Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: GokkeLotte efter 13 August , 2013, 14:20
-
Begge damer er blevet skræmt af vores Main Coonblanding og er fløjet over hegnet (2m.) over den offentlige sti til bagboens have- den er HELT lukket og eneste adgang er via en låge, der OGSÅ er låst :o :o :'(
Mit store kattebur, med halm i bunden, står lige udenfor omtalte låge + 1/2 dåse majs som lokkemiddel......... Bettefis har ligget totalt fladt på jorden indtil nu og er ikke interesseret i mad overhovedet. Han kalder og kalder men får ikke svar..........
Jeg håber, hun snart er hjemme, altså "bagboen", så jeg kan komme ind og se efter...................
-
Det lyder ikke rart. Håber du snart får fat på dem!
-
Åh nej /s kan det ikke lade sig gøre at komme ind efter dem :-\
Håber det ender lykkeligt 8)
-
Ja, hun behøver da ikke være hjemme før du går ind og leder,jeg havde ikke kunnet vente.
-
:'( :'( :'( Vi kiggede hendes have igennem sammen uden at finde dem. Jeg har nu set alle de 9 haver, der ligger vest for os og talt med samtlige beboere. De har alle mit tlf.nr. Morgenrunden gav heller ikke resultat- de er væk <W /f
Jeg ved jo hvor sky de er, og hvis ikke de nu er spist af een af alle jagthundene eller en ræv, hvis de er fløjet længere væk, ligger de helt sikkert og trykker sig et sted............. men HVOR???? De kommer jo ikke når jeg kalder som Bettefis gør........... Han har slet ikke galet her til morgen :-\ og er meget stille- han spiser dog sin morgemmad.........
Jeg prøver endnu en runde når yngstemand er sendt i skole. Nu kender hele kvarteret bag os mig som hende med katteburet/majsdåselågsklapreren............... (og som hende med kjole fuld af burresnerler? Hedder de det? Der er i alt fald mange af dem i buskadserne rundt omkring)
-
Åhh..hvor er det grimt, Charlotte :(
Hvis ikke de er blevet spist, så vil de højst sandsynligt holde sig til et sted med andre høns - så du må gå ud og bede Bettefis om at komme i gang med galeriet, så han kan lokke hønerne tilbage.
Det værste er, at de nok ikke kender deres hjem så godt endnu og automatisk vil søge tilbage, men så er mit bedste bud..omkring andre hønsegårde i området.
jeg håber at du finder dem i god behold *k
-
;D Det med at få Bettefis til at gale var et godt tip (og første gang jeg har "kaldegokket" i mit liv, men det fik ham igang :laugh:) <E Sanne svarede ret hurtigt omme fra stien.......... Jeg har lige været omme for at hente hende- hun var så træt, at jeg bare kunne tage hende op. Nøøøj hvor er hun sulten- både hun og Bettefis spiser på livet løs i øjeblikket- dåsemajs, guf og startfoder i skøn forening med stegt ris fra i aftes.......... meen........ nu kalder Bettefis jo ikke mere, og blide, forsigtige Bly mangler altså stadig :'( Jeg havde håbet på at finde dem sammen........
-
Super godt /o /o
Lille Bly er garanteret også i nærheden - så ud og få de to fjer til at snakke højt - endelig ikke skræppe bange, så holder hun sig jo væk.
Jeg tror på, at du nok skal finde hende...men hun er jo også ved at være sulten....og måske våd :(
-
Det har heldigvis kun regnet lidt her i nat- ingen hårde byger og Sanne var helt tør, da jeg tog hende :) Hun ligger og hviler i solen efter morgemaden............. Bettefis har for travlt med at vogte over sin nu genfundne, hvilende dame til "at få i snak igen"- jeg prøver igen om et par timer.............. *k
-
Hun er der et sted, kan du ikke tvinge en galen frem, hvordan men så gør det. Måske sætte ham mørkt og så lyst? Du må ud og lede, jeg ville gerne hjælpe men der er lidt langt.
-
Den første og eneste gange vores store kyllinger stak af , fik vi de fleste hjem , men en enkelt hanekylling lod sig ikke indfange eller lokke hjem ........tilsidst var han rendt igennem flere genboers hække og vi havde svoret at han blev ræveføde
kl 10 om aften stod han ved den aflukket hønsehus dør og ville ind.
det mest underlige er at at hønsene ALDRIG er blevet lukket ind eller ud via den dør
Hanekyllingen var hoppet over havelågen for at komme ind igen ...resten af haven er indhegnet af 180 cm højt plankeværk undtaget et hegn langs vejen på 20 m højden 90 cm
utroligt evner og de er nok mer territorium afhængeligt end vi tror
X finger for at du finder den sidste
-
Jeg mener nu heller ikke, at de går ret langt væk hjemmefra, når de er blevet skræmt ud i "friheden" eller er gået på eventyr af egen fri vilje - og slet ikke når de kan høre vennerne derhjemme.
For nogle måneder siden oplevede jeg også en ny hønnike gå på eventyr. Jeg ledte en hel dag efter hende i området, men kunne ikke finde hende. Lidt før hønsesengetid, kom en næsten nabo og fortalte, at hun havde trisset til og fra deres have og hjem mod sin egen hele dagen og den eneste grund til at hun ikke selv var kommet hjem var, at hun ikke kunne komme igennem hønsehegnet i hækken.
