Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: DM efter 06 Marts , 2009, 11:26

Titel: Betændelse i benet
Indlæg af: DM efter 06 Marts , 2009, 11:26
Hej :) Jeg er ansat i en instutiton hvor vi bl.a. har en dværghøne af en slags, der bøvler med benet. Den har ligesom en meget stor og hård klump ved foden af noget der minder om betændelse, og så vidt vi kan se, er også nogle "tæer" mere eller mindre faldet af. Vi prøver at behandle den med at bade benet 1-2 gange i ugen i sæbespåner og give den behandling med klorhexidin 1-2 gange ligeledes. Den er kommet indenfor i sit eget bur så vi hele tiden kan holde det rent og fint, men det er som en skrue uden ende. Er der nogen der kender noget til dette problem eller har set det før? Hvad kan det skyldes, og kan man komme det til livs? Vi tvivler måske nok noget på at det kan give en "happy end" men hvordan kan det evt forebygges så vi de andre ikke også går hen og får bøvl med det samme? Jeg prøver at vedhæfte et foto, og håber at nogen kan fortælle os hvad det kan være og hvad vi evt kan gøre :)
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Marianne M. efter 06 Marts , 2009, 11:32
Uf, det ser grimt ud!! Afliv den med det samme, for hønens skyld.  :(
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 06 Marts , 2009, 12:17
Min mening: Den skulle have været aflivet i går! Det er altså synd for den, prøv at tænk hvor ondt det må gøre. Høns skjuler smerte.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Dorte Hee efter 06 Marts , 2009, 12:21
Puha det ligner næsten koldbrand... Jeg vil også sige: afliv den nu! Det er synd  :'(
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Berit efter 06 Marts , 2009, 13:22
Jeg vil sige som de øvrige, afliv den straks den lider jo  :'(
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Ramona efter 06 Marts , 2009, 16:05
Uha da, det ser godt nok grimt og smertefuldt ud.....

Jeg kan godt forstå at i gerne vil hjælpe hønen, men den bedste hjælp i kan give den er vidst at aflive den... har aldrig set noget ligneend e og håber saftsuseme heller ikke at støde på det selv.

Selvom i "måske" godt kunne hjælpe hønen vil det uden tvivl tage lang tid med masser af smerte for hønen..... AFLIV DEN
Det er barskt men jeg tror at den, hvis den kunne tale, ville sige Smertestillende Tak...
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Stinne efter 06 Marts , 2009, 17:13
Puha, føj for f.....
Bliver da helt skidt ved synet - men hønen har nu nok værre :'(
Tag og afliv det stakkels dyr inden du går på weekend - eller få nogen til det.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 06 Marts , 2009, 20:07
Enig med de andre... Aflive den på stedet. Det der tror jeg ikke den vil komme sig over på nogen måde! Det er med sikkerhed et stort smertehelved for den nu  :-\
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: ina..... efter 06 Marts , 2009, 21:42
Den lille høne her, har fået koldbrand i benet, og det betyder at tæerne er visnet af, og at resten af benet er op vej samme vej.
Jeg har set det op til flere gange hos mennesker af mange årsager, oftest kredsløbs forstyrrelser eller sukkersyge, og når først det er nået dertil, er der absolut ingen vej tilbage.
Det gør fantastisk ondt, og i sidste ende amputerer man tæer eller ben, så smerterne kan forsvinde,og må jeg lige tilføje at en høne uden ben ikke har et liv.

Jeg er dog rystet over at man i sin uvidenhed eksperimenterer med dyr på en institution, det tangerer direkte dyremishandling, og uvindehed er ingen undskyldning for ikke at bringe dyret til en fagperson.
Det skulle være alle institutioner forbudt at holde nogen form for dyr, hvis man ikke kan dokumenterer at der rent faktisk er nogen i dyrets daglige omgang der ved hvad de har med at gøre, og i dette tilfælde enten havde grebet øksen eller hønen og bragt den til dyrlægen for længst.

Nu skal du jo ikke hænge på balladen, du spørger da i det mindste et fornuftigt sted, bare du havde gjort det noget før.

