Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: GokkeLotte efter 09 August , 2013, 09:16

Titel: Mine melorm dør???
Indlæg af: GokkeLotte efter 09 August , 2013, 09:16
Øv altså  /d De har ellers myldret rundt i begge kasser indtil nu....... Er der blevet for køligt om natten? De står ude på terrassen. Nu er der kun nogle få biller tilbage. De har fået rene havregryn 2 gange og frugt og grønt dagligt. De har masser af ventilation via store huller med insektnet.

Hønsene har kun fået 2 gange og var ellers så begejstrede......
Titel: Sv: Mine melorm dør???
Indlæg af: Helle K. efter 09 August , 2013, 09:31
Jeg tror, at der er for fugtigt udenfor - ormene skal bo knastørt, og den frugt og grønt de bliver tilbudt, skal fjernes dagligt med mindre det drejer sig om en enkelt tyk skive agurk eller æble til tusind orme. Bliver det for køligt går ormene også til...meeen de lave grader har vi vist ikek haft endnu.

Da jeg dyrkede melorme...for en kort periode...levede ormene perfekt i bryggerset og formerede sig fint.

Jeg stoppede dog kulturen efter et par måneder, da hønsene og jeg blev enige om, at de hellere ville æde sig stopmætte i nogle kilo på kort tid, og så holde pause og glæde sig til næste gang, der blev indkøbt forsyninger - og jeg slap for at have de store ormehuse stående
Titel: Sv: Mine melorm dør???
Indlæg af: Daisy Cluck efter 09 August , 2013, 09:57
Så sandt: Melorme skal have det knastørt. Mine får et stykke æble- en gang om ugen.
Jeg bruger dem som snack, ikke som foder, så behovet er ikke kæmpestort. I bunden havregryn og så ellers mel som foder. Melet står i et skab over køleskabet. Derfor er det meget tørt hele året. Køleskabets bagside er nemlig varm.
Der er en del ormekulturbeskrivelser på nettet og det gennemgående tema er det med det tørre.  Hvis du kan flytte æglægningstingen (engangskarklud?) over i en ny kasse, kunne du måske starte en ny og mere tør kultur. Held og lykke med det.
Titel: Sv: Mine melorm dør???
Indlæg af: GokkeLotte efter 09 August , 2013, 10:14
Så er det nok fugten, der har gjort det. Der er kommet en del regn den seneste uge. Tak for svar begge to  :)

Jeg tror at de skal være i bryggerset så................. Hvis det driller igen, må jeg jo bare købe af og til i løbet af vintrene  :D
Titel: Sv: Mine melorm dør???
Indlæg af: Raziel efter 09 August , 2013, 12:18
De har nu heller ikke så godt af at stå ude mht temperaturen. De skal helst være ved stuetemperatur for at kunne yngle.

Kun hvis du har store larver, du helst ikke vil ha udvikler sig til pupper, så kan du fx sætte dem i køleskabet, for at de ikke udvikler sig.