-
De har jo begge haft en stressende nat hver for sig...... efter det store morgenmåltid hviler de stadig i solen- jeg bliver mere og mere urolig ang. Bly. Hvis hun også var i nærheden, ville jeg have hørt hende og taget hende med hjem........... :-\ Nu har hun jo været væk i næsten et helt døgn :'(
-
Jeg kender ikke forholdene i dit område, Charlotte, men er hun i live, så er hun ikke ret langt væk - hvis hun ligger og trykker sig, så kan sådan en høne være meget svær at få øje på. Er hun kommet på den forkerte side af endnu et hegn eller en hæk, da hun blev skræmt ud af sin egen have, så går hun stadig rundt der - jeg tror ikke, at hun begynder at flyve "over noget" nu for at komme hjem - så kloge er høns desværre nok ikke. Og ligge og trykke sig bliver hun heller ikke ved med, da hun nødvendigvis må rundt og søge føde.
-
Ihh for noget øv for dig Charlotte - men dejligt, at Sanne i det mindste er hjemme igen i god behold - Krydser lige alt hvad krydses kan for, at lille Bly også snart er hjemme igen, i lige så god behold :)
-
Jeg har lige gået en runde igen igen uden at se eller høre hende.......... min direkte bagbo har som tidligere nævnt en meget lukket have- "lågen" derind er placeret ind til garagen, hvor man så går igennem, den omtalte mur er ca. 170 høj, og kræver for MIT vekommende stige op og ned :o :laugh: nu har jeg en aftale med hende igen ved 16.00 tiden......................
-
Er der en købmand, kiosk eller noget lignende i nærheden af hvor du bor? Så kunne du sætte en seddel op, en stor en ,så den virkelig kunne ses?
-
Eller saml en masse børn og lov en dusør? Nu kommer de fleste snart hjem fra skole?
-
Piiiv snøft Jeg har stadig ikke fundet Bly.....
Jeg henter to Engelske Araucanahøner i dag- måske giver det så meget snak i gården, at Bly finder hjem..........
Bettefis er blevet meget forsigtig- han tog Sanne med ind i huset og op på pinden allerede før 20.00 i aftes. Selv om fjernsynet var tændt, lagde jeg mærke til den pludselige stilhed og drønede ud for at finde dem. Et hurtigt, nu lettere desperat kig rundt i haven gav ikke resultat :o, så med hjertet helt oppe i halsen kigge jeg så i huset. Der sad de så på de sædvanlige pladser og pludrede småfornærmede over forstyrrelsen ;D
-
ØV de to nye høner er trætte ovenpå transporten og har puttet sig oppe i huset....... ikke mange lyde fra gården.....
Den vildtfarvede er ekstremt smuk, flot fjerdragt og et herligt udtryk- "Vildesilden" :laugh:
Den sorte er endnu mere grøn end Sanne i fjerdragten og hedder nu Frk. Grøn.
Nu venter/håber jeg bare på at Bly finder hjem igen, eller at jeg finder hende...............
De kommer altså ikke ud i haven i dag- det tør jeg ikke trods dårlig samvittighed over det lille bur :-[ De har fået friskt afklip/pluk + spiret korn som kompensation........
-
Tillykke med de nye familiemedlemmer /o
Hvor er det synd med lille Bly. Har du prøvet at sætte en eftersøgning i gang, og lave en slags klapjagt. Hun må jo være et eller andet sted.
-
Nu prøver jeg via Facebook............... + DEL, DEL, DEL!
-
Er alle redskabsskure, legehuse, rør og kasser, som kan befinde sig i dit nærområde, kigget efter?
-
Tro mig når jeg siger at alle de andre naboer HELLER ikke har fået ryddet HELT op til vinteren endnu........ :P Div. garager/carporte/brænde og haveskure + legehuse er gennemset helt personligt- jeg tager en sidste desperat runde i aften........ nu skal de andre have en dåse majs at gå i seng på..........
-
De har det begge godt men Vildesilden (den vildtfarvede) er blevet Bettefis` yndling, og han forsøger at træde hende, så snart hun viser sig.................... de har ikke været ude i haven endnu, og jeg fodrer nu både i bunden og i soverummet aht Vildesild- hun har hele tiden et sted til at spise i fred og ro. Frk. Grøn(den sorte døbt efter det flotte, grønne skær) har fra starten haft det lettere med de andre og behøver ikke særbehandling........
Bly er stadig væk og savnet- Facebook gav ikke resultat trods nogle delinger....... jeg prøver at gå rundt hos andre med høns i haven her i weekenden.........
-
Jeg var meget træt og øm i det meste af kroppen i aftes efter al den trasken rundt efter Bly, så vi bestilte pizza udefra......... jeg valgte en indbagt model med spaghetti, kødsovs og skinkestrimler. Hønsene har lige fået resterne- jeg har dårlig samvittighed over det lille bur, tør ikke at lukke dem ud, men prøver at underholde med mad og hyppige besøg....... Bettefis er nu endnu tydligere beskytter og fører *b Sådan en "farlig papkasse" med ukendt indhold kræver naturligvis inspektion. Han hapsede først lynhurtigt tre stykker og afleverede til hver af damerne *p Nu spiser han selv ;D De holder nærmest en lille fest i øjeblikket :laugh:
-
Charlottemp - Hi hi kan lige se dem for mig og sikke da en flink Bettefis, sådan at dele sin pizza med damerne - Spændende at følge med her - du skriver at din hønsegård er meget lille, har du billeder af den ?? - Håber godt nok, at lille Bly snart dukker op igen :)