jo som bekendt videre. Jeg havde godt lagt mærke til at hun var lidt pivset, så jeg havde lagt hende inde i boxen så hun kunne få lidt ro. Desværre fik hun et hjertetilfælde mindre end et kvarter efter jeg havde lagt hende derind. Det lød meget voldsomt, og jeg er glad for at jeg ikke overværede det. Da jeg åbnede døren til boxen, krummede hendes klør sig sammen for sidste gang og hun var væk.
Hun var i øvrigt i god foderstand og vejede lidt over 3 kilo, så jeg tror hun havde en fejl og var stresset af Gustav.
-
:laugh: Pyyh altså ham Gustav lyder ret voldsom, men din beretning om flokken er pragtfuld som altid, tak!
-
Han ER voldsomt voldelig og belastene i længere tid af gangen :o Jeg tror vi alle 10 nyder at han bliver sat lidt ud af spillet om aftenen. At gå på pind er ihvertfald også blevet noget mere roligt efter at Gustavs knalde bolle voldtage time er blevet suspenderet. ;D
-
Griner højt ... SKØNT at høre fra jer igen ;D /o
-
Tak Connie <:
-
Vanvittigt underholdende :D
Mine 3 damer ved slet ikke, hvor heldige de er, når de stiller sig an og kun bliver bedækket af en hånd, som nyder at nusse den bløde fjerdragt.
Fremfor at blive voldtaget af en voldspsykopat, som burde sidde i ungdomsfængsel eller ende i suppegryden C:-)
-
Han sidder jo rent teknisk i "ungdomsfængsel" hver aften og nat eftersom at han sidder i boxen <G
Min helt personlige opfattelse er også at han hører hjemme i en suppegryde, men i bund og grund gør han jo ikke noget forkert. Han er bare 10% for meget hane. Det er jo ikke sådan at han ryger på alle bare de viser sig. Han flipper jo kun ud når man piller ved hans damer. Hvilken kvinde/høne vil ikke gerne føle sig elsket og beskyttet ;)
At han så er så voldelig overfor sine damer er en anden ting. Det har vi boxen til. <:
-
Hahaha.. Godt de får lidt fred fra bror lort :D
Jeg har altid haft det lidt stramt med fyre med for meget testosteron ;) Herhjemme ryger bollerne på alt hankøn - hunde som katte >:D
Den eneste, jeg ikke har kunnet kastrere, er min kæreste. Han gør for meget modstand :P
Hoho, glæder mig til dine næste beretninger fra de stakkels høner og lortebroderen :))
-
:laugh: Du og din beretning har sørget for en fed start på ugen.............. TAK!
-
@Anja>> UHA <A Jeg tror det er meget godt at Gustav og jeg bor hvor vi bor, for når den kampfeministiske kastrerationkommando fra Sig /1 kommer på besøg kan vi bare vælte over havehegnet og søge asyl i Tyskland. Om ikke andet, så af humanitære årsager. Jeg tror tyskerne vil se med velvilje på vores ansøgning *r
@Gokkelotte>> Herligt <: Håber du har det godt ovre på din dejlige ø <:
-
@Anja>> UHA <A Jeg tror det er meget godt at Gustav og jeg bor hvor vi bor, for når den kampfeministiske kastrerationkommando fra Sig /1 kommer på besøg kan vi bare vælte over havehegnet og søge asyl i Tyskland. Om ikke andet, så af humanitære årsager. Jeg tror tyskerne vil se med velvilje på vores ansøgning *r
<H <H *g Det må være rigtig dejligt at vide, at flugtvejen er nem
-
Ha ha ha hah :D
Tror faktisk også de ville tage jer, bare midlertidigt ;-)
-
Hvad er nu den af :o Jeg læser i en anden tråd, at du søger nyt hjem til Gustav og damerne - er I blevet uvenner...for alvor?