Hønen skal over regnbuebroen til de evigt grønne græsplæner, og det hurtigere end hurtigt.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Helle efter 06 Marts , 2009, 22:53
Jeg håber det stakkels kræ har fået fred. :(

I min uvidenhed må jeg sige at koldbrand normalt hænger sammen med infektion i sår eller lignende. Selvfølgelig kan Ina også have ret omring redsløbsforstyrelser, men en ubehandlet infektion tror jeg ikke kan udelukkes.

Kan kalkbensmider have være den oprindelige årsag?? Altså kan kalkben medføre en infektion? ???

Jeg ville sørge for at få tjekket alle de restende høns meget grundigt for at sikre, at det kun er den ene høne der har været uheldig. Den kan have fået et sår ved at have revet sig på noget,  og derfor vil jeg tage et meget grundigt kig på hønsegården og huset. Måske er der et søm eller noget net den kan have revet sig på, så for at sikre at uheldet ikke opstår igen vil jeg undersøge lidt på omgivelserne.

Min erfaring med høns er, at de er meget hårdføre. Jeg har ikke oplevet at nogle af mine høns har fået sår, bortset fra ræveangreb og hanekamp. Og der har jeg kendt årsagen til såret og holdt nøje øje med om der var det mindste tegn på infektion.

Jeg synes som Ina det er væsentligt at der er "handleplaner" eller klare aftaler omkring ansvaret for dyr i instituioner, for at sikre dyrenes velfærd. Når det er sagt så er dyr i alle afskygninger til glæde og psykisk trivsel for både voksne og børn.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: mutti efter 07 Marts , 2009, 11:14
sølle lille høne....selv jeg som ikke kan tåle at noget skal dø siger...afliv den  :( :(
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Eva efter 07 Marts , 2009, 12:33
Jeg håber hønen er aflivet. Det skulle være sket for lang tid siden. Det er et dårligt signal til brugerne af institutionen, at ikke fagpersoner selv begynder at behandle.
Jeg er enig i at en institution med dyr bør have en ansvarlig. Eller tæt kontakt til en dyrelæge.
Men I gjorde hvad I trode var rigtigt og behandlede hønen med sæbe som ved en bulden finger.
Få gennemgået alle dyr, af en fagperson.
At have dyr på en institution er dejligt, og sunde dyr er en god oplevelse for mange brugere.
En høne er en god lytter til mange af hverdagens små og store problemer.
 

Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: DM efter 09 Marts , 2009, 10:46
Nå men der kom da godt nok respons! Den er aflivet, men selv om det så slemt ud, tror jeg ikke I behøver blive så forargede. Den har ellers haft det fint, hoppede rundt i sit bur -støttede lidt på benet ind i mellem, spiste godt og skrabte med næbet og var ellers rigtig fin i fjererne. Der har bestemt også været bedring efter den kom ind og blev vasket jævnligt. Den ene "tå" begyndte at gro sådan noget hud ud over et sted der tidligere var gemt inde i den her hårde klump, og den så faktisk fin ud til sidst, bl.a. derfor havde vi håb. Det er hele tiden et etisk valg at skulle træffe om hvad der er rigtigt og forkert. I dag er mange mennesker efter min mening lidt på afstand af hvad der er synd for dyrerne og ikke. -Misforstå mig ikke, jeg synes bestemt også det var meget synd for denne her høne, jeg elsker dyr og har både heste og hunde hjemme der bliver passet og plejet med tandlæge, vaccinationer, smed m.m. Hønen her spiste godt, viste ingen øvrige tegn på betændelse i kroppen(blodet), sløvhed eller andet. Vi hører i dag om at dyrernes beskyttelse får flere og flere henvendelser fra folk der har set en hest eller ko i regnvejr, hvortil de mener det er dyreplageri, og det er der jo ikke noget galt i. Jeg siger ikke at vi har handlet rigtigt her i institutionen, men jeg tror alle skal overveje hvad der er lidt "overskruet". Jeg kan ikke lige udtrykke det anderledes. -Igen, ikke fordi jeg ikke har lyttet, den er aflivet, men jeg synes visse reaktioner er lige lidt ekstreme.
Men tak for de gode bud der ellers har været, jeg går buret efter for søm og andet. Kalkben tror vi ikke det har været. 
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 Marts , 2009, 10:49
Husk også på at høns gemmer deres smerter alt hvad de kan.  ;)
Og ja nogle gange reagerer folk helt overskruet på sådan noget. Har en veninde der var ved at flippe skråt da hun fik af vide at man brugte piske til rideheste.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Stinne efter 09 Marts , 2009, 16:51
I dag er mange mennesker efter min mening lidt på afstand af hvad der er synd for dyrerne og ikke. -Misforstå mig ikke, jeg synes bestemt også det var meget synd for denne her høne. Jeg siger ikke at vi har handlet rigtigt her i institutionen, men jeg tror alle skal overveje hvad der er lidt "overskruet". . 

