Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Vikkelsø efter 15 ſeptember , 2013, 21:50
-
Tiden var ved at rinde ud, hvis jeg skulle nå at have høns i år. Det skulle nemlig ikke nå at blive alt for koldt og vådt, for jeg vil helst begynde med små kyllinger og har herinde fået det råd, at det så ikke er det smarteste at begynde for sent (det håber jeg så, at det ikke er).
Heldigvis har jeg en fantastisk familie (og i særdeleshed en skøn lillebror), der gerne ville hjælpe mig med at nå det. Så 1-2-3 var det hele bragt på plads, og i dag har jeg hentet 5 små Marankyllinger hjem fra Kjell Stau. Jeg håber på, at der er mange høner i blandt, for vi bor i et villakvarter, hvor jeg ikke vil holde en hane - selvom jeg selv ville synes, at det både var hyggeligt og spændende med egen avl.
Nu sidder jeg med en hyggelig, pippende og 'skrabende' papkasse ved min side, mens jeg skriver dette. De 5 små nye beboere er noget så søde, og de virker allerede som om, at de er faldet til og er trygge. De gemmer sig i al fald ikke, når jeg kommer hen og kigger til dem. Pigerne på 2 og 4,5 år er naturligvis også meget begejstrede, selvom den lille ikke var helt tilfreds med, at hun ikke måtte holde dem selv.
Jeg glæder mig helt utroligt meget til at se kyllingerne rende rundt og hygge sig i vores have, når de er blevet store nok.
-
Tillykke med dem.
Jeg er sikker på at I vil få megen glæde af dem i tiden fremover.
-
Tillykke med de små :)
-
Tillykke med dem :) kan dine børn ikke ,lige så forsigtig og med dig ved siden af, prøve at holde en af kyllingerne?
-
Tak skal I have.
Ilse: Den store har fået lov til at holde dem, og det kan hun sagtens finde ud af. Hun har altid været ret god til dyr. Det er den lille, der ikke får lov til at holde en selv. Hun sidder på skødet af en af os voksne, der så holder den ind over hendes skød. Det er hun bare ikke helt tilfreds med, for hun vil helt selv. Vi synes bare, at hun er for lille og er bange for, at hun får klemt den. Men sådanne små kyllinger vokser jo hurtigt, så om en uge eller to, når kyllingerne er blevet større, så kan hun nok få lov.
-
Tillykke med dem Christina(Vikkelsø). Jeg så billederne på facebook, og hvor ser Alpha dog glad ud. Det bliver dejligt for hende at følge dem :)
-
Stort tillykke med dem - Kommer der mon et par billeder af de små skønheder ? ;)
-
Hvor hyggeligt, at du også er herinde, Tove! Ja, begge piger får stor glæde af at følge dem. Jeg glæder mig til, at de sammen finder det første æg. For jeg sørger selvfølgelig for, at det 'tilfældigvis' er dem, der finder det!
Jeg skal nok finde et billede eller to, Turbomoster. De kommer en af de nærmeste dage!
-
Jeg husker også da vores ældste fik det første æg fra sine dværg kochin - vore første høns. Det var en fantastisk dag. :)