Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Nan89 efter 01 August , 2013, 23:03
-
Hej alle! Jeg overveje at anskaffe mig en lille flok Sussex i stor race - hvad er jeres erfaringer mht. æglægning året rundt, deres temperament og flyvelyst?
Umiddelbart er jeg nok faldet for de trefarvede, da jeg synes de er så flotte og anderledes at se på.
Jeg er åben overfor andre racer, men Brahma og Wyandott er nok udelukket. Dem havde vi hos mine forældre. De var dejlige, rolige høns, men lagde desværre ingen æg hele vinteren..
-
Sussex er store rolige høns der ligger godt med æg og er gode til gryden
Havde wyandotterne og brahmaerne lys om vinteren
-
Det lyder godt med Sussex og ja, de havde både lys og varmelampe hele vinteren, men der kom desværre stadig ingen æg.
-
Hvis sussexene har lys i ca. 13 - 15 timer vil de lægge æg også om vinteren.
De er ikke særligt flyvelystne, men kan dog godt. hvis de synes det er mere spændende på den anden side. Jeg havde i lang tid mine gående bag 90 cm hegn. og en sjældent gang fløj en enkelt over, blev dog fatalt da mit rovdyr af en hund slog den ihjel. hvorefter et hegn på ca. 1.6 m ind mod os selv blev sat op. men de har aldrig været over hegnet ind til naboen der er ca. 1,2-1,3 m
-
Vi har trefarvet sussex, og det er en fryd at kigge på dem. De går bag et let hegn på 90 cm, og flyver over engang i mellem, men det er meget sociale og følgere én pænt tilbage til gården igen. Vi fik dem lige før vinter sidste år, og fik ingen æg fra først i september til marts, men det kan skyldes flytning og uerfarenhed fra vores side.
Held og lykke med det :)
-
Men æglægning har også meget med forhold at gøre, såsom lys, årstid og ikke mindst fodring.