-
Ha ha, Næ nej Helle. Vi er skam ikke blevet uvenner, men nogengange får man et tilbud som man ikke kan sige nej til, og det er det der er sket her. Faktisk er det med blødende hjerte at jeg sælger dem, hvilket også er grunden til at jeg helst vil sælge dem samlet så de ikke bliver strøget udover det hele. Det er nemlig en temmelig velfungerende flok, der ligger godt med æg, og går med kosten lige i vejret.
-
@ Canarche
Jeg så, at du havde sat alle dine høns til salg, skal du ikke have høns mere?
-
Naturligvis skal jeg også have høns i fremtiden <: Der skal bare lige være plads til dem.
-
Super godt fortalt, /o virkeligt sjovt! *g
Hvad skal d så have i stedet af høns?
-
ALT.........DET HELE <: Men når jeg så lander efter det vilde drømmetogt, falder valget nok på Wyandotter igen /o
-
Rigtig god og sjov læsning /o
Lad endelig ikke dette være din sidste historie :-\
-
Det lader ikke til at timing nogensinde bliver min stærke side. En dag for ikke så længe siden, kom der en gut og tilbød mig et beløb for haven, som jeg ikke kunne afslå. Jeg mente så lige at jeg kunne købe nr. 14 i stedet for, men datteren var ikke til sinds at sælge. Nå. Hun skal nu nok blive mør. Jeg har nemlig gået og passet nr. 14, og nu hvor jeg ikke gør det mere, vil klagerne og advarslerne fra foreningen begynde at vælte ind. Derfor gør jeg det som englænderne kalder ”bite my time” eller som tyskerne kalder ”zeit aussitzen”. Kort sagt. Jeg venter og bider tænderne blidt sammen, medens jeg mærker den iskolde is i maven rumle.
Det betød jo så at hønsene skulle sælges, hvilket ikke lige var det jeg havde allermest lyst til, men hvis man vil det ene, må man jo finde sig i det andet som tyskerne siger. Hønsene blev sat til salg, og øjeblikkeligt meldte der sig flere der gerne ville købe høner. Jeg ville jo helst sælge dem samlet, men det viste sig at være umuligt. Tilsyneladende har jeg skrevet så meget om Gustav, at ikke en eneste vil have ham inden for dørene. Det kan jeg ikke forstå. Han er da en flot hane, men medgivet, også ret meget hane.
Der kom et rigtigt rart par fra Randers og hentede størstedelen af hønerne. De har lovet mig billeder når de er faldet til ro deroppe. Det glæder jeg mig til. Tilbage i haven går Gustav sammen med Røde mor og Mette Frederiksen. Gustav flippede fuldstændig ud da jeg indfangede hønerne der skulle flytte hjemmefra, og han havde med garanti siddet lige i skralden på mig, hvis det ikke var fordi jeg havde spærret ham inde i boxen. Sally udmærkede sig igen ved at opføre sig som en duehøg og ikke en høne. Hun skulle absolut ikke flytte hjemmefra, og gemte sig på bunden af en rede. Da jeg stak hånden ind for at få fat på hende, kom der et skrig som jeg aldrig har hørt fra en høne, men ofte fra rovfugle. Desuden hakkede hun som en flagspætte.
Mig ind bagved hvor jeg lukkede op for rederne, så jeg kunne fange hende oppefra. Det gik under store protester, og Gustav kastede sig imod box døren medens han lovede mig så monster mange tæsk, at jeg aldrig ville røre ved hans høner mere. Sally blev hældt i kassen, og det rare par fra Randers futtede af.
Nu gav jeg så Gustav en halv times tid til at køle af i, men han var stadigvæk tosset da jeg lukkede ham og damerne ud. Det fortog sig nu hurtigt. Gustav bemærkede øjeblikkeligt at hans damer var væk, så han gik og klukkede stille for sig selv medens han ledte efter dem. Røde mor opdagede der var noget galt efter en kvarters tid. Så brokkede hun sig højlydt, medens Mette Frederiksen der jo er så autonom og ikke lige har det store behov for folket, først opdagede at der var noget galt med mandtallet efter en times tid. Så startede hun også. Herefter blev jeg vidne til en rørende lille scene, hvor de stod og pudsede hinanden i en stor klump. Det er den eneste gang de har gjort det, og jeg antager at de lige stivede deres fælles usikkerhed af med at lege lidt ”vi kommer hinanden ved”.