Selvfølgelig skal man ikke pylre om dyrene og det lyder også som om du har god erfaring med dyr. Dog mener jeg, at der i enhver institution, der holder levende dyr, bør være en person der (også etisk) er ansvarlig for dyrenes ve og vel. Altså en person, der ved lidt mere end basisviden om de dyr der holdes.

-Og undskyld jeg siger det; men at bade et sår 2 gange om ugen holder jo ikke. :o Det er sgi da ikke nok, hvis det skal hjælpe noget som helst. Det ville jo heller ikke være nok på heste eller hunde, som du har erfaring med.

Ooooog så faldt Stinne-pigen ned på jorden igen ::) Ups::)
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 09 Marts , 2009, 16:58
Enig med Stinne... Det kan godt være det lyder lidt surt og tvært, men i sådan en situation må man altså være lidt realistisk og tænke på om det kan betale sig, og om det ikke er bedst at aflive den øjblikkeligt.. Det er trods alt "kun" en høne... :)
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: gernsö efter 16 Marts , 2009, 10:28
DM du må gerne höre af dig till mig.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Cirkeline Kyndesen efter 18 Marts , 2009, 09:50
Hmm...

Jeg er lidt ked af den dårlige stemning i dette indlæg. DM har været i tvivl om hvad der skulle gøres og derfor har hun/han lavet en indlæg her på forum. Jeg personligt synes det er modigt specielt fordi der er kommet mange kommentarer nogle gode og saglige og andre knapt så gode. Jeg havde den forstilling at alle sp er velkomne her på forum. DM er ny her og vi skal sørge for at alle føler sig velkomne og vellidte. Hvis det havde været mig der havde lavet indlæget er jeg ikke sikker på at jeg ville vende tilbage en anden gang, hvis jeg havde fået en sådan medfart.

Så dette er en lille opsang til alle og mig selv incl. Inden i trykker på send så tænk på hvordan andre vil modtage jeres udsagn. Ras ud der hjemme og kom med konstruktive forslag til forbedring herinde.  ;D
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 18 Marts , 2009, 11:09
Cirkeline Kyndesen.

Du har så ret i at stemningen i denne tråd har været dårlig, men med god grund syntes jeg, hvis indlægget var skrevet i datid og ikke i nutid, havde stemningen nok været betydelig bedre, der kunne f.eks have stået "vi havde en høne som nu er aflivet, gad vist hvad den fejlede ?"

Hvis man ser på indlæggets vedlagte billede er det ret tydeligt, at det IKKE er noget der er sket på hverken 7 el. 14 dage, der burde forlængst være taget en beslutning om at aflive hønen el. evt. konsulteret en dyrlæge eller anden kompetent person.

Citat fra indlægget :
Den har ligesom en meget stor og hård klump ved foden af noget der minder om betændelse, og så vidt vi kan se, er også nogle "tæer" mere eller mindre faldet af. Vi prøver at behandle den med at bade benet 1-2 gange i ugen i sæbespåner og give den behandling med klorhexidin 1-2 gange ligeledes. Den er kommet indenfor i sit eget bur.

