Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Birgitte efter 09 Marts , 2009, 09:00

Titel: Tre ud af fire
Indlæg af: Birgitte efter 09 Marts , 2009, 09:00
Hej Igen. Jeg har 4 orp'er + hane. Og alligevel er der hver dag kun 3 æg - uden undtagelse. Kan man så formode at en af dem slet ikke lægger æg? ???
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Marianne M. efter 09 Marts , 2009, 09:08
Hej Birgitte, enten er der en der ikke lægger, eller også er der en (el to) som kun lægger hver anden dag, modsat hinanden. Mine lægger ikke hver dag endnu (de holder helt pause i de mørkeste måneder), men det kommer snart, lyset og forårsvarmen hjælper nok på det.
Mvh Marianne
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Søs, Tisted efter 09 Marts , 2009, 09:15
Det kan også være, at de på skift holder ca. 1 "fridag" om ugen  :D
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Stinne efter 09 Marts , 2009, 09:22
Birgitte: Jeg har 3 høns i den æglæggenden alder, men får kun 1 æg (som jeg stadig er meget glad for :D) hver dag. Jeg har dog den samme høne mistænkt for at stå til ansvar for dette æg. Den holder en pause af og til (som regel om søndagen  :D) og så kører den stabilt derudaf en uges tid igen.

Jeg satser dog på, at resten af hønsene snart, og senere mine store kyllinger, starter op med noget æglægning. Så antallet af æg er altså ikke altid lig med antallet af høns i gården ::)
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 Marts , 2009, 10:59
Jeg har 11 høner og de ligger ca 8-10 æg om dagen. Jeg regner med at de holder fridag engang imellem, og så er der nok nogle af de gamle fruer der ikke er så stabile mere.
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Marts , 2009, 12:50
Mit bud er også at de skiftes lidt til at lægge æg. Kan du se om der er forskel på æggene? Mine høns lægger ret forskellige æg, så jeg kan som regel se, hvem af dem der har lagt æg.
De sidste to dage har jeg haft 5 æg fra mine 5 høns, de to af æggene kom først om eftermiddagen, så jeg regner med at de to høner springer over i dag, sådan plejer det at være, hønsene lægger ikke 7 æg hver om ugen. Nærmest et sted ml 5 og 6.
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Patricia efter 09 Marts , 2009, 14:13
@Birgitte
Du har racehøns, og ikke æglægningsmaskiner (hybridhøns) så det er ret normalt at de holder fridag. ;D
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 09 Marts , 2009, 16:11
Det er meget normalt.. Har også tre høner i den ægliggende alder (fra samme sted som Stinne) og der får jeg også kun et æg om dagen (samme høne) det vil sige nu får jeg ingen fordi hun har lagt sig skruk, men de andre begynder forhåbentligt snart :D
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Stinne efter 09 Marts , 2009, 17:00
Jeg har læst i en eller anden klog hønsebog at hønsenes æglægningscyklus, altså hvor langt der er mellem to æg, er mellem 25½ og 27½ timer. På den måde kan det jo heller ikke passe at man får et æg om dagen (men heller ikke at de holder fri om f.eks. søndagen ;)).

Jeg tror bare vi skal være glade for at vores høns ikke sprøjter æg ud, men også har tid til at hygge sig. :D
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Frk.olsen efter 09 Marts , 2009, 21:19
Mine 4 landhønseblandinger (jeg TROR ikke silkerne er begyndt endnu) har i den sidste tid skiftevis lagt 4 æg den ene dag og 1 den næste. Den dag med 4 kommer der 3 om morgenen/formiddagen og 1 om eftermiddagen. Det enlige æg dagen efter kommer også om morgenen. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem der lægger det enlige - om det er den samme eller om de pænt skiftes ;) Vi har overvejet, at sætte videoovervågning op i kassen :D
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Birgitte efter 09 Marts , 2009, 21:23
Tak for jeres tilbagemeldinger. Jamen det kan da godt være at de kører skiftehold - hvor en holder fri hver 3. dag. Det første æg bliver lagt hen af formiddagen og de to sidste om eftermiddagen. Æggene er for øvrigt store og flotte. Ofte ligger der et kæmpeæg - med to blommer. Jeg har også selv tænkt på at sætte et webcam op så man kan følge med indefra huset. Jeg er ikke utilfreds med at jeg kun får de 3 æg - jeg er bare nysgerrig af h. til.
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Pjaltenborg efter 09 Marts , 2009, 21:28
Det må da kaldes effektivisering af arbejdet ..at der lægges et æg med 2 blommer så man kan holde fri dagen derpå  ;D
Hvilke høns er egentlig mest tilbøjelige til at lægge tvillingeæg ? Syns det rent blær på æggemaden.
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Marianne Vedel efter 10 Marts , 2009, 06:57
Jeg har læst et eller andet sted, at det især er unge hønse, der lægger æg med to blommer, jeg har også læst at de ikke kan udruges, der er ganske enkelt ikke plads nok til to kyllinger.
Titel: Sv: Tre ud af fire
Indlæg af: Stinne efter 10 Marts , 2009, 09:00
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem der lægger det enlige - om det er den samme eller om de pænt skiftes ;) Vi har overvejet, at sætte videoovervågning op i kassen :D

Så ved man at man er hønsetosset, ;D men det er da så spændende, at følge med i, at jeg selv har haft lyst til at gøre præcis det samme ::)