Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: kim lund efter 13 Oktober , 2013, 23:18
-
Hej . Jeg har lavet nogle krydsninger af kobber farvet maraner og laksefarvet faverolles , det gav 5 hønekyllinger som er helt ens i farve ,de har alle 5 tæer og skæg . Synes det kunne være sjovt at "beholde" denne farve men nu er spørgsmålet hvilken slags hane sætter man på til den videre avl for at holde farven ? Kyllingerne er lavet af kobberfarvet maran høner og laksefarvet faverolles hane . Har selv tænkt på 3 muligheder : kobber maran , laksefarvet faverolles eller hvid faverolles ? Kunne være fint med nogle input så der ikke skal laves 200 kyllinger næste år :-) mvh Kim
-
Jeg ville nok vælge en Maran i sort sølv
http://maranklub.dk/galleri/maran-sortsolv/ (http://maranklub.dk/galleri/maran-sortsolv/)
Det er nok det, som kommer tættest på, men du kommer nok til at mangle rislingen i kropsfjeren. Alternativt kunne en sølvgrå sussex være en mulighed
http://www.sussex.dk/images/solvgra_til_hjemmeside.jpg (http://www.sussex.dk/images/solvgra_til_hjemmeside.jpg)
Hvis du vælger at bruge en laksefarvet faverolles hane igen, skal du i hvert fald satse på de kyllinger, som ikke er påskegule ved klækning. Jeg vil gætte på at disse var overvejende mørke ved klækning ;)
mvh. kevin
Held og lykke med dit projekt :)
-
Jeg har ikke et klap forstand på farvegenetik, men hold da op hvor er de smukke :D
-
De er meget flotte. Tænker selv på at krydse min Arucana hane med min Maran høne og se hvad der kommer ud af det. Der tænker jeg mest i æggefarven.
Kh Lotte
-
Hvis du vil beholde den pæne farve som det er skal du ikke bruge en hane med Guldfaktor og det vil sige høns med Rødgule farver i hals- og saddelbehæng hovedsageligt.
Det er jo en sølvhalset du har fået lavet dig, men uden det nøddebrune(laksefarvet bryst) som man også kan se ved Sølvvildtfarvede Silkehøns og Sølvhalsede Dværg Kochin.
Det svære vil blive at få den sølvhalsede farve med rislingen uden det laksefarvet bryst. Så med mindre du vil til at krydse Dværg Kochin eller Silkehøns ind over kan det måske godt komme til at tage et par generationer før du har noget at forsætte med.
En mulighed var selvfølgelig at krydse en Laksefarvet Faverolles hane ind på disse høner. Det kan komme til at give mange sjove farve eller færre men det vigtigste er at der også vil komme nogle i den rigtige farve.
Her skal du så vælge at forsætte med en hanekylling der ligner de sølvhalsede haner i farven og forsætte med. Problemet er at de vil være split hvedefaktoren, der giver de Laksefarvede kyllinger og den kan blive svær at avle ud, da man ikke på de fremtidige kyllinger kan se hvilke der er split det laksefarvet gen og hvilke der ikke er. Dog vil det nok kun være en 1/4 af kyllingerne der blive laksefarvet eller laksefarvelignende hvis begge forældre er split det laksefarvet gen. Så man skulle helst få flest i den rigtige farve hvis alt går vel.
Jeg vil være ked af hvis du parre en hvid indover for det vil give flere gener at holde styr på plus du ikke med sikkerhed ved hvad den hvide indeholder af andre gener der kan ændre det resultat du sigter efter.
Så er der også mulighed for at bruge en sølvhalset hane i Maran eller en anden race hvilket så vil give Sølvhalsede kyllinger hvor halvdelen af kyllingerne vil mangle det laksefarvet gen, men kan nok ikke se hvilke. Et andet problem kan være det laksefarvet bryst for jeg ved ikke hvor arveligt det vil være og om det vil lave rod i fremtidig avl eller ej.
En Sort-sølv eller Sølvgrå kan også bruges og her kan der også blive chance for Sølvhalsede kyllinger og sort-sølv dog ved jeg ikke om det vil blive med laksefarvet bryst eller ej, men det vil de nok(de sølvhalsede ikke de sort-sølv). Da det nok stammer fra Faverollesne at de ikke får laksefarvet bryst.
Her vil halvdelen af kyllingerne heller ikke få genet for laksefarven(hvedefaktoren).
Udover farven så hvad med racepræg skal det helst ligne en Faverolles eller Maran eller noget helt tredje for det kan også have indflydelse for hvad du skal putte på.
Personligt ville jeg nok vælge Faverolleshanen pga. racepræg og større mulighed for at undgå det laksefarvet bryst uden at jeg ved det med brystet og derfor kun et gæt.
Hvis det skal ligne Maran eller skal have laksefarvet bryst ville jeg nok tage en Sølvhalset Maranhane og hvis det ikke kan skaffes så en Sort-sølv.
Håber der var lidt imellem du kunne bruge.
-
Hej ..mange tak for input til den videre avl . Der er helt sikkert noget jeg kan bruge og så er det jo bare at vente og se resultatet . Mit mål er at holde den mest mulig op af faverolles , det vil sige med den kropsform de har nu , de fem tæer som er mørke og skægget og så ja hvis jeg kan holde farven ville det være super , for synes de er rigtig flotte . Har en laksefarvet faverolles hane som ikke er i "familie" med ham som er far til kyllingerne så det bliver ham der skal bruges . Alle fem kyllinger var mørke som nyklækkede så kan måske lave en grovsortering når der kommer kyllinger til næste år ....Lidt interessant bliver det også at se skal-farven på deres æg ...Er normalt ikke så meget til krydsninger men den her farve/model har nu tricket mig til at prøve at avle videre på den og se om man kan få noget ensartet i næste generation . Kim