Så vidt vi kan se, (gider man ikke engang se ordenligt på dyret !!!!!!) er nogle tæer mere eller mindre faldet af !!!!!! vi har behandlet lidt med sæbespåner og jod !!!!!!
NU er det jo ikke et mindre sår der skal behandles, men tæer der falder af !!! og ser så slemt ud at man kun vil røre ved hønen, med strikvanter og plastikhansker.

Jeg noterede mig også, at man logger på d.6/3 for så at vende tilbage d.9/3 altså efter weekenden, mig fortæller det at man ikke har det store tilovers for levende dyr, og derfor ikke burde omgås levende dyr...

Dette er ikke et surt opstød ! MEN jeg fatter ikke, at man på en instutiton hvor mange mennesker har deres daglige gang, uberørt kan have dyr gående som det viste, uden at nogle gør noget....

Jeg kan ganske godt forstå nogles forargelse.

Mvh. Bjørn Nielsen.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 18 Marts , 2009, 11:58
Hejsa
Jeg har det fuldstændig som Bjørn! 
Jeg har set det gå galt med dyr i institutioner flere gange og min holdning på det punkt er meget klar: Det skulle være forbudt at holde dyr i daginstutioner. Tanken om at give børn gode oplevelser med dyr er da også prisværdig men desværre betaler dyrene lidt for tit en høj pris (dyr skal sørme også tilses og fodres efter kl. 17 og i week-enderne!). Jeg har set det med 'alles ansvar ingens ansvar' lidt for mange gange i den forbindelse. Derfor min 'kontante' holdning.
Som Bjørn påpeger så er hønens ben ikke blevet sådan på få dage. Det er noget den har gået med et stykke tid! Jeg er bestemt ikke pylret med mine dyr og bestemt ikke på afstand af 'naturens gang' (jeg er fra landet), men jeg sætter en ære i at passe mine dyr ordentligt! Det er ikke dyrene der vælger, hvor de vil bo. Det er os der vælger dem. Ergo kommer deres tarv i første række - og nej, det er ikke det samme som at pylre.
mvh
Mette (Cand. Agro)
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Berit efter 18 Marts , 2009, 13:52
Jeg vil sige at jeg er fuldstændig enig med Bjørn, og Mette marie, når det er en institution for børn, så er de voksne jo mentor for børnene, så jeg synes også man skulle have reageret meget før.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 18 Marts , 2009, 17:26
Ja jeg er også enig med jer andre. Det er fuldstændig utilgiveligt i min verden. I forhold til mine dyr tænker jeg altid "Ville jeg selv synes det her var rart". Tæer falder af, klump betændelse..jeg tror det gør meget ondt.
Også ved kalkben tænker, øv det må klø, det skal der gøres noget ved. osv osv.

Der er sikkert mange institutioner hvor man kan finde ud af at holde dyr også i weekenden, og derfor burde det ikke forbydes da mange "bybørn" har brug for at se hvor æggene kommer fra osv. Men der burde være strenge regler og der burde holdes opsyn med det.
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 18 Marts , 2009, 20:27
Ja jeg er også helt enig med jer andre!

Har selv set før i en skovbørnehave hvordan det gik. Dem der havde denne havde ikke lukket forsvarligt en aften, og dagen efter lå dyrene spredt ud over pladsen da børnene kom derind. Kaniner, marsvin og høns. Alle var banket og stukket ihjel fordi man havde glemt at lukke ordentligt ind til stalden de gik i!

Puha... svineri!
Titel: Sv: Betændelse i benet
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Marts , 2009, 20:57
Jeg har haft det svært med denne tråd, for bare jeg kom til at strejfe det lille billede af hønen, blev jeg rigtig skidt tilpas på det arme lille dyrs vegne. Men der var jo så mange, der på glimrende vis beskrev, hvordan høns gør ALT for at være "en af flokken" og ikke falde udenfor, så evt. rovdyr skulle mærke at der var et let bytte. Jeg synes det er rart at høre at hønen nu er aflivet.