Med haven solgt, skulle de jo ud af den stald de har gået i, og tilbage i nathuset. Jeg betingede salget af haven ved at eventuelle overskydende høns kunne få lov til at blive. Det gik den nye ejer med til. I tre dage stod den så på ombygning, eller tilbagebygning, for det er jo faktisk det der er sket. Vi er tilbage i en situation vi var i i Januar. Forskellen er at denne gang ved jeg hvordan jeg skal begå mig nede i haven så fjerene ikke kommer til at stå i smat igen.
De dage det tog at klargøre alt, slap jeg mini banden løs. Det kan de godt lide, men det har haft den uheldige følge at de er blevet meget selvstyrende. Gustav er af den opfattelse at jo længere han kan komme væk fra mig, jo bedre. Hønerne er bare nysgerrige og følger deres næb. En eftermiddag stod jeg oppe hos en af genboerne og drak en pils, sagde genboen pludselig. Hør, er det ikke en af dine? Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt. Der stod Røde mor og gloede på mig med en overrasket attitude. Jeg satte bajeren, stak en pegefinger i vejret og sagde. Lige et øjeblik. Jeg vendte mig om og pegede hjemad medens jeg højt gjorde hende opmærksom på at hun ikke havde noget at gøre helt heroppe. Hvad tror du det her er hva? Spies rejser? Ferier man ikke vil hjem fra? Kan du så se at komme hjem du! Også vadede jeg lige i halefjerende på hende medens jeg jagede hende ned af vejen. Røde mor klukkede uroligt, hvilket Gustav hørte, så han satte i et højt advarselsgok og kom blæsende op over skrænten og løb truende hen imod os med udfoldede vinger og et næb der burde vaskes med sæbe.
Nu er jeg jo ikke bange for Gustav. Jeg ved hvad han kan, og især hvad han ikke kan eller gør. Det ved andre i haveforeningen ikke, så da jeg havde fået hældt dem ned i haven igen og Gustav havde galet af mig, gik jeg tilbage til min genbo, hvor konen bad mig om at holde det bæst indespærret fordi hendes børn var bange for ham og hun ikke selv var helt tryg ved ham. Det forstod jeg ikke sådan lige umiddelbart, men efter lidt snak fandt jeg ud af at Gustav har det der fantastiske Brahma look i øjnene og når han står og blafrer med vingerne og ser så ond ud som fanden selv, virker han nogengange meget truende. Set ud fra et hane perspektiv er der jo god mening i at se ædende ond ud. Det holder potentielle angribere væk, men det bare virker ikke på den ledeste overhane uden fjer. Sorry Gustav.
I lyset af den udvikling, måtte jeg så bygge en hønsegård ud af rammerne så Gustav ikke kunne skræmme livet af naboerne. Som sagt så gjort, og Gustav og damerne blev spærret inde til alles bortset deres egen tilfredshed. Gustav er jo vokset op i nathuset, og burde kende aften rutinen med at gå ind, men jeg var meget spændt på om han kunne huske det. Efter at de havde faret forvildet rundt i hønsegården et par minutter, fik jeg klemt dem nede i det hjørne hvor hønsetrappen står. Her kommanderede jeg IND flere gange uden at det havde nogen virkning. Pludselig kiggede Gustav på mig, så på natlugen, så på mig, også på natlugen igen. Jeg kunne godt se at hans 4 kilobyte harddisc arbejdede på overtryk, men pludselig dæmrede det for Gustav hvad jeg ville, og han sprang op på hønsetrappen og gik ind. Vel inde vendte han sig om og udstødte lokkelyde, også kom hønerne også uden videre op i nathuset. Den aften var jeg meget stolt af Gustav.
Dagens billede bærer titlen: IM THE MAN!!! IM THE F...... MAN AROUND HERE!!! Yeah right Gustav. Whatever.
-
Endnu en skøn beretning, TAK! *f
-
Hvor skøøønt at høre nyt /o